Planloven § 29c

Den berørte nationalparkfond kan fremsætte indsigelse over for et planforslag, hvis forslaget har væsentlig betydning for nationalparkens udvikling.

§ 29c giver den berørte nationalparkfond ret til at fremsætte indsigelse imod et planforslag, hvis det vurderes, at forslaget har væsentlig betydning for nationalparkens udvikling. Bestemmelsen indfører ikke et egentligt veto, men sikrer, at nationalparkens interesser ikke blot bliver en formalitet, men reelt skal vægtes, før et planforslag kan vedtages. En indsigelse fra nationalparkfonden udløser forhandlingspligt efter § 28: planforslaget kan ikke vedtages, før der er opnået enighed. Kan parterne ikke enes, kan sagen forelægges for erhvervsministeren. I praksis betyder det, at potentielt natur- eller landskabsødelæggende planer ikke blot kan presses igennem lokalpolitisk, uden at nationalparken bliver hørt med reel vægt. Fonden kan ikke indsige mod alt, kun når den vurderer, at noget har reel, væsentlig betydning for Nationalparkens fremtid – hvilket dog lægger et betydeligt pres på både kommuner og fonde for at kunne dokumentere og begrunde deres standpunkt.

Eksempler

• Byudvikling i nationalparkens randzone

  En kommune vil udvide et erhvervsområde tæt op ad nationalparkens grænse. Nationalparkfonden vurderer, at udvidelsen forringer naturkvaliteten og indgiver indsigelse.

• Større turismeprojekt inde i nationalpark

  Et feriecenter planlægges indenfor nationalparken. Nationalparkfonden vurderer, at projektet kan ændre områdets karakter og gør indsigelse.

• •Det er ikke korrekt, at nationalparkfonden har et egentligt vetoret.
• •Fonden kan ikke gøre indsigelse mod alle planer – kun dem med væsentlig betydning.
• •Indsigelse betyder ikke automatisk, at planen bortfalder, men udløser forhandling.

• § 28

  Beskriver hvad der sker, hvis der gøres indsigelse – planforslaget kan ikke vedtages før enighed.

• § 25

  Fastslår, at planforslag skal sendes til den berørte nationalparkfond.