Lejeloven § 160

Lejeren må ikke uden ægtefællens samtykke foretage fremleje, såfremt dette vil medføre, at det lejede ikke længere kan tjene til fælles bolig eller som grundlag for ægtefællernes eller den anden ægtefælles virksomhed. Er den anden ægtefælle umyndig, meddeler værgen samtykket.

Stk. 2. Nægter den anden ægtefælle at give samtykke efter stk. 1, eller kan samtykke ikke indhentes inden for rimelig tid, kan fremleje efter anmodning fra den ægtefælle, der lejer boligen, eller fra den anden part i aftalen tillades, hvis der ikke er rimelig grund til at nægte at gennemføre aftalen. Tilladelse efter 1. pkt. gives af Familieretshuset.

Stk. 3. Har en ægtefælle indgået en aftale, der er omfattet af stk. 1, uden samtykke fra den anden ægtefælle og uden tilladelse efter stk. 2, kan aftalen efter anmodning fra den anden ægtefælle omstødes ved dom. Dette gælder dog ikke, hvis den anden part i fremlejeaftalen godtgør, at parten ikke vidste eller burde have vidst, at ægtefællen ikke var berettiget til at indgå fremlejeaftalen.

Stk. 4. Retssag om omstødelse efter stk. 3 skal anlægges, inden 3 måneder efter at den anden ægtefælle fik kendskab til aftalen, dog senest 1 år efter at aftalen blev gennemført.

§ 160 fastslår, at en ægtefælle, der har indgået en lejeaftale, ikke uden den anden ægtefælles samtykke må fremleje boligen eller forretningslokaler, hvis fremlejen medfører, at hjemmet ikke længere kan tjene som fælles bolig eller grundlag for den ene eller begge ægtefællers virksomhed. Baggrunden er at beskytte familien—særligt den ægtefælle, som ikke står på lejekontrakten, men har sin daglige base eller sit erhverv i det lejede. I tilfælde hvor samtykke ikke umiddelbart kan indhentes, kan myndigheder (Familieretshuset) efter ansøgning tillade fremleje, hvis der ikke er rimelig grund til at modsætte sig det. Er samtykke givet uberettiget, kan aftalen om fremleje omstødes ved dom, med visse undtagelser hvis tredjemand var i god tro. Reglen beskytter således direkte ægtefællens ret til hjemmet og fælles erhverv imod ensidige dispositioner fra den anden part. Den har høj aktualitet i moderne samliv og er et godt eksempel på, hvordan danske leje- og familieretlige regler sikrer en balance mellem personlig råderet og beskyttelse af ægteskabet.

Eksempler

• Fremleje uden ægtefællens samtykke

  En lejer forsøger at fremleje hovedboligen, så begge ægtefæller ikke længere kan bo der sammen. Uden samtykke er dette ikke lovligt.

• Fremleje stopper fælles virksomhed

  En ægtefælle vil fremleje butikslokalet, hvor begge driver virksomhed. Uden samtykke fra den anden ægtefælle må fremleje ikke ske.

• Familieretshusets tilladelse

  Den ene ægtefælle nægter samtykke uden grund. Den anden kan søge Familieretshuset om tilladelse til fremleje.

• •Man kan altid selv bestemme over fremleje, hvis man står på kontrakten.
• •Samtykke er kun nødvendigt, hvis begge står på lejekontrakten.
• •Reglen gælder også for ugifte samlevere.

• § 157

  § 157 regulerer den almindelige fremlejeret, som § 160 begrænser i ægteskabsforhold.

• § 169

  § 169 omhandler opsigelse af lejemål og stiller tilsvarende krav om ægtefælles samtykke.