- § 1
- § 2
- § 3
- § 4
- § 5
- § 6
- § 7
- § 8
- § 9
- § 10
- § 11
- § 12
- § 13
- § 14
- § 15
- § 16
- § 17
- § 18
- § 19
- § 20
- § 21
- § 22
- § 23
- § 24
- § 25
- § 26
- § 27
- § 28
- § 29
- § 30
- § 31
- § 32
- § 33
- § 34
- § 35
- § 36
- § 37
- § 38
- § 39
- § 40
- § 41
- § 42
- § 43
- § 44
- § 45
- § 46
- § 47
- § 48
- § 49
- § 50
- § 51
- § 52
- § 53
- § 54
- § 55
- § 56
- § 57
- § 58
- § 59
- § 60
- § 61
- § 62
- § 63
- § 64
- § 65
- § 66
- § 67
- § 68
- § 69
- § 70
- § 71
- § 72
- § 73
- § 74
- § 75
- § 76
- § 77
- § 78
- § 79
- § 80
- § 81
- § 82
- § 83
- § 84
- § 85
- § 86
- § 87
- § 88
- § 89
Grundloven § 71
Billedgenerering afventer: A Danish administrative hearing about noisy dog removal, with city officials and a pet owner present, in a modern meeting room, danish context
Denne paragraf fastslår borgernes fundamentale ret til personlig frihed og beskytter især mod frihedsberøvelse ud fra politiske, religiøse eller etniske motiver.
Kilde: www.retsinformation.dk
LOV nr 169 af 5.6.1953
Stk. 1. Den personlige frihed er ukrænkelig. Ingen dansk borger kan på grund af sin politiske eller religiøse overbevisning eller sin afstamning underkastes nogen form for frihedsberøvelse.\n\n
Stk. 2. Frihedsberøvelse kan kun finde sted med hjemmel i loven.
Stk. 3. Enhver, der anholdes, skal inden 24 timer stilles for en dommer. Hvis den anholdte ikke straks kan sættes på fri fod, skal dommeren ved en af grunde ledsaget kendelse, der afsiges snarest muligt og senest inden tre dage, afgøre, om han skal fængsles, og, hvis han kan løslades mod sikkerhed, bestemme dennes art og størrelse. Denne bestemmelse kan for Grønlands vedkommende fraviges ved lov, forsåvidt dette efter de stedlige forhold må anses for påkrævet.
Stk. 4. Den kendelse, som dommeren afsiger, kan af vedkommende straks særskilt indbringes for højere ret.
Stk. 5. Ingen kan underkastes varetægtsfængsel for en forseelse, som kun kan medføre straf af bøde eller hæfte.
Stk. 6. Udenfor strafferetsplejen skal lovligheden af en frihedsberøvelse, der ikke er besluttet af en dømmende myndighed, og som ikke har hjemmel i lovgivningen om udlændinge, på begæring af den, der er berøvet sin frihed, eller den, der handler på hans vegne, forelægges de almindelige domstole eller anden dømmende myndighed til prøvelse. Nærmere regler herom fastsættes ved lov.
Stk. 7. Behandlingen af de i stk. 6 nævnte personer undergives et af folketinget valgt tilsyn, hvortil de pågældende skal have adgang til at rette henvendelse.
Denne paragraf fastslår borgernes fundamentale ret til personlig frihed og beskytter især mod frihedsberøvelse ud fra politiske, religiøse eller etniske motiver. Den er inspireret af både frihedstraditioner og Europas historiske overgreb. I praksis betyder det, at staten ikke må anholde, fængsle eller på anden måde begrænse friheden for danske borgere alene på grund af deres politiske holdninger, trosretning eller afstamning. Formålet er utvetydigt at forhindre diskrimination på disse områder, uanset hvem der har magten. Paragraffen er et værn mod magtmisbrug, kræver retlig hjemmel for enhver form for frihedsberøvelse og sætter Danmark i tydelig kontrast til autoritære stater. I dag er bestemmelsen central ved retssager om ulovlige anholdelser, racisme og særbehandling. Grundlovsbestemmelsen ligger til grund for retspraksis om diskrimination og er også retningsgivende i lovgivningsprocessen.
Eksempler
Politisk fængsling forbudt
Hvis en dansk borger bliver tilbageholdt alene fordi vedkommende er medlem af et bestemt politisk parti, vil det være direkte grundlovsstridigt i henhold til § 71, stk. 1.
Ingen arrest for religiøs overbevisning
En person kan ikke anholdes eller frihedsberøves fordi vedkommende tilhører en bestemt religion, f.eks. sikher eller muslimer.
Etnisk diskrimination ved frihedsberøvelse
Politiet må ikke tilbageholde personer udelukkende fordi de tilhører en bestemt etnisk gruppe.
- •Mange tror fejlagtigt, at § 71 forbyder alle former for arrestation – den kræver blot, at det ikke sker af politiske, religiøse eller etniske årsager.
- •Nogle tror, at beskyttelsen gælder alle i Danmark, men stk. 1 dækker kun danske borgere.
- •Det misforstås ofte, at andre former for forskelsbehandling også automatisk omfattes – det er ikke tilfældet.
Gælder beskyttelsen kun for danske statsborgere?
§ 71, stk. 1 gælder specifikt for danske borgere, men anden lovgivning og internationale konventioner kan give lignende beskyttelse for udlændinge.
Kan myndigheder alligevel frihedsberøve personer?
Ja, hvis der er lovgrundlag og saglige, konkrete grunde – men ikke på grund af politiske, religiøse eller etniske forhold alene.
Hvad sker der, hvis loven brydes?
Enhver, der ulovligt frihedsberøver en borger, kan retsforfølges, og frihedsberøvelsen kan prøves ved domstolene.
Gælder bestemmelsen også i undtagelsestilstand?
Bestemmelsen gælder altid, men Grundloven giver mulighed for at fastsætte særlige regler under krig eller undtagelsestilstand, dog kun med eksplicit lovhjemmel.
Beskytter paragraffen mod alle former for diskrimination?
Den beskytter kun mod frihedsberøvelse for politisk, religiøs eller etnisk baggrund – anden diskrimination reguleres i andre paragraffer og love.
Velkommen! Spørg mig om danskeres personlige frihed.
Velkommen! Spørg mig om danskeres personlige frihed.