- § 1
- § 2
- § 3
- § 4
- § 5
- § 6
- § 7
- § 8
- § 9
- § 10
- § 11
- § 12
- § 13
- § 14
- § 15
- § 16
- § 17
- § 18
- § 19
- § 20
- § 21
- § 22
- § 23
- § 24
- § 25
- § 26
- § 27
- § 28
- § 29
- § 30
- § 31
- § 32
- § 33
- § 34
- § 35
- § 36
- § 37
- § 38
- § 39
- § 40
- § 41
- § 42
- § 43
- § 44
- § 45
- § 46
- § 47
- § 48
- § 49
- § 50
- § 51
- § 52
- § 53
- § 54
- § 55
- § 56
- § 57
- § 58
- § 59
- § 60
- § 61
- § 62
- § 63
- § 64
- § 65
- § 66
- § 67
- § 68
- § 69
- § 70
- § 71
- § 72
- § 73
- § 74
- § 75
- § 76
- § 77
- § 78
- § 79
- § 80
- § 81
- § 82
- § 83
- § 84
- § 85
- § 86
- § 87
- § 88
- § 89
Grundloven § 89
Billedgenerering afventer: A Danish administrative hearing about noisy dog removal, with city officials and a pet owner present, in a modern meeting room, danish context
§ 89 markerer tidspunktet for ikrafttrædelsen af den nuværende danske Grundlov fra 1953.
Kilde: www.retsinformation.dk
LOV nr 169 af 5.6.1953
Denne grundlov træder i kraft straks. Dog vedbliver den i henhold til Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1915 med ændringer af 10. september 1920 senest valgte rigsdag at bestå, indtil nyvalg har fundet sted i overensstemmelse med reglerne i kapitel IV. Indtil nyvalg har fundet sted, forbliver de i Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1915 med ændringer af 10. september 1920 for rigsdagen fastsatte bestemmelser i kraft.\n\nSå er da nu gældende ret, alle til ubrødelig efterlevelse,\nDANMARKS RIGES GRUNDLOV\n
§ 89 markerer tidspunktet for ikrafttrædelsen af den nuværende danske Grundlov fra 1953. Paragraffen fastslår, at grundlovens bestemmelser gælder med det samme, men at den daværende rigsdag – valgt i henhold til Grundloven af 1915 med tilføjelser fra 1920 – fortsatte med sine hidtidige beføjelser, indtil et nyt valg fandt sted under de nye regler i kapitlet om Folketinget. Indtil dette nyvalg anvendtes fortsat de 'gamle' regler for Rigsdagen. Denne overgang bestemte, at magtskiftet skulle forløbe ordentligt og uden magttomrum. Den praktiske betydning var at sikre kontinuitet og undgå kaos i det parlamentariske system, samtidig med at reformer blev indført. I dag har § 89 udelukkende historisk betydning, da overgangsordningen for længst er udløbet. Dog står den stadig som en vigtig påmindelse om, hvordan fundamentale ændringer i samfundets grundlag skal håndteres for at undgå institutionelt vacuum.
Eksempler
Overgang fra to-kammer-system til ét Folketing
Da Grundloven af 1953 trådte i kraft, fortsatte den gamle rigsdag (Landsting og Folketing) midlertidigt, inden det nye ét-kammer-folketing blev valgt.
Sikring af parlamentarisk kontinuitet
Rigsdagen bevarede sine beføjelser og regler, indtil nyvalg efter de nye grundlovsregler var afholdt – ingen periode uden lovgivende forsamling.
- •Nogle tror, at § 89 stadig har praktisk betydning i dag – det har den ikke.
- •Det misforstås ofte, at grundloven først fik virkning senere, men den trådte faktisk straks i kraft med overgangsordning.
Gælder § 89 stadig i dag?
Nej, § 89 havde kun betydning i forbindelse med overgangen efter grundlovsændringen i 1953. I dag har den udelukkende historisk interesse.
Hvorfor var der behov for en overgangsordning ved grundlovsændringen i 1953?
For at sikre, at Danmark ikke stod uden en lovgivende forsamling i perioden mellem den gamle og nye grundlovs ikrafttræden.
Betyder 'træder i kraft straks', at der ikke var nogen overgangsperiode?
Selve grundloven trådte i kraft med det samme, men der var en overgangsordning for Rigsdagen, indtil nyvalg efter de nye regler var afholdt.
Kan § 89 bruges ved fremtidige grundlovsændringer?
Bestemmelsen er specifik for overgangen fra 1915/1920-grundloven til 1953-grundloven. Nye ændringer kræver egne overgangsbestemmelser.
- § 88
Også om grundlovsændringer og procedurer for overgang til nye regler.
- Grundloven af 1915 med ændringer af 1920
Den forhenværende grundlov, hvis regler for Rigsdagen blev videreført midlertidigt.
Velkommen! Spørg endelig ind til grundlovens overgangsregler.
Velkommen! Spørg endelig ind til grundlovens overgangsregler.