Lejeloven § 162

Billedgenerering afventer: A Danish administrative hearing about noisy dog removal, with city officials and a pet owner present, in a modern meeting room, danish context

Kort sagt

§ 162 fastslår, at hvis en lejer vil bytte sig ind i en bolig, der tilhører en kommune, almen boligorganisation, kollegieselskab, stiftelse eller pensionskasse, så skal lejeren opfylde de særlige betingelser, der normalt gælder for lejere i sådanne boliger.

Lovtekst – § 162

Kilde: www.retsinformation.dk

LOV nr 341 af 23.3.2022

Den lejer, der ved bytning ønsker at overtage en lejlighed, der tilhører en kommune, en almen boligorganisation, et kollegieselskab eller en stiftelse, skal opfylde de særlige vilkår, der gælder for overtagelse af sådanne lejligheder. Med stiftelse ligestilles en pensionskasse el.lign., der kun genudlejer lejlighederne til sine medlemmer ved overgang til pension.

Stk. 2. Det kan betinges, at den, der ved bytning opnår en lejlighed i en andelsboligforening, skal indtræde som medlem af foreningen.

Stk. 3. Bytteretten gælder uanset vedtægtsmæssige begrænsninger i beboernes bytteadgang.

Praktisk betydning

§ 162 fastslår, at hvis en lejer vil bytte sig ind i en bolig, der tilhører en kommune, almen boligorganisation, kollegieselskab, stiftelse eller pensionskasse, så skal lejeren opfylde de særlige betingelser, der normalt gælder for lejere i sådanne boliger. Det kan f.eks. være krav om at stå på venteliste, have en særlig social eller uddannelsesmæssig status eller medlemskab af en specifik gruppe. Bestemmelsen sikrer, at boligorganernes adgangskrav respekteres, selv ved bytning, så ordningerne ikke omgås gennem bytteretten. Historisk er bestemmelsen indsat for at beskytte ordnede og retfærdige adgangsforhold til attraktive boliger, især inden for det almene og kollegiale boligmarked, hvor formålene ofte er sociale eller for uddannelsessøgende. I praksis betyder det, at selv om bytning er en særlig rettighed for lejere, står denne rettighed ikke over de adgangskrav, der skal sikre rimelig fordeling og formålstro brug af specifikke boligtyper.

Eksempler

  • Bytning til almen bolig kræver optagelse på venteliste

    En privat lejer ønsker at bytte sig ind i en almen bolig. Han skal kunne optages på ventelisten og overholde organisationens almindelige venteregler, ellers kan han ikke gennemføre byttet.

  • Flytning til kollegiebolig gennem bytning

    En studerende vil bytte sin private lejlighed til en kollegiebolig. Han må dokumentere optagelse på en uddannelsesinstitution, da det er et særligt krav for at kunne overtage et kollegieværelse.

  • Pensionskasselejlighed og medlemsskab

    En lejer vil bytte ind i en lejlighed udlejet af en pensionskasse. Han kan kun overtage lejemålet, hvis han er medlem af pensionskassen og går på pension.

Almindelige misforståelser
  • Man tror fejlagtigt, at bytning altid overtrumfer adgangskrav.
  • Nogle tror ikke, at kollegie- eller pensionskasseboliger omfattes af bestemmelsen.
  • Det antages fejlagtigt, at særlige ventelister kan omgås gennem bytning.
Almindelige spørgsmål

Kan jeg frit bytte ind i enhver almen bolig?

Nej, du skal opfylde samme adgangs- og ventelistekrav, som gælder for normale ansøgere til den boligtype.

Kan boligorganisationen nægte bytning, selv om begge parter er enige?

Ja, hvis du ikke opfylder organisationens adgangsbetingelser, kan de med rette afslå bytte.

Gælder særlige regler ved bytning ind i kollegiebolig?

Ja, du skal normalt være studerende eller opfylde kollegiets andre krav for at få lov til at overtage boligen efter bytning.

Hvilke typer udlejere er omfattet af § 162?

Kommuner, almene boligorganisationer, kollegieselskaber, stiftelser samt pensionskasser der kun udlejer til medlemmer ved pension.

Relaterede paragraffer
Stil et spørgsmål om denne lov

Velkommen! Spørg løs om bytteret og særlige adgangskrav.

Foreslåede spørgsmål
Kan jeg altid bytte til en almen bolig?
Nægtes jeg bytte, hvis jeg ikke er studerende til kollegieværelse?
Hvad menes der med særlige vilkår ved bytning?