- § 1
- § 2
- § 3
- § 4
- § 5
- § 6
- § 7
- § 8
- § 9
- § 10
- § 11
- § 12
- § 13
- § 14
- § 15
- § 16
- § 17
- § 18
- § 19
- § 20
- § 21
- § 22
- § 23
- § 24
- § 25
- § 26
- § 27
- § 28
- § 29
- § 30
- § 31
- § 32
- § 33
- § 34
- § 35
- § 36
- § 37
- § 38
- § 39
- § 40
- § 41
- § 42
- § 43
- § 44
- § 45
- § 46
- § 47
- § 48
- § 49
- § 50
- § 51
- § 52
- § 53
- § 54
- § 55
- § 56
- § 57
- § 58
- § 59
- § 60
- § 61
- § 62
- § 63
- § 64
- § 65
- § 66
- § 67
- § 68
- § 69
- § 70
- § 71
- § 72
- § 73
- § 74
- § 75
- § 76
- § 77
- § 78
- § 79
- § 80
- § 81
- § 82
- § 83
- § 84
- § 85
- § 86
- § 87
- § 88
- § 89
Grundloven § 10
Billedgenerering afventer: A Danish administrative hearing about noisy dog removal, with city officials and a pet owner present, in a modern meeting room, danish context
Paragraffen fastslår, at kongens personlige økonomiske grundlag – hans statsydelse – og hvilke statsejede slotte og andre ejendele, han kan benytte, skal bestemmes af Folketinget ved lov for hele den pågældende konges regeringstid.
Kilde: www.retsinformation.dk
LOV nr 169 af 5.6.1953
Stk. 1. Statens ydelse til kongen bestemmes for hans regeringstid ved lov. Ved denne fastsættes tillige, hvilke slotte og andre statsejendele der skal overlades kongen til brug.\n\n
Stk. 2. Statsydelsen kan ikke behæftes med gæld.
Paragraffen fastslår, at kongens personlige økonomiske grundlag – hans statsydelse – og hvilke statsejede slotte og andre ejendele, han kan benytte, skal bestemmes af Folketinget ved lov for hele den pågældende konges regeringstid. Dette indebærer, at ingen enkeltperson, heller ikke regenten selv, ensidigt kan øge eller mindske kongens ydelse eller rettigheder til statens ejendele. Loven fastlægger med andre ord, hvilke midler og ressourcer monarken råder over, og cementerer parlamentarisk kontrol med kongehusets økonomiske rammer. Paragraffen er central for adskillelsen mellem statens midler og den kongelige families private økonomi samt for gennemsigtighed og folkestyrets kontrol med monarkiets udgifter. Historisk har det været et vigtigt skridt i overgangen fra enevælde til moderne konstitutionelt monarki, hvor kongens forbrug begrænses af demokratisk vedtagne regler. I dag betyder bestemmelsen, at kongehuset ikke kan forvente automatisk forøgelse af ydelser eller ejendomsrettigheder, men må indrette sig efter en på forhånd fastlagt, lovbestemt ramme.
Eksempler
Fastlæggelse af statsydelse ved tronskifte
Når en ny konge tiltræder, vedtager Folketinget en lov, der bestemmer kongehusets økonomiske støtte og hvilke slotte, der må benyttes.
Adgang til Amalienborg
Ved lov besluttes det, at kongen har brugsret til Amalienborg Slot, men ikke ejendomsretten – slottet er statens ejendom.
Ændring af kongens statsydelse kræver Folketingets godkendelse
Kongen kan ikke få forhøjet sin ydelse, medmindre Folketinget gennemfører en ny lov om det.
- •Mange tror, at kongen frit kan bruge eller sælge slottene, men han har kun brugsret – ikke ejendomsret.
- •Nogle tror, at statsydelsen kan ændres løbende uden Folketingets involvering, men det kræver ny lov.
- •Det er en misforståelse, at kongen kan pålægge staten nye udgifter – kun Folketinget har denne beføjelse.
Kan kongen selv bestemme størrelsen af sin statsydelse?
Nej, det er alene ved lov vedtaget af Folketinget, at statsydelsen fastsættes for hele regeringstiden.
Er det muligt at ændre kongens statsydelse i løbet af hans regeringstid?
Kun hvis Folketinget vedtager en ny lov. Udgangspunktet er dog, at rammen fastsættes én gang ved tronskifte.
Ejer kongen de slotte, han har adgang til?
Nej, kongen overlades slotte og ejendele til brug – ejendomsretten forbliver hos staten.
Hvorfor bestemmes statsydelsen ved lov?
For at sikre demokratisk kontrol og gennemsigtighed over statens midler til kongehuset.
- § 11
Omhandler årpenge til andre medlemmer af kongehuset og deres betingelser.
- § 13
Omhandler kongens ansvarsfrihed og ministrenes ansvar, hvilket understreger adskillelsen mellem kongelig institution og stat.
- § 42
Fastslår, at lovene om statsydelse og slotte ikke kan sendes til folkeafstemning, hvilket understreger Folketingets eneret.
Velkommen! Få klar besked om kongehusets økonomi.
Velkommen! Få klar besked om kongehusets økonomi.