Lejeloven-2019 § 5

Anvendes der blanketter ved indgåelse af lejeaftaler, skal bestemmelser, der pålægger lejeren større forpligtelser eller giver lejeren mindre rettigheder end angivet i loven, fremhæves for at være gyldige.

Stk. 2. Ved indgåelse af lejeaftale om beboelseslejligheder eller enkelte værelser til beboelse må blanketter kun anvendes, hvis de er autoriserede ved aftale mellem landsomfattende sammenslutninger af henholdsvis grundejerforeninger og lejerforeninger eller af boligministeren. Anvendes en blanket, der ikke er autoriseret, er bestemmelser, der pålægger lejeren større forpligtelser eller giver lejeren mindre rettigheder end angivet i loven, ugyldige. Boligministeren fastsætter efter forhandling med landsomfattende sammenslutninger af henholdsvis grundejerforeninger og lejerforeninger nærmere regler om udarbejdelse af autoriserede standardblanketter for lejeaftaler.

Stk. 3. Reglerne i stk. 1 og 2 gælder også for andre skriftlige lejeaftaler, der indeholder ensartede lejevilkår for flere lejere i samme ejendom, når de fremtræder på en sådan måde, at lejeren må opfatte dem som standardiserede.

§ 5 i lejeloven indeholder skrappe krav til brugen af standardblanketter, når man indgår lejeaftale – især for beboelseslejligheder og værelser. Hvis en kontrakt indeholder bestemmelser, der pålægger lejeren flere forpligtelser eller færre rettigheder end lejeloven er udgangspunkt for, er det ikke nok bare at liste dem i teksten. De skal fremhæves konkret (f.eks. med fed eller understregning), så lejeren klart og tydeligt ser, hvad der fraviges fra loven. Ellers er de ugyldige. For beboelse må man kun bruge godkendte og autoriserede blanketter fra landsforeninger for lejere og udlejere, eller dem boligministeren har godkendt. Bruges ikke-autoriserede blanketter, er alle bestemmelser, der forringer lejerens rettigheder i forhold til loven, ugyldige. Endelig gælder reglerne også for individuelle kontrakter, hvis de fremstår standardiserede over for flere lejere i samme ejendom – man kan altså ikke omgå reglerne ved blot at kalde det for “individuelle aftaler”. Dette beskytter lejeren mod skjulte, forringende vilkår og sikrer gennemsigtighed. Lovgivningen blev skærpet fordi tidligere praksis viste, at mange lejere uforvarende blev bundet på negative vilkår gemt i det med småt.

Eksempler

• Ugyldigt ekstrakrav om istandsættelse

  En udlejer indsætter i blanketten, at lejeren ved fraflytning skal male hele lejligheden, men dette krav står i standardtekst uden at være markeret. Fordi vilkåret pålægger lejeren en større forpligtelse end loven og ikke er fremhævet, er det ugyldigt.

• Brug af ikke-godkendt standardkontrakt

  Udlejeren bruger en hjemmeside-skabelon, der ikke er autoriseret, til en beboelseslejlighed. Alle vilkår, der forringer lejers rettigheder i forhold til lejeloven, bortfalder automatisk.

• Standardvilkår for flere lejere

  Et ejendomsselskab udarbejder en ens lejekontrakt til hele ejendommen. Selv om den underskrives individuelt, er det alligevel omfattet af § 5, og forringende vilkår skal fremhæves.

• •Man tror ofte, det er nok bare at skrive forringende vilkår ind – de skal også fremhæves.
• •Nogle tror, man kan skrive hvad som helst, hvis begge parter skriver under. Det er forkert for beboelse uden autoriseret blanket og fremhævning.
• •Flere tror, at reglerne kun gælder for masseudlejere, men de gælder for alle – også enkeltudlejere, der bruger blanketter.

• § 8

  Indskærper, at § 5 ikke kan fraviges til skade for lejeren.

• § 4

  Handler om krav til lejeaftalens form og de vilkår, der skal være skriftligt aftalt.