Lejeloven-2019 § 101

Billedgenerering afventer: A Danish administrative hearing about noisy dog removal, with city officials and a pet owner present, in a modern meeting room, danish context

Kort sagt

§ 101 fastslår, at når en ejendom skal tilbudes lejerne (tilbudspligten), skal kun private forkøbsrettigheder og køberettigheder, der er tinglyst før 3.

Lovtekst – § 101

Kilde: www.retsinformation.dk

LOV nr 927 af 11.9.2019

Tilbudspligten respekterer private forkøbsrettigheder og køberettigheder, der er tinglyst før 3. maj 1979, men går i øvrigt forud for andre rettigheder over ejendommen, uanset hvornår de er stiftet.

Stk. 2. Tilbudspligten falder bort, når ejendommen er opdelt i ejerlejligheder, jf. dog § 100, stk. 3, 2. pkt.

Praktisk betydning

§ 101 fastslår, at når en ejendom skal tilbudes lejerne (tilbudspligten), skal kun private forkøbsrettigheder og køberettigheder, der er tinglyst før 3. maj 1979, respekteres. Alle andre rettigheder – uanset hvornår de er opstået – må vige for tilbudspligten. Det betyder, at selv hvis nogen har fået pant, brugsret eller har fået tilsagn om at købe efter 3. maj 1979, skal ejendommen stadig tilbudes til lejerne, før en overdragelse kan ske. Bestemmelsen har stor betydning, da den sikrer, at lejerne reelt får mulighed for at overtage ejendommen på andelsbasis, og at senere stiftede rettigheder ikke kan blokere for denne proces. Denne prioritering gælder uanset hvilken interesse i ejendommen der er tale om. Formålet er at give tilbudspligten maksimal virkning og undgå, at den kan omgås ved at oprette nye rettigheder.

Eksempler

  • Pant i ejendommen efter 1979 respekteres ikke

    En bank har fået pant i ejendommen i 1995. Ejendommen bliver sat til salg, og banken kan ikke modsætte sig, at lejerne skal have tilbudt ejendommen først.

  • Tinglyst forkøbsret fra 1977 går forud

    En privatperson har fået tinglyst forkøbsret til ejendommen i 1977. Ved salg skal denne person respekteres, selvom lejerne normalt ville have tilbudspligt.

  • Senere brugsret tilsidesættes

    En virksomhed har fået brugsret til en del af ejendommen i 1985. Ved salg skal tilbudspligten til lejerne gennemføres, og brugsretten må vige.

Almindelige misforståelser
  • At alle forkøbs- eller køberettigheder går forud for tilbudspligten.
  • At pantesikrede lån eller andre rettigheder tinglyst efter 1979 kan blokere for tilbudspligten.
  • At tilbudspligten kan forbigås, hvis ejendommen sælges på særlige vilkår.
Almindelige spørgsmål

Hvilke rettigheder går forud for tilbudspligten?

Kun private forkøbsrettigheder og køberettigheder, som er tinglyst før 3. maj 1979, går forud. Alle andre rettigheder må vige.

Kan en senere tinglyst pant fortrænge tilbudspligten?

Nej. Tilbudspligten har prioritet over alle andre rettigheder – undtagen gamle forkøbs- og køberettigheder, som nævnt.

Hvad er formålet med denne prioritering?

At sikre, at lejerne reelt får muligheden for at overtage ejendommen, uden at andre parter kan blokere for tilbudspligten gennem senere erhvervede rettigheder.

Gælder tilbudspligten, hvis ejendommen er opdelt i ejerlejligheder?

Som udgangspunkt ikke – men der findes undtagelser, jf. § 100, stk. 3.

Relaterede paragraffer
  • § 100

    Fastsætter, hvornår tilbudspligten indtræder, og over for hvilke ejendommme.

  • § 102

    Uddybning af, hvornår tilbudspligten gælder ved forskellige overdragelsestyper.

Stil et spørgsmål om denne lov

Velkommen! Spørg løs om §101 og tilbudspligten.

Foreslåede spørgsmål
Hvad betyder 'tilbudspligten' i praksis?
Kan en bank blokere for tilbud til lejerne?
Hvordan påvirker gamle forkøbsrettigheder et salg?