- § 1
- § 2
- § 3
- § 4
- § 5
- § 6
- § 7
- § 8
- § 9
- § 10
- § 11
- § 12
- § 13
- § 14
- § 15
- § 16
- § 17
- § 18
- § 19
- § 20
- § 21
- § 22
- § 23
- § 24
- § 25
- § 26
- § 27
- § 28
- § 29
- § 30
- § 31
- § 32
- § 33
- § 34
- § 35
- § 36
- § 37
- § 38
- § 39
- § 40
- § 41
- § 42
- § 43
- § 44
- § 45
- § 46
- § 47
- § 48
- § 49
- § 50
- § 51
- § 52
- § 53
- § 54
- § 55
- § 56
- § 57
- § 58
- § 59
- § 60
- § 61
- § 62
- § 63
- § 64
- § 65
- § 66
- § 67
- § 68
- § 69
- § 70
- § 71
- § 72
- § 73
- § 74
- § 75
- § 76
- § 77
- § 78
- § 79
- § 80
- § 81
- § 82
- § 83
- § 84
- § 85
- § 86
- § 87
- § 88
- § 89
Grundloven § 14
Billedgenerering afventer: A Danish administrative hearing about noisy dog removal, with city officials and a pet owner present, in a modern meeting room, danish context
§ 14 fastslår, at det formelt er monarken – «Kongen» – der både udnævner og afskediger statsministeren og øvrige ministre.
Kilde: www.retsinformation.dk
LOV nr 169 af 5.6.1953
Kongen udnævner og afskediger statsministeren og de øvrige ministre. Han bestemmer deres antal og forretningernes fordeling imellem dem. Kongens underskrift under de lovgivningen og regeringen vedkommende beslutninger giver disse gyldighed, når den er ledsaget af en eller flere ministres underskrift. Enhver minister, som har underskrevet, er ansvarlig for beslutningen.\n\n
§ 14 fastslår, at det formelt er monarken – «Kongen» – der både udnævner og afskediger statsministeren og øvrige ministre. Kongen bestemmer også, hvor mange ministre regeringen har, og hvordan opgaverne fordeles. Men den reelle magtudøvelse ligger i praksis hos ministrene: Kongens underskrift på love og regeringsbeslutninger har kun retskraft, når mindst én minister også har underskrevet – og dén minister er ansvarlig for beslutningen. Denne såkaldte ministeransvarlighed betyder, at ingen beslutning kan få gyldighed uden politisk ansvar. Med § 14 er kongens rolle hovedsageligt ceremoniel, mens ministerne har det juridiske og politiske ansvar. Dette er et centralt udtryk for det danske parlamentariske system, hvor magten reelt hviler hos de folkevalgte og deres ministre, mens monarkens godkendelse er en formel handling.
Eksempler
Dannelsen af ny regering
Når et valg er overstået, modtager statsministeren og de øvrige ministre deres udnævnelse af monarken, hvilket er nødvendigt for, at regeringen formelt dannes.
Ministerrokade
Skal en minister afskediges og erstattes, sker dette officielt ved, at kongen på statsministerens opfordring udnævner en ny minister.
Underskrift på lovforslag
For at en vedtaget lov kan træde i kraft, underskrives den både af kongen og en eller flere ansvarlige ministre – sidstnævnte bærer det juridiske ansvar.
- •Kongen har en aktiv rolle i at vælge ministre.
- •Kongen har det politiske ansvar for lovgivning.
- •Formelle kongelige handlinger kan ske uden ministers medunderskrift.
Har kongen reelt indflydelse på, hvem der bliver minister?
I praksis nej. Valget af ministre sker efter politiske forhandlinger. Kongens rolle er at formelt udnævne de personer, som statsministeren foreslår.
Kan kongen nægte at underskrive en lov eller regeringens beslutning?
I moderne praksis nej. Kongen følger regeringens indstilling og nægter ikke at underskrive.
Hvem bærer ansvaret for beslutningerne – kongen eller ministrene?
Det er altid ministrene, der bærer det juridiske og politiske ansvar, ikke kongen.
Hvorfor skal både kongen og en minister underskrive?
For at sikre, at ingen kongelige beslutninger får gyldighed uden et ansvarligt, demokratisk valgt regeringsmedlem bag.
Kan kongen bestemme antallet af ministre efter eget ønske?
Formelt ja, men i praksis bestemmes det af den siddende regering, og kongen følger denne indstilling.
- § 13 – Ministeransvar
§ 13 præciserer, at ministrene er ansvarlige for regeringens førelse.
- § 15 – Mistillid til ministre
Regulerer, hvornår ministre kan afskediges som følge af Folketingets mistillid.
Velkommen! Klar til at svare om Grundlovens § 14.
Velkommen! Klar til at svare om Grundlovens § 14.