Lejeloven-2019 § 6

Ved udlejning til beboelse, ved formidling af sådanne lejeforhold eller ved bytning af beboelseslejligheder er det ikke tilladt at modtage eller kræve vederlag fra lejeren eller at betinge sig, at lejeren indgår anden retshandel, som ikke er et led i lejeaftalen.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 omfatter ikke vederlag for afståelse af en forretning eller vederlag for at formidle afståelsen.

Stk. 3. Beløb, der er betalt i strid med stk. 1, kan kræves tilbagebetalt. Beløbet forrentes fra forfaldsdagen med en årlig rente, der svarer til den rente, der er fastsat efter § 5, stk. 1 og 2, i lov om renter ved forsinket betaling m.v. Når særlige forhold begrunder det, kan boligretten bestemme, at der skal betales en højere eller lavere rente.

Stk. 4. Overtrædelse af stk. 1 straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning.

Stk. 5. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 6 er en af dansk lejerets klare hjørnestene, der skal beskytte lejere mod urimelige krav om ekstra betaling, uanset hvilke mellemled der står mellem lejer og udlejer. Hvis man vil leje en beboelsesbolig, må hverken udlejer, formidler eller andre kræve 'vederlag' – altså penge eller anden modydelse – ud over det, der naturligt er en del af selve lejeaftalen som husleje, depositum og forudbetalt leje. Man må heller ikke stille som betingelse, at lejeren for eksempel skal købe møbler, abonnere på tjenester eller indgå andre retshandler, som ikke er et led i lejeaftalen. Dette gælder også ved bytning af lejligheder. Betaler lejeren ulovligt vederlag, kan pengene kræves tilbage med renter, og det er faktisk strafbart at overtræde bestemmelsen – med bøde eller endda fængsel på op til 4 måneder. Lovens skærpelse har til formål at forhindre sortbørshandel med lejemål og sikre gennemsigtighed og lige adgang til boliger. Paragraffen bruges ofte i sager, hvor lejere presses økonomisk, eller hvor gratiale formidlere udnytter boligmanglen, og den danner søjlen for lejerbeskyttelsen mod diverse kreative forsøg på at omgå huslejebeskyttelsen.

Eksempler

• Ulovligt formidlingsgebyr

  En boligformidler kræver 5.000 kr. for at få adgang til en lejlighed. Dette er forbudt, og lejeren kan kræve beløbet tilbage.

• Betinget køb af møbler

  Udlejer insisterer på, at den nye lejer også skal købe brugte møbler mod ekstra betaling. Det er ikke tilladt, og aftalen kan ugyldiggøres på dette punkt.

• Forlangt depositum plus skjult betaling

  Udlejer kræver både tre måneders depositum og 'administrationsgebyr'. Gebyret kan kræves tilbage, da det er ulovligt.

• •Det er ikke kun udlejeren, men også boligformidlere, der er omfattet af forbuddet.
• •Det er ikke tilladt at pakke ulovlige krav ind som 'administrationsgebyrer' eller 'serviceydelser'.
• •Forbuddet omfatter alle ekstra krav til lejeren, ikke kun store beløb.

• § 8

  Forbyder at fravige beskyttelsen i § 6 til skade for lejeren.

• § 34

  Regulerer depositum og forudbetalt leje – de eneste lovlige opkrævninger ud over huslejen.