Planloven § 59
Billedgenerering afventer: A Danish administrative hearing about noisy dog removal, with city officials and a pet owner present, in a modern meeting room, danish context
§ 59 definerer, hvem der har ret til at klage over beslutninger truffet efter planloven – især dem, der kan indbringes for Planklagenævnet efter § 58.
Kilde: www.retsinformation.dk
LOV nr 1157 af 11.7.2020
Klageberettiget efter § 58 er erhvervsministeren og i øvrigt enhver med retlig interesse i sagens udfald, herunder en nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker.
1) at foreningen eller organisationen har vedtægter eller love, som dokumenterer dens formål, og
2) at foreningen eller organisationen repræsenterer mindst 100 medlemmer.
Stk. 2. Klageberettiget efter § 58, stk. 1, nr. 1 og 3, er endvidere landsdækkende foreninger og organisationer, der som hovedformål har beskyttelsen af natur og miljø eller varetagelsen af væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen, på betingelse af,
§ 59 definerer, hvem der har ret til at klage over beslutninger truffet efter planloven – især dem, der kan indbringes for Planklagenævnet efter § 58. Det centrale i bestemmelsen er, at det ikke kun er erhvervsministeren, men også andre med en individuel retlig interesse i sagens udfald, der er klageberettiget. En nationalparkfond nævnes eksplicit som eksempel på en sådan part. I praksis betyder det, at personer, virksomheder, foreninger eller institutioner, som direkte berøres af en afgørelse, kan klage. Bestemmelsen markerer et brud med et snævert partsbegreb og sikrer et bredt adgang til klage. I moderne planret er dette vigtigt, fordi arealanvendelse hyppigt har stor samfundsmæssig og miljømæssig betydning, hvor flere end blot umiddelbare naboer eller myndigheder kan have en legitim interesse.
Eksempler
Nabo modtager byggetilladelse
En nabo til en grund, hvor kommunen har givet tilladelse til et større byggeri i landzone, kan klage, hvis hans ejendom berøres – fx af skygge eller trafik.
Miljøorganisation klager
En landsdækkende naturforening klager over en afgørelse om et stort byggeri nær et beskyttet naturområde, fordi foreningen arbejder for naturbeskyttelse.
Nationalparkfond klager over lokalplan
En nationalparkfond klager over en ny lokalplan, der efter deres vurdering modarbejder fondens formål med at beskytte og udvikle nationalparken.
- •At enhver borger uden påvirkning kan klage – der kræves en retlig interesse.
- •At kun de umiddelbare naboer er klageberettigede.
- •At klageretten automatisk gælder alle foreninger – særlige krav gælder for miljø- og brugerorganisationer.
Hvem kan klage efter § 59?
Ud over erhvervsministeren kan enhver med retlig interesse i en sag, herunder nationalparkfonde, klage over relevante kommunale afgørelser.
Gælder bestemmelsen også for foreninger?
Ja, både almindelige foreninger med konkret retlig interesse og landsdækkende foreninger nævnt i § 59, stk. 2, kan være klageberettigede.
Hvad betyder 'retlig interesse'?
'Retlig interesse' betyder, at man skal kunne påvise, at afgørelsen har en reel indflydelse på ens egne rettigheder, forpligtelser eller faktiske forhold.
Kan alle borgere klage, selvom de ikke er direkte berørt?
Nej, man skal have en konkret og individuel retlig interesse i sagen for at være klageberettiget – ren nysgerrighed eller uenighed er ikke nok.
Hvordan dokumenterer man sin klageret?
Man skal i klagen forklare og, hvis nødvendigt, dokumentere, hvorfor sagen har konkret betydning for ens interesser.
- § 58
Fastlægger hvilke afgørelser, der kan påklages og processerne herfor.
- § 59, stk. 2
Udvider kredsen af klageberettigede til visse foreninger og organisationer.
Velkommen! Stil trygt spørgsmål om klageadgang.
Velkommen! Stil trygt spørgsmål om klageadgang.