Lejeloven-2019 § 106a

Kommunalbestyrelsen kan på vegne af en lejer af en bolig indbringe en sag om vedligeholdelsesmangler for huslejenævnet, hvis boligen på klimaskærmen udefra umiddelbart vurderes at være behæftet med væsentlige og alvorlige vedligeholdelsesmangler, der gør boligen mindre egnet til beboelse, uden at boligen dog kan kondemneres efter reglerne i § 76 i lov om byfornyelse og udvikling af byer. Huslejenævnet kan i den forbindelse også træffe afgørelse om huslejens størrelse. Kommunalbestyrelsen kan endvidere indbringe huslejenævnets afgørelse for boligretten og fremsætte begæring over for Grundejernes Investeringsfond om udførelse af påbudte vedligeholdelsesarbejder, jf. § 60 i lov om midlertidig regulering af boligforholdene. Kommunalbestyrelsen afholder de udgifter, som sagen medfører, herunder sagsomkostninger, såfremt sagen indbringes for boligretten.

Stk. 2. Ud over i de i stk. 1 nævnte tilfælde kan kommunalbestyrelsen af egen drift indbringe en sag om vedligeholdelsesmangler for huslejenævnet, såfremt en bolig er behæftet med vedligeholdelsesmangler som nævnt i stk. 1. Kommunalbestyrelsen kan endvidere indbringe huslejenævnets afgørelse for boligretten og fremsætte begæring over for Grundejernes Investeringsfond om udførelse af påbudte vedligeholdelsesarbejder, jf. § 60 i lov om midlertidig regulering af boligforholdene.

§ 106a giver kommunalbestyrelsen mulighed for at skride ind på lejers vegne, hvis en bolig – bedømt udefra – tydeligt fremstår med væsentlige og alvorlige vedligeholdelsesmangler, som gør boligen mindre egnet til beboelse, men uden at den kan kondemneres efter reglerne i byfornyelsesloven. Kommunen kan indbringe sagen for huslejenævnet, som både kan pålægge udlejeren at udbedre mangler og vurdere huslejens størrelse. Kommunen kan også tage sagen videre til boligretten og bede Grundejernes Investeringsfond om at udføre nødvendige arbejder. Kommunen bærer alle udgifter forbundet med sagen, hvis den kommer for retten. Bestemmelsen betyder, at kommunen i visse tilfælde nærmest får en 'vagtbikkefunktion' på lejerens vegne, også når lejeren ikke selv tager initiativ. I praksis skal kommunen altså agere hurtigt, hvis den konstaterer, at borgerne bor under forhold, som ikke er acceptable, men hvor en fuld boligkondemnation ikke kan komme på tale. Ændringer i 2020'erne har styrket kommuners mulighed for at tage initiativ, f.eks. hvis socialt udsatte lejere ikke selv anmelder forholdene. Kommunen kan således sikre, at udlejere ikke unddrager sig ansvaret for alvorlige byggemæssige problemer.

Eksempler

• Kommunen træder til for passiv lejer

  En lejer ignorerer synlige skader på facaden og manglende vedligeholdelse. Kommunen konstaterer problemerne udefra og indbringer sagen for huslejenævnet, som pålægger udlejeren udbedringer.

• Sag om huslejens størrelse på baggrund af forfald

  Ved besigtigelse ser kommunen, at tag og vinduer er misligholdt. Kommunen indbringer sagen, og huslejenævnet sætter huslejen ned, indtil forholdene er bragt i orden.

• Kommunen anmoder Grundejernes Investeringsfond

  Efter huslejenævnets afgørelse anmoder kommunen fonden om at udføre de påbudte vedligeholdelsesarbejder, da udlejer ikke reagerer.

• •Mange tror, at lejeren altid selv skal indbringe sagen – kommunen kan faktisk handle uden lejerens initiativ.
• •Det er en udbredt fejl at tro, at der er krav om indvendig besigtigelse – synlige udvendige mangler kan udløse handling.
• •Nogle tror, reglerne kun gælder kondemnable boliger, men det er netop boliger under denne tærskel, § 106a handler om.

• § 106 – Huslejenævnets kompetence

  Afgør de typer tvister, som § 106a gør det muligt for kommunen at rejse.

• § 19 – Udlejerens vedligeholdelsespligt

  Grundlæggende for, hvornår der er tale om manglende vedligeholdelse.

• § 60 – Udførelse af påbudte arbejder

  Kommunen kan bede Grundejernes Investeringsfond om at udføre arbejder efter afgørelse.