Lejeloven § 10

Dette kapitel kan ikke fraviges ved aftale.

§ 10 fastslår med stor tydelighed, at bestemmelserne i det pågældende kapitel – altså kapitel 1 – ikke kan fraviges ved aftale mellem parterne. Det betyder, at uanset hvad udlejer og lejer selv måtte ønske at aftale, står reglerne fast, og ingen af parterne kan lovligt aftale andre vilkår, der tilsidesætter kapitlets indhold. Dette er et grundlæggende værn for at sikre, at centrale rettigheder og pligter efter loven altid gælder—også hvis eksempelvis en udlejer vil presse en lejer til at underskrive urimelige betingelser, der bryder med lovteksten. Historisk er sådanne ufravigelighedsregler indført for at beskytte primært den svage part, typisk lejeren, og for at sikre klare, ensartede rammer på tværs af lejemarkedet. Praksis viser, at forsøg på at fravige sådanne regler i lejekontrakter gøres ugyldige, hvis de bliver prøvet for huslejenævn eller domstole.

Eksempler

• Udlejer indføjer ekstra betingelse

  En udlejer skriver i kontrakten, at lejeren ikke har ret til at fremleje, selvom loven tillader det. Betingelsen er ugyldig, fordi kapitel 1 ikke kan fraviges.

• Lejer underskriver kontrakt med højere depositum

  En lejer accepterer et depositum, der overstiger lovens grænser, men § 10 gør aftalen ugyldig i strid med kapitlets regler.

• •At udlejer og lejer kan aftale sig uden om kapitlets regler.
• •At det kun gælder, hvis det er til skade for lejeren.
• •At små, gensidige fravigelser er tilladte, når begge er enige.

• § 18

  Regulerer ufravigelighed i kapitel 2, men med en undtagelse for én bestemmelse.

• § 41

  Indfører tilsvarende ufravigelighed for kapitel 3 – dog kun til skade for lejeren.