Planloven § 13

Kommunalbestyrelsen kan tilvejebringe lokalplaner efter reglerne i kapitel 6. En lokalplan må ikke stride mod

1) kommuneplanen,

2) regler eller beslutninger efter §§ 3 og 5 j,

3) offentliggjorte forslag til regler efter §§ 3 og 5 j, jf. § 22 a, stk.1,

4) en Natura 2000-plan, jf. lov om miljømål m.v. for internationale naturbeskyttelsesområder (miljømålsloven), en handleplan efter samme lovs § 46 a eller regler udstedt i medfør af samme lovs § 36, stk. 3,

5) regler om indsatsprogram udstedt med hjemmel i lov om vandplanlægning,

6) en kommunal risikostyringsplan, jf. kapitel 3 i lov om vurdering og styring af risikoen for oversvømmelser fra vandløb og søer og bekendtgørelse om vurdering og risikostyring for oversvømmelser fra havet, fjorde eller andre dele af søterritoriet,

7) en Natura 2000-skovplan, jf. kapitel 4 i lov om skove,

8) en råstofplan, jf. § 5 a i lov om råstoffer, eller

9) havplanen efter lov om maritim fysisk planlægning eller forslag til ny havplan eller forslag til ændringer af havplan, når forslaget er offentliggjort med henblik på høring.

Stk. 2. En lokalplan skal tilvejebringes, før der gennemføres større udstykninger eller større bygge- eller anlægsarbejder, herunder nedrivninger af bebyggelse, og i øvrigt når det er nødvendigt for at sikre kommuneplanens virkeliggørelse, jf. dog § 5 u.

Stk. 3. Hvis en udstykning eller et byggearbejde m.v. som nævnt i stk. 2 er i overensstemmelse med kommuneplanen, påhviler det kommunalbestyrelsen snarest at udarbejde et forslag til lokalplan og derefter fremme sagen mest muligt. Kommunalbestyrelsen kan i et sådant tilfælde forlange, at udstykkeren eller bygherren yder kommunen bistand til planens udarbejdelse.

Stk. 4. Når ejeren ønsker et areal overført fra landzone til byzone med henblik på udførelse af et bygge- eller anlægsarbejde, kan kommunalbestyrelsen forlange, at ejeren af arealet stiller en af kommunen godkendt sikkerhed for, at kommunen, hvis arbejdet ikke udføres, kan få dækket udgifterne til tilvejebringelse af lokalplan og kommuneplantillæg samt, medmindre ejeren fraskriver sig retten til at forlange arealet overtaget af kommunen efter § 47 A, udgifterne til overtagelse af arealet efter § 47 A. Udgifterne til lokalplanarbejdet kan kræves betalt, hvis bygge- eller anlægsarbejdet ikke er påbegyndt inden 4 år efter, at arealet er overført til byzone.

Stk. 5. Bestemmelserne i stk. 2 finder ikke anvendelse, når en lokalplan, en byplanvedtægt eller en reguleringsplan indeholder nærmere regler om udstykningen eller bygge- eller anlægsarbejdet.

Stk. 6. Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om afgrænsningen af kommunalbestyrelsernes beføjelser og pligter efter stk. 1 og 2 for så vidt angår forhold, der er reguleret efter anden lovgivning.

Stk. 7. For områder, der som led i frikommuneforsøg overføres til byzone eller sommerhusområde uden lokalplan, kan kommunalbestyrelsen i den relevante frikommune under tilsvarende omstændigheder som nævnt i stk. 4, 2. pkt., forlange udgifterne for tilvejebringelse af kommuneplantillægget betalt.

Stk. 8. Ved etablering af et kystbeskyttelsesprojekt eller projekt om ændring af et kystbeskyttelsesanlæg, jf. kapitel 1 a i lov om kystbeskyttelse, gælder kommunalbestyrelsens pligt til at tilvejebringe en lokalplan efter stk. 2 eller § 19, stk. 2, ikke, hvis tilvejebringelsen af en lokalplan vil forsinke processen med etablering af kystbeskyttelsesanlægget væsentligt, og hvis der foreligger særlige omstændigheder, der gør, at forsinkelsen kan få en væsentlig negativ betydning.

Stk. 9. Kommunalbestyrelsen offentliggør beslutning om, at der ikke tilvejebringes lokalplan ved etablering af eller ændring af et kystbeskyttelsesanlæg, jf. stk. 8.

§ 13 fastlægger de grundlæggende spilleregler for lokalplanlægningen i Danmark. Først og fremmest pålægger bestemmelsen kommunalbestyrelsen kun at lave lokalplaner, der er i fuld overensstemmelse med kommuneplanen, overordnede statslige og regionale regler, Natura 2000-planer, vandplaner, risikostyringsplaner (fx mod oversvømmelser), råstofplaner og havplaner. Dermed sikres, at lokal udvikling ikke underminerer de større politiske interesser og beskyttelseshensyn. Samtidig indfører § 13 lokalplanpligt for alle større bygge- og anlægsarbejder og udstykninger, så borgerne kan have sikkerhed for ordnet udvikling af deres område – og kender spillereglerne. Lokalplanen fungerer med andre ord som den sidste, konkrete 'linje i sandet' i den kommunale fysiske planlægning. § 13 har været en af hjørnestenene i den danske planlov siden 1970’erne og er utvetydig i sine krav om, at lokalplaner ikke kan udarbejdes vilkårligt, men skal spejle de længere linjer i planlægningen, herunder miljøbeskyttelse og nationale interesser.

Eksempler

• Ny bydel kræver lokalplan

  Før kommunen kan påbegynde et større boligområde, skal der laves en lokalplan, som er i overensstemmelse med den gældende kommuneplan og regler for naturbeskyttelse.

• Butikscenter kræver lokalplan

  Et forslag om at opføre et stort butikscenter må afvente, at der laves en lokalplan, som ikke må stride mod nationale retningslinjer for detailhandel og kommuneplanens bestemmelser.

• Kystbeskyttelse uden lokalplan

  Ved akutte kystbeskyttelsesprojekter kan kommunalbestyrelsen beslutte, at lokalplan ikke tilvejebringes, hvis det ville forsinke processen væsentligt og særlige forhold gør det nødvendigt.

• •Mange tror, at kommunen frit kan vedtage lokalplaner uden at forholde sig til overordnede planer.
• •Det antages ofte fejlagtigt, at små byggeprojekter automatisk kræver lokalplan.
• •Nogle tror, at lokalplan altid kan tilsidesætte statslige eller regionale regler – det er ikke tilfældet.

• § 11 (Kommuneplan)

  Kommuneplanen danner grundlag for, hvad lokalplaner må bestemme.

• § 12 (Gennemførelse af kommuneplan)

  Regulerer kommunens rolle i at sikre planernes gennemførelse.

• § 15 (Indhold af lokalplaner)

  Definerer, hvad en lokalplan kan og skal indeholde.

• § 19 (Dispensationer fra lokalplan)

  Beskriver, hvornår og hvordan kommunen kan fravige gældende lokalplan.