Barnets lov § 139

Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at afgørelser efter §§ 23, 39, 40, 47 og 67, § 98, stk. 4, og § 100, stk. 1, i denne lov og efter § 12, § 13, stk. 3 og 4, § 14, stk. 2-4, § 24, stk. 1, jf. § 14, og § 32 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet fuldbyrdes.

1) Adgangen til hjemmet sker som led i den børnefaglige undersøgelse efter § 20 i denne lov eller den ungefaglige undersøgelse efter § 31 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet og må anses for nødvendig for at afgøre, om der er åbenbar risiko for alvorlig skade på et barns eller en ungs sundhed eller udvikling.

2) Forældrene har modarbejdet, at en vurdering af barnets eller den unges støttebehov kan gennemføres med andre mere lempelige foranstaltninger.

Stk. 2. Kommunen har mod behørig legitimation og uden retskendelse adgang til forældremyndighedsindehaverens bolig, rum og gemmer for at eftersøge og medtage et barn eller en ung med henblik på at fuldbyrde de afgørelser, der er nævnt i stk. 1. Kommunen kan hente og bringe et barn eller en ung til det sted, hvor et børne- og ungepålæg skal opfyldes, med henblik på at fuldbyrde afgørelser efter § 39 i denne lov, eller det sted, hvor en straksreaktion, jf. § 12 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, eller et forbedringsforløb, jf. § 13, stk. 3 eller 4, i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, skal gennemføres.

Stk. 3. Kommunen har mod behørig legitimation og uden retskendelse adgang til et anbringelsessted efter § 43, stk. 1, for at eftersøge og medtage et barn eller en ung med henblik på at fuldbyrde en afgørelse efter § 98, stk. 4, i denne lov eller efter § 24, stk. 1, jf. § 14, i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan, når følgende kriterier er opfyldt, træffe afgørelse om adgang til forældremyndighedsindehaverens bolig og rum mod behørig legitimation og uden retskendelse:

Stk. 5. Politiet yder bistand til kommunen ved udøvelsen af beføjelser efter stk. 2-4.

Stk. 6. Fuldbyrdelse af afgørelser omfattet af stk. 1 skal ske så skånsomt, som omstændighederne tillader, og med henblik på at sikre barnets eller den unges bedste. Kommunen skal afsøge mulighederne for at opnå forældremyndighedsindehaverens, barnets eller den unges og eventuelt andre familiemedlemmers eller netværkets frivillige medvirken til afgørelsens fuldbyrdelse, medmindre hensynet til barnets eller den unges behov i afgørende grad taler imod dette.

Stk. 7. Fuldbyrdelse af en afgørelse omfattet af stk. 3, hvor politiet yder bistand til kommunen efter stk. 5, skal registreres og indberettes af kommunen til Ankestyrelsen. Ankestyrelsen udarbejder årligt en rapport over anvendelsen af bestemmelsen.

Stk. 8. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter stk. 4 skal registreres og indberettes af kommunen til Ankestyrelsen. Ankestyrelsen udarbejder årligt en rapport over anvendelsen af bestemmelsen.

Stk. 9. Social- og boligministeren kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte nærmere regler om politiets bistand til kommunen efter stk. 5.

§ 139 er krumtappen i fuldbyrdelsen af visse alvorlige afgørelser om børn og unge, hvor frivillighed ikke længere kan forventes fra forældre, barnet eller andre implicerede. Kommunalbestyrelsen får her adgang til at håndhæve afgørelser som tvangsundersøgelser, anbringelser eller børne- og ungepålæg. Bestemmelsen giver kommunen ret – uden retskendelse men med behørig legitimation – til at skaffe sig adgang til private hjem eller anbringelsessteder for at eftersøge og medtage et barn eller en ung. Det kan eksempelvis blive aktuelt, hvis et barn skal fjernes akut fra hjemmet pga. risiko for alvorlig skade, eller hvis påbudte foranstaltninger ikke overholdes. Politiets bistand kan rekvireres og i særligt indgribende tilfælde skal disse indsatser registreres og indberettes til Ankestyrelsen, som fører tilsyn med brugen af denne beføjelse. Det er kernen i dansk tvangsanbringelse og beskytter både barn og samfund – men det fordrer, at myndighedernes indgreb altid sker med varsomhed og proportionalitet.

Eksempler

• Tvangsfjernelse af barn fra hjemmet

  Kommunen får adgang til familiens bolig uden retskendelse for at hente et barn, der akut skønnes i fare for alvorlig skade, efter afgørelse i børne- og ungeudvalget.

• Børne- og ungepålæg håndhæves

  Et barn nægter at møde op til en støttende indsats, som er pålagt af kommunen. Kommunen henter barnet og kører det til indsatsen.

• Politiets bistand ved opfyldelse af afgørelse

  Forældre nægter at åbne døren for kommunen, som derefter tilkalder politiet for at få adgang til huset og hente barnet til tvungen anbringelse.

• •Kommunen kan gå ind i ethvert hjem uden grund.
• •Politiet involveres på kommunens anmodning uden vurdering.
• •Tvangsafgørelser kan ske uden dokumenterede forsøg på frivillighed.

• § 23

  Omhandler tvangsundersøgelser, der kan føre til fuldbyrdelsesadgang.

• § 39

  Skaber grundlag for børne- og ungepålæg, som kan fuldbyrdes via § 139.

• § 47

  Gælder for tvangs-anbringelse uden for hjemmet.

• § 67

  Handler om permanent anbringelse, som også kan kræve fuldbyrdelse.

• § 98

  Dækker ændring af anbringelsessted, også under tvang.

• § 140

  Omhandler advokatbistand ved tvangsfuldbyrdelse.