Barnets lov § 148

Byretten tiltrædes i sager, jf. § 147, stk. 1, under hovedforhandlingen af et retsmedlem, der er sagkyndig i børneforsorg, og et retsmedlem, der er sagkyndig i børne- eller ungdomspsykiatri eller i psykologi.

Stk. 2. Sagerne behandles efter retsplejelovens regler om borgerlige sager, herunder kapitel 43 a om prøvelse af administrativt bestemt frihedsberøvelse med de ændringer, der er angivet i dette kapitel.

Stk. 3. Som parter anses forældremyndighedsindehaveren og barnet eller den unge, der er fyldt 10 år, uanset om den pågældende har krævet afgørelsen forelagt for retten.

Stk. 4. Retten kan bestemme, at retsmøderne skal foregå for lukkede døre.

Stk. 5. Ved offentlig gengivelse af forhandlingerne i retten eller af dommen må der ikke uden rettens tilladelse ske offentliggørelse af navn, stilling eller bopæl for nogen af de under sagen nævnte personer eller på anden måde offentliggørelse af de pågældendes identitet. Overtrædelse af forbuddet straffes med bøde.

Stk. 6. Ved afgivelse af dissens angives dommernes navne ikke.

§ 148 fastslår, at sager, som efter § 147 er forelagt byretten til prøvelse – typisk anbringelsessager og øvrige tvangssager som har været gennem Ankestyrelsen – skal behandles med to sagkyndige dommere ud over den almindelige dommer. Den ene skal have ekspertise i børneforsorg, den anden i børne- eller ungdomspsykiatri eller psykologi. De sagkyndige er fuldt integrerede medlemmer i hovedforhandlingen og har indflydelse på dommen, der dermed træffes med tilført specialviden om børns vilkår og psyke. Ordningen sikrer, at domstolene kan vurdere socialforvaltningens og Ankestyrelsens beslutninger på oplyst grundlag med særlig følsomhed over for børns psykiske trivsel og nødvendige faglige vurderinger. Dette har historisk været afgørende særligt i sager om tvangsanbringelse, permanent anbringelse og afbrydelse af forældre-barn-kontakt. I dag er ordningen en hjørnesten i retsbeskyttelsen af børn og unge, der omfatter både inddragelse af eksperter og retlige garantier, så sagsbehandlingen ikke bliver rutinepræget eller udelukkende juridisk.

Eksempler

• Tvangsanbringelse indbragt for retten

  Forældrene til et barn, der tvangsanbringes, kræver sagen forelagt for byretten. Hovedforhandlingen foregår med to sagkyndige dommere – én med børneforsorgsfaglighed og én med viden om psykologi eller psykiatri.

• Børn ønsker selv at få afprøvet en afgørelse

  En ung på 13 kræver selv Ankestyrelsens stadfæstelse af en anbringelse prøvet ved retten. Under retssagen deltager også de to fagkyndige retsmedlemmer for at sikre, at barnets perspektiv vurderes ordentligt.

• Faglig uenighed om barnets tarv

  I en tvist om hjemgivelse af et barn vurderer de to sagkyndige retsmedlemmer under byrettens behandling, i hvilket omfang de faglige undersøgelser af barnets psykiske tilstand bør tillægges vægt.

• •De sagkyndige er ikke blot rådgivere, men har stemmeret i afgørelsen.
• •Parterne kan ikke selv vælge eller fravælge sagkyndige dommere.
• •Alle retssager om børn har ikke automatisk sagkyndige – det gælder kun prøvelse af visse Ankestyrelsens afgørelser.

• § 147

  Bestemmer hvilke afgørelser, der kan kræves forelagt for retten og dermed udløser § 148’s ordning.

• § 150

  Regulerer beskikkelse og udvælgelse af de sagkyndige retsmedlemmer.