Lejeloven § 166

Såfremt parter, der i mindst 2 år har haft fælles husstand, ophæver samlivet, kan de aftale, hvem af parterne der skal have ret til at fortsætte lejeforholdet til en lejlighed, der har tjent som fælles bolig. Kan parterne ikke blive enige om en aftale, jf. 1. pkt., kan der, når særlige grunde, herunder navnlig hensynet til parternes mindreårige børn, taler derfor, ved dom træffes bestemmelse om, hvem af parterne der skal have ret til at fortsætte lejeforholdet. § 165, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

§ 166 tager fat på en svær, men almindelig situation: Hvad sker der med lejeboligen, når to samlevende, der har haft fælles husstand i mindst to år, går fra hinanden? Efter loven kan parterne selv aftale, hvem der overtager lejemålet. Hvis de ikke bliver enige, kan retten gribe ind, hvis der er særlige grunde, især hensynet til eventuelle mindreårige børn. Det er en bestemmelse, der både sikrer fleksibilitet og beskyttelse af svage parter, og som i praksis ofte anvendes, når ingen juridisk ægteskabslov kan løse boligspørgsmålet. Bestemmelsen blev indført for at give ugifte samlevende lignende beskyttelse som ægtefæller, uden at ligestille alle aspekter. Ofte er det hensynet til børns stabilitet, der vejer tungest. Paragraffen peger både på ansvar og muligheder for at finde ordnede løsninger ved samlivsophør.

Eksempler

• Uenighed ved skilsmisse-lignende brud

  To samlevende uden ægteskab, der har boet sammen i fire år og har et fælles barn, kan ikke blive enige om lejemålet. Retten afgør, at den forælder med bopælsretten til barnet fortsætter lejemålet.

• Ingen mindreårige børn – aftale mellem parterne

  Et par har boet sammen i tre år, men har ingen børn. Da de går fra hinanden, bliver de enige om, hvem der overtager lejemålet, og retten blandes ikke ind.

• Særlige grunde, men ingen børn

  Et samboende par går fra hinanden efter to år. Den ene part har væsentlig nedsat funktionsevne og manglende alternativer. Retten vælger at lade denne part fortsætte lejemålet med henvisning til særlige grunde.

• •Man tror ofte, at § 166 også gælder for samlevende under to års fælles husstand – det gør den ikke.
• •Nogle tror, at retten altid følger forælderen med børnene, men retten skal foretage en samlet vurdering.
• •Det antages ofte fejlagtigt, at kun ægtefæller kan få afgørelse om lejemål ved samlivsophør – § 166 dækker også ugifte samlevende.

• § 165

  Afgør tilsvarende spørgsmål for ægtefæller ved separation eller skilsmisse.

• § 163

  Omhandler retten til at fortsætte lejeforholdet ved død, relevant for forståelsen af, hvem der kan overtage lejemål.