- § 1
- § 2
- § 3
- § 4
- § 5
- § 6
- § 7
- § 8
- § 9
- § 10
- § 11
- § 12
- § 13
- § 14
- § 15
- § 16
- § 17
- § 18
- § 19
- § 20
- § 21
- § 22
- § 23
- § 24
- § 25
- § 26
- § 27
- § 28
- § 29
- § 30
- § 31
- § 32
- § 33
- § 34
- § 35
- § 36
- § 37
- § 38
- § 39
- § 40
- § 41
- § 42
- § 43
- § 44
- § 45
- § 46
- § 47
- § 48
- § 49
- § 50
- § 51
- § 52
- § 53
- § 54
- § 55
- § 56
- § 57
- § 58
- § 59
- § 60
- § 61
- § 62
- § 63
- § 64
- § 65
- § 66
- § 67
- § 68
- § 69
- § 70
- § 71
- § 72
- § 73
- § 74
- § 75
- § 76
- § 77
- § 78
- § 79
- § 80
- § 81
- § 82
- § 83
- § 84
- § 85
- § 86
- § 87
- § 88
- § 89
Grundloven § 12
Billedgenerering afventer: A Danish administrative hearing about noisy dog removal, with city officials and a pet owner present, in a modern meeting room, danish context
Paragraffen fastslår, at Danmarks formelle statsoverhoved, kongen, i udgangspunktet har den højeste myndighed over alle statens anliggender.
Kilde: www.retsinformation.dk
LOV nr 169 af 5.6.1953
Kongen har med de i denne grundlov fastsatte indskrænkninger den højeste myndighed over alle rigets anliggender og udøver den gennem ministrene.\n\n
Paragraffen fastslår, at Danmarks formelle statsoverhoved, kongen, i udgangspunktet har den højeste myndighed over alle statens anliggender. Men denne myndighed er begrænset af grundlovens bestemmelser, og i praksis udøves magten altid gennem ministrene – det vil sige den siddende regering. Det er dermed regeringschefen (statsministeren) og de øvrige ministre, der reelt styrer landet og har det juridiske ansvar for regeringsførelsen. Kongens rolle er således først og fremmest ceremoniel. Dette afspejler det konstitutionelle monarki, hvor monarken ikke handler på egen hånd, men kun i samarbejde med – og gennem underskrifter fra – ministrene. Reelt sikrer § 12, at magten ligger hos de folkevalgte og det parlamentariske system, ikke hos monarken. Historisk markerer bestemmelsen skiftet fra enevælde til demokrati og danner grundlag for Danmarks nuværende styreform.
Eksempler
Statsministeren handler på kongens vegne
Når regeringen indgår internationale aftaler, sker det i kongens navn, men det er statsministeren og ministrene, der forhandler og underskriver.
Ministeransvar ved regeringsbeslutninger
Når der træffes politiske beslutninger eller udstedes love, er det ministrene, ikke kongen, der bærer det formelle og retslige ansvar.
Ceremoniel rolle ved lovgivning
Kongen stadfæster love, men kun når de er fremlagt af og underskrevet af ministre, der juridisk står til ansvar.
- •Mange tror, at kongen kan styre landet, men det er regeringens praksis.
- •Nogle mener, kongen har vetoret mod love; det har han ikke reelt.
- •Det opfattes fejlagtigt, at monarken kan træffe beslutninger uden ministre.
Har kongen reel magt over regeringen?
Nej, kongen har kun formel magt. Al reel udøvelse af magten sker gennem ministrene, og kongen kan ikke handle på egen hånd.
Kan kongen nægte at underskrive en lov?
I praksis nej – grundloven forudsætter, at kongen stadfæster love på regeringens anbefaling. At nægte ville udløse en forfatningskrise.
Hvad menes med 'indskrænkninger fastsat i grundloven'?
Det betyder, at kongens myndighed er underlagt grundlovens regler – fx parlamentets lovgivende magt og folketingets kontrol med regeringen.
Kan kongen fyre statsministeren uden grund?
Kongen kan kun udnævne og afskedige ministre efter reglerne og normerne i grundloven og det parlamentariske system. Folketingets tillid er afgørende.
- § 3
Definerer adskillelse af den lovgivende, udøvende og dømmende magt, hvor § 12 handler om udøvelsen af den udøvende magt.
- § 13
Slår fast at kongen er ansvarsfri, mens ministrene bærer regeringsansvaret – tæt knyttet til § 12’s princip.
- § 14
Vedrører kongens rolle i udnævnelse af ministre, som udøver magten på hans vegne.
Velkommen! Spørg gerne til magtfordelingen i Danmark.
Velkommen! Spørg gerne til magtfordelingen i Danmark.