Barnets lov § 173

Kommunalbestyrelserne i regionen og regionsrådet skal hvert andet år indgå en rammeaftale om faglig udvikling, styring og koordinering af de kommunale og regionale tilbud efter denne lov, som er beliggende i regionen. Kommunalbestyrelserne og regionsrådet kan aftale løbende revision og opdatering af rammeaftalen.

1) Hvilke tilbud efter denne lov der er omfattet af aftalerne.

2) De nærmere krav til aftalernes indhold.

3) Tidsfrister for indgåelse af aftalerne.

4) Koordinering af kapacitet og sammensætning af de mest specialiserede lands- og landsdelsdækkende tilbud.

Stk. 2. Kommunalbestyrelserne i regionen koordinerer udarbejdelsen af rammeaftalen, som skal offentliggøres og sendes til Social- og Boligstyrelsen.

Stk. 3. Social- og boligministeren fastsætter nærmere regler om rammeaftaler, herunder om følgende:

§ 173 forpligter kommunalbestyrelserne i en region og det regionale regionsråd til at indgå en rammeaftale hvert andet år. Formålet er at sikre faglig udvikling, styring og koordination af de kommunale og regionale tilbud til børn og unge efter denne lov, der er placeret i regionen. Parterne kan også vælge at revidere og opdatere aftalen løbende. Praktisk betyder bestemmelsen, at ingen kommune eller region kan agere isoleret, når det gælder udviklingen og driften af sociale tilbud—særligt tilbud, der kræver koordinering på tværs eller har et specialiseret indhold. Rammeaftalen skal både sikre kvalitet, kapacitet og økonomisk ansvarlighed samt undgå overlap og huller i forsyningen af tilbud. Aftalerne danner desuden grundlag for tilsyn, takster og samarbejde om de mest specialiserede tilbud. Historisk blev rammeaftaler indført for at undgå, at kommuner og regioner hver især trækker i egen retning og dermed svækker kvaliteten eller tilgængeligheden af tilbud til sårbare børn og unge. Nutidigt oplever man, at rammeaftaler ofte skaber rammerne for specialiserede og landsdækkende tilbud samt håndtering af nye behov, for eksempel flere børn med komplekse handicap. Aftalen offentliggøres og sendes til Social- og Boligstyrelsen, hvilket øger gennemsigtigheden og sikrer, at staten kan følge og gribe ind, hvis samarbejdet ikke fungerer tilfredsstillende.

Eksempler

• Etablering af nyt regionalt tilbud

  Kommuner og region indgår rammeaftale om oprettelse og drift af et højt specialiseret bofællesskab, så unge med sjældne diagnoser tilbydes rette støtte tæt på hjemmet.

• Koordinering om kapacitet

  Rammeaftalen omfatter fordeling af pladser i sikrede døgninstitutioner på tværs af kommunerne, så der sikres tilstrækkelig kapacitet uden over- eller underudbud.

• Løbende revision ved akutte behov

  Indenfor aftaleperioden opstår pludseligt stigende behov for tilbud til børn med autisme, og kommunerne samt regionen reviderer og tilpasser rammeaftalen for at styrke indsatsen.

• •Mange tror, at rammeaftalen kun handler om økonomi – men den omfatter også faglig udvikling og kapacitet.
• •Nogle antager, at kommunerne frit kan fravige rammeaftalen, men det er ikke korrekt uden tungtvejende grunde.
• •Det er en fejl at tro, at rammeaftalen kun gælder regionale tilbud – kommunale tilbud er også omfattet.

• § 13

  Regulerer regionsrådets opgave med at etablere visse højtspecialiserede tilbud og samarbejde med kommuner.

• § 161

  Giver Social- og Boligstyrelsen mulighed for at udmelde målgrupper for det mest specialiserede område, som skal håndteres via rammeaftaler.

• § 180

  Åbner for statsligt pålæg ved utilstrækkelig kapacitet eller manglende specialiserede tilbud, tæt knyttet til rammeaftalernes formål.