Planloven § 58a

Foreningers afgørelser efter § 21, stk. 1, kan påklages til kommunalbestyrelsen.

§ 58a fastslår, at hvis en forening – typisk en grundejer- eller beboerforening bemyndiget af kommunalbestyrelsen efter § 21 – træffer afgørelse om dispensation fra en lokalplan, kan denne afgørelse påklages til selve kommunalbestyrelsen. Bestemmelsen sikrer, at foreningsafgørelser ikke står uimodsagt, men kan prøves af den offentlige myndighed, der har det overordnede ansvar for planlægningen i kommunen. Dette er vigtigt, da foreningerne i visse tilfælde udøver offentligretlige beføjelser på kommunens vegne. Reglen er med til at sikre retssikkerheden for parterne og skaber klarhed og ensartethed, da kommunen kan tage stilling, hvis der er tvivl om foreningens behandling af regler og principper. I praksis giver det borgere og andre berørte parter en konkret og tilgængelig mulighed for at få prøvet foreningsafgørelser administrativt, før man eventuelt må tage andre retsmidler i brug.

Eksempler

• Dispensation fra hegnsregulativ

  En grundejerforening giver dispensation til opsætning af et hegn, som normalt ikke er tilladt ifølge lokalplanen. En nabo er utilfreds og klager til kommunalbestyrelsen.

• Tilladelse til ekstra bygning

  En beboer får via beboerforeningen dispensation til en carport, som ellers ikke er regulært tilladt. En utilfreds grundejer i området klager afgørelsen til kommunen.

• •At foreningers afgørelser ikke kan påklages.
• •At kommunalbestyrelsen kun fungerer som rådgiver og ikke træffer en egentlig afgørelse.
• •At § 58a gælder alle foreningsbeslutninger og ikke kun dem truffet efter bemyndigelse til dispensation.

• § 21

  Paragraffen omhandler bemyndigelse af foreninger til at træffe dispensationer, som er grundlaget for § 58a.

• § 19

  Omhandler dispensationsmuligheder fra lokalplaner, som ofte er det, foreningerne afgør.

• § 58

  Fastlægger de almindelige regler for klageadgang over kommunale planer og afgørelser.