Planloven § 5n

Ud over bymidter og bydelscentre kan der

1) udlægges arealer til aflastningsområder i byer, hvor der er et tilstrækkeligt kundegrundlag, bl.a. for at give plads til butikker, som ikke uden videre kan placeres i bymidten,

2) udlægges arealer til butiksformål i et lokalcenter eller placeres enkeltstående butikker, som alene tjener til lokalområdets daglige forsyning,

3) udlægges arealer til butikker, der alene forhandler særlig pladskrævende varer eller varer, som frembyder særlige sikkerhedsmæssige forhold, f.eks. motorkøretøjer, lystbåde, campingvogne, trailere, planter, havebrugsvarer, tømmer, byggematerialer, grus, sten- og betonvarer og møbler samt ammunition og eksplosiver, og

4) udlægges arealer til mindre butikker til salg af egne produkter i tilknytning til en virksomheds produktionslokaler.

Stk. 2. Aflastningsområder efter stk. 1, nr. 1, kan ikke udlægges til en enkelt dagligvarebutik eller udelukkende dagligvarebutikker.

Stk. 3. Eksisterende aflastningsområder kan udvides, hvis der er et tilstrækkeligt kundegrundlag og der er behov for at give plads til butikker, der ikke uden videre kan etableres i bymidten. Eksisterende aflastningsområder kan ikke udvides for at skabe plads til en dagligvarebutik eller udelukkende dagligvarebutikker.

§ 5n åbner op for, at butikker ikke kun skal ligge i bymidter og bydelscentre. Paragraffen præciserer fire andre muligheder: kommuner kan udlægge arealer til aflastningsområder, hvis der er tilstrækkeligt kundegrundlag, eksempelvis for butikker der ikke naturligt passer ind i bymidten. Derudover kan der skabes lokalcentre eller placeres enkeltstående butikker, der udelukkende forsyner det nære lokalområde. Særligt pladskrævende eller sikkerhedskrævende butikker – såsom dem der sælger biler, byggematerialer eller ammunition – må placeres på særlige arealer, ligesom produktionsvirksomheder kan sælge egne varer i mindre butikker direkte ved produktionsstedet. Bestemmelsen sikrer dermed fleksibilitet og nuancer i detailhandelsplanlægningen, så butikstyper får plads, uden at svække bymidternes rolle. Aflastningsområder kan aldrig bruges til at favorisere dagligvarebutikker, fordi dagligvarehandel har sit fokus i bymidten og bydelscentret, hvilket netop fremgår af stykke 2 og 3.

Eksempler

• Nyt aflastningsområde til store møbelbutikker

  Kommunen etablerer et aflastningsområde i udkanten af en større by til møbelbutikker og byggemarkeder, der ikke uden videre kan passes ind i bymidten.

• Enkeltstående dagligvarebutik i et landområde

  En landzone får tilladelse til en mindre butik, der dagligt forsyner lokalsamfundets beboere, da den ligger for langt fra nærmeste bydelscenter.

• Butik med salg af egne produkter

  Et mikrobryggeri får lov at åbne en lille butik med salg af deres egne øl i tilknytning til bryggeriet.

• •Aflastningsområder kan frit bruges til dagligvarehandel.
• •Alle typer butikker må opføres uden for bymidten uden særlige hensyn.
• •Butikker, der sælger egne produkter, må også videresælge andre varer fra samme butik.

• § 5m - Butiksudlæg i bymidte og bydelscentre

  Definerer hovedreglen om butikkers placering, som § 5n udgør undtagelser til.

• § 5p - Maksimale butiksarealer

  Sætter konkrete grænser for butikkers størrelser i forskellige områder.

• § 5q - Butiksstørrelser

  Uddybende regler om maksimal størrelse for dagligvare- og udvalgsvarebutikker.