Lejeloven § 24

De nødvendige driftsudgifter omfatter udgifter til skatter, afgifter, renholdelse, administration og forsikring i det omfang, det er rimeligt under hensyn til ejendommens og det lejedes karakter. De nødvendige driftsudgifter omfatter endvidere de beløb, der afsættes til vedligeholdelse m.v. efter §§ 117, 119 og 120, jf. dog § 113, stk. 2.

Stk. 2. Udgifter til konsulentbistand som omfattet af § 47, stk. 3, optages ikke på budgettet.

Stk. 3. Beboerrepræsentanterne kan indhente tilbud på renholdelse, forsikringer og udfærdigelse af varme- og vandregnskaber og forelægge disse for udlejeren. Såfremt udlejeren afviser at antage et forelagt tilbud efter 1. pkt., kan beboerrepræsentanterne indbringe sagen for huslejenævnet, der kan pålægge udlejeren at antage et af beboerrepræsentanterne indhentet tilbud, såfremt huslejenævnet vurderer, at tilbuddet med hensyn til pris og kvalitet er bedre end det af udlejeren antagne.

Stk. 4. Stk. 3 gælder ikke for ejendomme, der er opdelt i ejerlejligheder.

Stk. 5. I fredede ejendomme, hvorpå der er tinglyst en særlig bevaringsdeklaration i henhold til lovgivningen om bygningsfredning, kan et beløb svarende til den ejendomsskat, der til enhver tid kunne have været opkrævet, optages som driftsudgift, uanset om ejendommen er fritaget for ejendomsbeskatning.

§ 24 fastslår klart, at kun nødvendige driftsudgifter kan medtages, når huslejen beregnes i omkostningsbestemte ejendomme. Det vil sige, at udgifter til f.eks. skatter, afgifter, renholdelse, administration og forsikring kun tæller, hvis udgiften er rimelig i forhold til ejendommens og lejemålets karakter. Paragraffen forhindrer dermed, at udlejere uden videre kan sende enhver omkostning videre til lejerne under dække af 'drift'. Ud over de nævnte driftsudgifter omfatter bestemmelsen også de midler, der afsættes til vedligeholdelse efter særskilte regler i §§ 117, 119 og 120, dog med en væsentlig undtagelse, hvis udlejeren ikke har fulgt kravet om vedligeholdelsesplan i § 113, stk. 2. Paragraffen er udtryk for huslejenævnets løftestang til at kontrollere, om lejernes husleje hviler på et sagligt og veldokumenteret grundlag – og forhindrer f.eks., at kreative 'driftsudgifter' eller urimeligt høje forsikringer kan gemme sig i regnskabet. § 24 bygger på ældre principper fra boligreguleringens begyndelse, men er gennem tiden blevet skærpet for at stå imod de smuthuller, visse udlejere ellers har kunnet udnytte. I dag bruges bestemmelsen ikke mindst som ankerpunkt i tvister om lejeforhøjelser og i huslejenævnssager, hvor lejere udfordrer usagligt høje budgetposter.

Eksempler

• Skatteforhøjelse overvæltes på lejerne

  En kommune hæver ejendomsskatterne. Udlejeren må kun lade stigningen indgå i lejen, fordi den anses som en nødvendig driftsudgift efter § 24.

• Urealistisk høj forsikring afvises

  Udlejeren vil sørge for en dyr specialforsikring. Huslejenævnet vurderer, at forsikringen overstiger, hvad der er rimeligt for ejendommens type, og nægter udgiften medregnet i lejens beregning.

• Vedligeholdelsesmidler skal afsættes

  Udlejeren forsøger at undgå at afsætte midler til vedligeholdelse. Huslejenævnet påpeger, at afsætning efter §§ 117, 119, 120 er en nødvendig udgift under § 24.

• •Udlejeren må altid lægge alle sine udgifter over på lejen.
• •Udgifter til renovering eller forbedring tæller automatisk som 'drift'.
• •Lejerne kan ikke få indsigt i udlejerens budgetposter.

• § 23

  Regulerer lejeforhøjelser på baggrund af nødvendige driftsudgifter efter § 24.

• § 117

  Bestemmer hvor meget, der skal afsættes til indvendig vedligeholdelse – midler der indgår under § 24.

• § 119

  Pålægger udlejer at afsætte til udvendig vedligeholdelse, direkte henvisning i § 24.

• § 120

  Afsætning til yderligere vedligeholdelse i ældre ejendomme; relevant for § 24.

• § 113

  Hvis der ikke foreligger korrekt vedligeholdelsesplan, mister udlejer ret til visse driftsudgifter.