Barnets lov § 182

Billedgenerering afventer: A Danish administrative hearing about noisy dog removal, with city officials and a pet owner present, in a modern meeting room, danish context

Kort sagt

§ 182 pålægger kommunerne i en region eller landsdel at indgå en aftale om, hvordan driften af et tilbud skal finansieres, hvis Social- og Boligstyrelsen gennem § 180 eller § 181 har udstedt et pålæg om etablering, drift eller samling af et specialtilbud.

Lovtekst – § 182

Kilde: www.retsinformation.dk

LOV nr 721 af 14.6.2023

Social- og Boligstyrelsen skal i forbindelse med et pålæg efter §§ 180 eller 181 pålægge kommunerne i den pågældende region eller landsdel at indgå aftale om finansiering af driften af det tilbud, som pålægget vedrører.

Stk. 2. Har kommunerne ikke inden 4 måneder efter pålægget indgået aftale om en finansieringsmodel, træffer Social- og Boligstyrelsen afgørelse herom.

Stk. 3. Social- og Boligstyrelsen kan i forbindelse med et pålæg efter §§ 180 eller 181 meddele eller forlænge et midlertidigt pålæg efter § 161, stk. 3, indtil der foreligger en aftale eller afgørelse om en finansieringsmodel efter stk. 1 eller 2.

Praktisk betydning

§ 182 pålægger kommunerne i en region eller landsdel at indgå en aftale om, hvordan driften af et tilbud skal finansieres, hvis Social- og Boligstyrelsen gennem § 180 eller § 181 har udstedt et pålæg om etablering, drift eller samling af et specialtilbud. Kan kommunerne ikke blive enige inden 4 måneder, træffer styrelsen afgørelse om finansieringsmodellen. Paragraffen er indført for at sikre, at de kommunale aktører ikke kan undslå sig økonomisk ansvar, når tilbud på det specialiserede sociale område er nødvendige, fx for sårbare børn og unge. Tidligere har uenighed om betaling bremset oprettelse af nødvendige tilbud, hvilket § 182 skal forhindre. I dag har bestemmelsen stor betydning for at sikre udbuddet af højt specialiserede ydelser, uanset lokale prioriteringer eller politiske uenigheder.

Eksempler

  • Nyt landsdelsdækkende autisme-tilbud

    Social- og Boligstyrelsen pålægger en række kommuner at etablere et specialtilbud til børn med svær autismespektrumforstyrrelse. Kommunerne tvinges til at aftale, hvem der betaler hvor meget til driften.

  • Samling af små tilbud til ét center

    Flere små institutioner rettes mod samme målgruppe. Styrelsen beslutter, at de skal samles. Kommunerne i landsdelen må aftale, hvordan udgifterne fordeles.

  • Styrelsen fastsætter finansiering

    Kommunerne kan ikke blive enige om fordelingen af udgifterne til et regionalt tilbud. Efter 4 måneder sikrer styrelsen en løsning, så økonomien ikke bremser indsatsen.

Almindelige misforståelser
  • At kommuner frivilligt kan fravælge at betale for regionale specialtilbud.
  • At bestemmelsen alene gælder for oprettelse af nye institutioner.
  • At kommunal uenighed kan forsinke eller forhindre påtvungne specialtilbud.
Almindelige spørgsmål

Kan én kommune nægte at være med til at betale for et tilbud?

Nej, hvis Social- og Boligstyrelsen har udstedt et pålæg, er alle relevante kommuner forpligtet til at indgå en aftale om finansiering – og ellers afgør styrelsen økonomien.

Hvad sker der, hvis kommunerne ikke kan blive enige?

Hvis der ikke er indgået aftale om en finansieringsmodel inden 4 måneder, fastsætter Social- og Boligstyrelsen modellen.

Gælder § 182 kun for helt nye tilbud?

Nej, bestemmelsen gælder også for videreførelse eller samling af eksisterende tilbud, hvis styrelsen har udstedt et pålæg.

Er der klageadgang over styrelsens afgørelse om finansiering?

Nej, afgørelser om driftspålæg og finansieringsmodeller efter denne bestemmelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Relaterede paragraffer
  • § 180

    Omhandler selve pålægget om at etablere eller videreføre specialiserede tilbud.

  • § 181

    Vedrører pålæg om samling af flere små tilbud til ét bæredygtigt tilbud.

  • § 183

    Indeholder regler for tidsrammen for driftspålægget.

Stil et spørgsmål om denne lov

Velkommen! Stil bare dit spørgsmål om § 182.

Foreslåede spørgsmål
Kan Styrelsen bestemme, hvordan kommuner betaler?
Hvad hvis kommunerne ikke kan blive enige?
Gælder § 182 også eksisterende tilbud?