Lejeloven-2019 § 37

Udgifterne i § 36, stk. 1 og 2, opgøres i særskilte forbrugsregnskaber for

1) varme og opvarmning af brugsvand,

2) køling og

3) vand.

Stk. 2. Rabatydelser og lign. skal godskrives regnskabet.

Stk. 3. I regnskabet for varme og opvarmning af brugsvand og i kølingsregnskabet kan udlejeren kun medtage udgiften til energiforbruget i regnskabsperioden. Sker leverancen fra et kollektivt forsyningsanlæg, skal udlejeren dog medtage den samlede udgift. Udgifter til kontrol, eftersyn og vedligeholdelse af henholdsvis varmeanlæg og kølingsanlæg, der er pålagt udlejeren i henhold til lov om fremme af energibesparelser i bygninger, skal medtages i regnskabet.

Stk. 4. Udgifterne til energimærkning medtages i regnskabet for varme og opvarmning af brugsvand som en forholdsmæssig del med lige store beløb i hvert af årene i den periode, energimærkningen er gyldig. Endvidere kan medtages en passende forrentning af den del af udgiften til energimærkning, der ikke er dækket ved lejernes betaling efter 1. pkt.

Stk. 5. I vandregnskabet kan udlejeren medtage samtlige udgifter vedrørende forsyning med vand, herunder vand- og vandafledningsafgift, i regnskabsperioden.

Stk. 6. Skal en udgift, der hidtil har været indeholdt i lejen, fremover indgå i et forbrugsregnskab, jf. stk. 1, nedsættes lejen samtidig med et beløb, der svarer til det, der var indeholdt i lejen.

Stk. 7. Boligministeren kan fastsætte regler om, at engangsydelser eller udgifter, der ikke betales hvert år, skal fordeles over flere regnskabsår, og at udlejeren kan medtage en passende forrentning af den del af udgiften, der ikke er dækket ved lejernes løbende betaling.

§ 37 fastlægger, hvordan udlejers udgifter til varme, opvarmning af brugsvand, køling og vand skal fordeles, opgøres og afregnes over for lejere. Derved sikres, at hver type forbrugsudgift er tydeligt opgjort i sit eget regnskab, så lejere kan kontrollere og forstå, hvad de betaler for. Der stilles samtidig krav om, at eventuelle rabatter eller lignende fradrages, og at kun udgifter vedrørende regnskabsperioden må medtages. Dette øger gennemsigtighed, fairhed og forhindrer udlejere i at skjule eller fordele udgifter på tværs af regnskaber. Historisk er dette led i en løbende stramning af lejelovgivningens krav til udlejere om præcis opgørelse og regnskabsaflæggelse, hvilket beskytter lejeren mod fejlagtig, uigennemsigtig eller urimelig viderefakturering.

Eksempler

• Varmeregnskab for lejligheder

  Udlejeren udarbejder et særskilt varmeregnskab for varmeforbruget og opvarmning af brugsvand for alle lejere i ejendommen, så det er tydeligt, hvilken andel hver enkelt lejer skal betale.

• Kølingsudgift efter målere

  Udlejeren medtager alene kølingsudgifter for den aktuelle periode i et separat kølingsregnskab og fordeler udgiften efter målerforbrug for hver lejer.

• Rabat fra fjernvarmeværk

  Får udlejeren rabat fra forsyningsselskabet, skal rabatten modregnes og komme lejerne til gode i regnskabet.

• •Man tror, udlejeren bare kan fordele udgifter, som det passer ham, uden særskilte regnskaber.
• •Nogle tror, rabatter automatisk er udlejerens fortjeneste – det er de ikke.
• •Flere tror, at alle regnskaber må samles i ét, men loven kræver opdeling.

• § 36

  § 36 fastlægger, at udgifter til varme og brugsvand mv. kan kræves refunderet og henviser til § 37 om regnskabet.

• § 38

  § 38 stiller krav om yderligere oplysninger, som skal være med i forbrugsregnskabet.

• § 40

  § 40 handler om, hvordan udgifterne skal fordeles mellem lejerne.