- § 1
- § 2
- § 3
- § 4
- § 5
- § 6
- § 7
- § 8
- § 9
- § 10
- § 11
- § 12
- § 13
- § 14
- § 15
- § 16
- § 17
- § 18
- § 19
- § 20
- § 21
- § 22
- § 23
- § 24
- § 25
- § 26
- § 27
- § 28
- § 29
- § 30
- § 31
- § 32
- § 33
- § 34
- § 35
- § 36
- § 37
- § 38
- § 39
- § 40
- § 41
- § 42
- § 43
- § 44
- § 45
- § 46
- § 47
- § 48
- § 49
- § 50
- § 51
- § 52
- § 53
- § 54
- § 55
- § 56
- § 57
- § 58
- § 59
- § 60
- § 61
- § 62
- § 63
- § 64
- § 65
- § 66
- § 67
- § 68
- § 69
- § 70
- § 71
- § 72
- § 73
- § 74
- § 75
- § 76
- § 77
- § 78
- § 79
- § 80
- § 81
- § 82
- § 83
- § 84
- § 85
- § 86
- § 87
- § 88
- § 89
Grundloven § 22
Billedgenerering afventer: A Danish administrative hearing about noisy dog removal, with city officials and a pet owner present, in a modern meeting room, danish context
§ 22 i Danmarks Riges Grundlov fastslår, at et lovforslag vedtaget af Folketinget får retskraft først, når kongen (formelt regentens rolle) har stadfæstet loven indenfor 30 dage efter Folketingets endelige vedtagelse.
Kilde: www.retsinformation.dk
LOV nr 169 af 5.6.1953
Et af folketinget vedtaget lovforslag får lovskraft, når det senest 30 dage efter den endelige vedtagelse stadfæstes af kongen. Kongen befaler lovens kundgørelse og drager omsorg for dens fuldbyrdelse.\n\n
§ 22 i Danmarks Riges Grundlov fastslår, at et lovforslag vedtaget af Folketinget får retskraft først, når kongen (formelt regentens rolle) har stadfæstet loven indenfor 30 dage efter Folketingets endelige vedtagelse. Det betyder, at Folketinget alene ikke kan gøre en lov gældende – statsmagten er delt, og kongen fungerer som en slags gatekeeper, om end reelt kun formelt. Kongen skal derudover befale, at loven offentliggøres og sørge for, at den efterleves. I praksis har kongen dog ikke nægtet at stadfæste love siden indførelsen af det parlamentariske system, og regentens rolle er i dag rent ceremoniel. Stemmevægten ligger således hos Folketinget, mens regeringen og regenten eksekverer det afsluttende, formelle trin. Paragraffen afspejler magtens tredeling i det danske demokrati og understreger, at ingen lov kan få gyldighed uden konstitutionelt samarbejde mellem Folketing og konge.
Eksempler
Ny lov om tobaksreklamer
Folketinget vedtager et forbud mod tobaksreklamer. Inden for 30 dage underskriver regenten loven, hvorefter den offentliggøres og træder i kraft.
Finansloven ved årsskiftet
Efter Folketingets vedtagelse af den årlige finanslov, stadfæster regenten den, og regeringen sørger for bekendtgørelsen, så staten lovligt kan opkræve skat og afholde udgifter.
Hastebehandling af kriselov
Under en national krise vedtages en lov i Folketinget, og regenten stadfæster hurtigst muligt, så loven straks træder i kraft.
- •Mange tror, kongen har reel magt til at nægte love. Det er kun formelt.
- •Nogle tror, en lov gælder så snart Folketinget har vedtaget den – den skal stadfæstes og kundgøres først.
- •Nogle mener, stadfæstelsen kan udskydes ubegrænset; fristen er dog 30 dage.
Kan kongen nægte at stadfæste en lov?
Formelt kan regenten undlade at stadfæste, men i praksis er dette aldrig sket siden parlamentarismens indførelse – regenten følger altid regeringens anbefaling.
Hvad sker der hvis loven ikke stadfæstes inden for 30 dage?
Hvis ikke loven stadfæstes inden for fristen, får den ingen retskraft og bortfalder. Dette sker aldrig i praksis.
Er stadfæstelse kun en formalitet?
Ja, i nutiden er regentens stadfæstelse en ren formalitet uden egentligt politisk indhold.
Hvem sørger for lovens kundgørelse?
Det er regenten, der beordrer kundgørelsen, men det sker reelt via regeringen, ofte Justitsministeriet.
Kan en lov træde i kraft samme dag, den er vedtaget i Folketinget?
Nej, den skal først stadfæstes og kundgøres for at opnå lovskraft.
Velkommen! Spørg løs om hvordan love bliver til i Danmark.
Velkommen! Spørg løs om hvordan love bliver til i Danmark.