Lejeloven-2019 § 24

Reglerne i § 19, stk. 2, og §§ 21-23 kan ikke ved aftale fraviges til skade for lejeren, bortset fra aftale om, at lejeren overtager pligten til vedligeholdelse. Det kan ikke aftales, at lejeren ved fraflytning skal istandsætte andet end de dele af det lejede, som er omfattet af lejerens vedligeholdelsespligt.

Stk. 2. Reglen i § 19, stk. 1, kan ikke fraviges til skade for lejeren, for så vidt angår anden vedligeholdelse end indvendig vedligeholdelse, i ejendomme, hvor reglerne i kapitel II-IV i lov om midlertidig regulering af boligforholdene finder anvendelse. Det kan dog aftales, at lejeren skal vedligeholde den have, som indgår i det lejede.

§ 24 sikrer, at lejerens rettigheder omkring vedligeholdelse af det lejede ikke kan forringes ved aftale mellem lejer og udlejer. Det betyder, at lejelovens regler om udlejerens vedligeholdelsespligt, indvendig vedligeholdelse og vedligeholdelseskonto ikke kan tilsidesættes med aftaler til skade for lejeren. Eneste undtagelse er, at lejer og udlejer kan aftale, at lejeren selv overtager vedligeholdelsespligten – men også her kan det kun være de opgaver, hvor det faktisk giver mening og fremgår klart. Desuden fastslår paragraffen, at lejeren ved fraflytning kun kan pålægges at istandsætte de dele af det lejede, som han eller hun har haft vedligeholdelsespligten for; udlejeren kan altså ikke kræve mere, end loven selv tilsiger, uanset hvad man forsøger at aftale. Lovgivningen sætter derfor en hård grænse for udlejers mulighed for at fravige det lovbestemte minimum af beskyttelse for lejerens vedligeholdelse – et kritisk værn mod „rensningsklausuler“ og urimelige kontraktvilkår. Paragraffen er en del af et bredere princip om ufravigelighed til fordel for lejerbeskyttelse og anvendes rutinemæssigt i både boligretlige tvister og ved vurdering af lejekontrakter.

Eksempler

• Udlejer vil have lejeren til at istandsætte hele lejligheden ved fraflytning

  En udlejer forsøger via kontrakt at pålægge lejeren fuld istandsættelse af lejligheden ved fraflytning, selv for områder, som lejeren ikke har haft pligt til at vedligeholde. Ifølge § 24 er en sådan aftale ugyldig, og lejeren kan kun pålægges at istandsætte det, som han eller hun har haft vedligeholdelsespligten for.

• Aftale om vedligeholdelse overdrages til lejeren

  Lejeren og udlejeren laver en aftale, hvor lejeren overtager vedligeholdelsen af boligens indvendige flader, f.eks. maling og tapetsering. Dette er tilladt, hvis det er konkretiseret, men udlejeren kan ikke bagefter udvide pligten yderligere end, hvad der er aftalt.

• Kontraktbestemmelse tilsidesætter loven

  En standardlejekontrakt fra udlejeren indeholder en bred bestemmelse om, at alle vedligeholdelsesregler kan fraviges efter udlejerens ønske. Paragraffen i § 24 gør denne type bestemmelser ugyldige til skade for lejeren.

• •At udlejer frit kan bestemme istandsættelseskrav ved fraflytning.
• •At enhver vedligeholdelsesaftale mellem lejer og udlejer er gyldig.
• •At lejeren altid hæfter for alt slid og ælde gennem hele lejeperioden.

• § 21

  Definerer hvad indvendig vedligeholdelse omfatter, som § 24 forholder sig til.

• § 22

  Omhandler vedligeholdelseskonto, der ikke kan fraviges til skade for lejeren.

• § 23

  Giver lejeren ret til at kræve bestemte vedligeholdelsesarbejder udført, understøttet af § 24.