Lejeloven § 129

For arbejder, der medfører energibesparelser for lejerne i ejendommen, kan udlejeren forlange en lejeforhøjelse på grundlag af de samlede udgifter, der med rimelighed er afholdt hertil, dog højst svarende til den besparelse, som arbejderne medfører for lejerne.

Stk. 2. Har udlejeren gennemført arbejder efter reglen i § 146, kan udlejeren forlange en lejeforhøjelse, der giver en passende forrentning af den udgift, der med rimelighed er afholdt, og dækker afskrivning og sædvanlige udgifter til vedligeholdelse, administration, forsikring og lign.

Stk. 3. Har udlejeren udført foranstaltninger efter den tidligere gældende lov om privat byfornyelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 49 af 1. februar 1996 med senere ændringer, eller efter kapitel 5 i den tidligere gældende lov om byfornyelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 260 af 7. april 2003, kan udlejeren i stedet for lejeforhøjelse for forbedringerne efter § 128 kræve lejeforhøjelse beregnet og gennemført efter reglerne i den tidligere gældende lov om privat byfornyelse eller i kapitel 5 i den tidligere gældende lov om byfornyelse.

Stk. 4. Har en ejendom centralvarme eller varmtvandsinstallation, og tilslutter udlejeren denne til et kollektivt varmeforsyningsanlæg, kan udlejeren forlange, at lejeren over 10 år godtgør udlejeren ejendommens udgifter ved omlægningen med fradrag af besparelsen.

Stk. 5. Indenrigs- og boligministeren fastsætter nærmere regler til stk. 1 om krav til dokumentation, om betingelserne for at kræve lejeforhøjelse og om forhøjelsens beregning.

§ 129 sætter klare rammer for, hvornår og hvor meget en udlejer må hæve huslejen som følge af energibesparende arbejder i ejendommen. Udlejeren kan kræve lejeforhøjelse, hvis der er udført arbejder, som reelt bringer energiforbruget ned for lejerne – men kun op til det beløb, som besparelsen udgør for lejernes samlede energiudgifter. Man undgår dermed, at udlejeren kan tjene på energiforbedringer ud over, hvad lejerne faktisk sparer. Dette skal motivere energirenoveringer uden at forrykke balancen i lejeforholdet. Paragraffen forhindrer, at udlejeren bruger påskud om energiforbedringer til vilkårlige huslejestigninger, og lægger op til løbende dokumentation for besparelserne. Særligt i klimadagsordenens tid er bestemmelsen et vigtigt princip: forbedringer må give gevinst til miljøet og lejerne – ikke alene udlejeren.

Eksempler

• Isolering af ejendommens tag

  Udlejeren får efterisolering af taget udført. Det medfører dokumenteret lavere varmeregning for lejerne, og udlejeren kan på den baggrund hæve huslejen – men kun svarende til det beløb, lejerne sparer på deres varmeregninger.

• Udskiftning af vinduer til energivinduer

  Gamle vinduer i ejendommen erstattes med nye, energibesparende modeller. Energiforbruget falder, og udlejeren hæver huslejen, men kun med et beløb, der modsvarer lejernes faktiske energibesparelse.

• Overdimensionerede investeringer

  Udlejeren installerer dyre energitekniske løsninger, men besparelsen for lejerne er lav. Huslejen må kun stige med det beløb, lejerne sparer, ikke med hele udlejerens udgift.

• •Udlejer kan altid kræve en lejeforhøjelse svarende til hele udgiften – det er forkert, det afhænger af besparelsen.
• •Lejeforhøjelsen gælder pr. automatik ved alle forbedringer – nej, kun ved reelle, målbare energibesparelser.
• •Udlejeren kan frit fastsætte forhøjelsen uden dokumentation – det kræver dokumentation for besparelsen.

• § 128

  Fastlægger de generelle vilkår for lejeforhøjelser ved forbedringer af det lejede.

• § 130

  Angiver proceduren for varsling og indsigelse ved lejeforhøjelser, også for energibesparelser.

• § 146

  Handler om lejers mulighed for at kræve energiforbedringer og tilhørende lejeforhøjelse.