- § 1
- § 2
- § 3
- § 4
- § 5
- § 6
- § 7
- § 8
- § 9
- § 10
- § 11
- § 12
- § 13
- § 14
- § 15
- § 16
- § 17
- § 18
- § 19
- § 20
- § 21
- § 22
- § 23
- § 24
- § 25
- § 26
- § 27
- § 28
- § 29
- § 30
- § 31
- § 32
- § 33
- § 34
- § 35
- § 36
- § 37
- § 38
- § 39
- § 40
- § 41
- § 42
- § 43
- § 44
- § 45
- § 46
- § 47
- § 48
- § 49
- § 50
- § 51
- § 52
- § 53
- § 54
- § 55
- § 56
- § 57
- § 58
- § 59
- § 60
- § 61
- § 62
- § 63
- § 64
- § 65
- § 66
- § 67
- § 68
- § 69
- § 70
- § 71
- § 72
- § 73
- § 74
- § 75
- § 76
- § 77
- § 78
- § 79
- § 80
- § 81
- § 82
- § 83
- § 84
- § 85
- § 86
- § 87
- § 88
- § 89
Grundloven § 61
Billedgenerering afventer: A Danish administrative hearing about noisy dog removal, with city officials and a pet owner present, in a modern meeting room, danish context
§ 61 sikrer, at domstolenes dømmende virksomhed kun kan fastlægges ved lov og forbyder, at der nedsættes særdomstole med dømmende myndighed.
Kilde: www.retsinformation.dk
LOV nr 169 af 5.6.1953
Den dømmende magts udøvelse kan kun ordnes ved lov. Særdomstole med dømmende myndighed kan ikke nedsættes.\n\n
§ 61 sikrer, at domstolenes dømmende virksomhed kun kan fastlægges ved lov og forbyder, at der nedsættes særdomstole med dømmende myndighed. Formålet er at beskytte retssikkerheden og forhindre, at politiske eller private interesser etablerer særlige domstole blot med henblik på konkrete sager eller persongrupper. Herved styrkes uafhængighed og forudsigelighed i retsvæsnet – ingen kan retsforfølges af ad hoc-domstole. Denne bestemmelse er et kraftigt værn mod magtmisbrug og understreger, at alle i Danmark dømmes efter de regler, der gælder for alle, fastsat demokratisk. I praksis betyder det, at enhver ændring af domstolenes arbejdsform, struktur eller beføjelser kræver lovgivning, og at det er forbudt at oprette særlige domstole for bestemte personer eller sager. I moderne tid har bestemmelsen f.eks. forhindret forsøg på at oprette særlige domstole til håndtering af kontroversielle eller politisk følsomme sager.
Eksempler
Ingen politiske særdomstole
Folketinget kan ikke, selv under stor politisk uro, oprette en særdomstol til at dømme bestemte demonstranter – alle sager skal gå gennem de eksisterende, almene domstole.
Ændringer kun gennem loven
Ønsker man at ændre retskredsinddelingen eller domstolenes kompetence, kræver det en almindelig lov vedtaget i Folketinget – det kan ikke pålægges gennem bekendtgørelser.
Nej til ad hoc-domstole i sager om terror
Selv ved omfattende terrorhandlinger kan der ikke oprettes en midlertidig 'terror-domstol'; sagerne skal behandles af de ordinære retter.
- •Specialdomstole oprettet ved lov, fx Sø- og Handelsretten, er ikke forbudt.
- •§ 61 forbyder ikke domstole, der behandler særlige sager, så længe de er del af det generelle domstolssystem.
- •Bestemmelsen kan ikke omgås gennem administrative eller politiske tiltag.
Hvad menes med en særdomstol?
En særdomstol er en domstol, oprettet specifikt til bestemte typer sager, personer eller begivenheder, fx for at dømme enkelte personer særskilt fra det almindelige domstolssystem. Dette er udtrykkeligt forbudt.
Må der oprettes specialiserede domstole?
Ja, hvis de oprettes ved lov og ikke har karakter af særdomstole, men fungerer som en del af det almindelige, faste domstolssystem – fx Sø- og Handelsretten.
Kan man dispensere fra reglen om særdomstole i nødstilfælde?
Nej. Bestemmelsen i § 61 er grundlovsfæstet og kan kun tilsidesættes ved grundlovsændring.
Hvordan sikrer § 61 retssikkerheden?
Ved at sikre, at alle domstole og deres procedurer er fastsat ved lov og gælder ens for alle, forhindres vilkårlig eller politisk motiveret retsforfølgelse.
Kan internationale domstole betragtes som særdomstole?
Nej, § 61 omfatter kun nationale dansk oprettede domstole. Internationale domstole reguleres særskilt, ofte via traktater.
Velkommen – spørg frit om § 61 og magtens tredeling!
Velkommen – spørg frit om § 61 og magtens tredeling!