- § 1
- § 2
- § 3
- § 4
- § 5
- § 6
- § 7
- § 8
- § 9
- § 10
- § 11
- § 12
- § 13
- § 14
- § 15
- § 16
- § 17
- § 18
- § 19
- § 20
- § 21
- § 22
- § 23
- § 24
- § 25
- § 26
- § 27
- § 28
- § 29
- § 30
- § 31
- § 32
- § 33
- § 34
- § 35
- § 36
- § 37
- § 38
- § 39
- § 40
- § 41
- § 42
- § 43
- § 44
- § 45
- § 46
- § 47
- § 48
- § 49
- § 50
- § 51
- § 52
- § 53
- § 54
- § 55
- § 56
- § 57
- § 58
- § 59
- § 60
- § 61
- § 62
- § 63
- § 64
- § 65
- § 66
- § 67
- § 68
- § 69
- § 70
- § 71
- § 72
- § 73
- § 74
- § 75
- § 76
- § 77
- § 78
- § 79
- § 80
- § 81
- § 82
- § 83
- § 84
- § 85
- § 86
- § 87
- § 88
- § 89
Grundloven § 2
Billedgenerering afventer: A Danish administrative hearing about noisy dog removal, with city officials and a pet owner present, in a modern meeting room, danish context
Paragraffen slår fast, at Danmarks styreform er indskrænket-monarkisk, hvilket betyder, at monarken ikke har uindskrænket magt, men derimod er underlagt landets grundlov og demokratiske institutioner.
Kilde: www.retsinformation.dk
LOV nr 169 af 5.6.1953
Regeringsformen er indskrænket-monarkisk. Kongemagten nedarves til mænd og kvinder efter de i tronfølgeloven af 27. marts 1953 fastsatte regler.\n\n
Paragraffen slår fast, at Danmarks styreform er indskrænket-monarkisk, hvilket betyder, at monarken ikke har uindskrænket magt, men derimod er underlagt landets grundlov og demokratiske institutioner. Kongemagten i Danmark føres videre gennem arvefølge, som i dag gælder både mænd og kvinder, efter reglerne i tronfølgeloven fra 27. marts 1953. Paragraffen er et grundlæggende element, der sikrer, at kongehuset eksisterer inden for demokratiske rammer og uden personlig magtudøvelse. Historisk markerede Grundlovsændringen i 1953 overgangen til fuld arvefølge for både kvinder og mænd, hvilket gjorde det muligt for dronning Margrethe II at efterfølge sin far, Kong Frederik IX. I praksis betyder bestemmelsen, at regentrollen altid er besat og reguleret, men uden at give regenten politisk enevælde.
Eksempler
Tronfølge mellem søskende
Da Kong Frederik IX døde uden sønner, blev hans datter, Margrethe, dronning i kraft af ændringen i tronfølgeloven, der gav kvinder arveret til tronen.
Monarken som statsleder uden reelt politisk magt
Selvom monarken formelt underskriver love, er det regering og folketing, der træffer de egentlige beslutninger, fordi styreformen er indskrænket-monarkisk.
Anvendelse af tronfølgelovens regler
Når en tronfølger skal identificeres, sker det strengt efter reglerne i tronfølgeloven af 1953, uanset køn.
- •At monarken stadig har politisk magt i Danmark.
- •At kun mænd kan arve den danske trone.
- •At tronfølgeloven kan ændres af regenten alene.
Hvad betyder indskrænket-monarkisk?
Det betyder, at monarkens magt er begrænset af Grundloven og politiske institutioner – monarken kan ikke regere enevældigt.
Kan kvinder arve tronen i Danmark?
Ja. Siden tronfølgeloven af 1953 kan både mænd og kvinder arve tronen.
Hvem bestemmer reglerne for tronfølgen?
Reglerne fastsættes i tronfølgeloven, senest vedtaget i 1953, som udgør det juridiske grundlag.
Kan kongen eller dronningen nægte at underskrive love?
Nej, ikke reelt. Monarken har kun ceremonielle opgaver – lovgivningen bestemmes af folketinget og regeringen.
Hvornår ændrede Danmark til fuld arvefølge for kvinder?
I 1953, da tronfølgeloven blev ændret, så også kvinder kunne arve tronen på lige fod med mænd.
Velkommen! Spørg løs om Danmarks monarki.
Velkommen! Spørg løs om Danmarks monarki.