Hundeloven § 12a

Retten til at beskæftige sig personligt med hunde kan ved dom for et strafbart forhold frakendes for bestandigt eller for et nærmere fastsat tidsrum, hvis den pågældende

1) har anvendt en hund til angreb på eller som trussel mod mennesker eller dyr,

2) har undladt at holde sin hund tilbage, da vedkommende bemærkede, at hunden overfaldt mennesker eller dyr,

3) som ejer eller besidder har ladet en hund deltage i en hundekamp,

4) har afholdt hundekampe eller

5) i gentagne tilfælde er straffet for overtrædelse af § 3, stk. 1, 1.-3. pkt., § 3 b, § 6, stk. 1, bestemmelser fastsat af kommunalbestyrelsen i medfør af § 3 a, stk. 1, eller pålæg udstedt i medfør af § 6, stk. 2, nr. 1-3, eller stk. 3, jf. § 12, stk. 1.

Stk. 2. Er retten til at beskæftige sig med hunde frakendt for længere tid end 5 år efter stk. 1, kan spørgsmålet om generhvervelse af retten inden frakendelsestidens udløb indbringes for domstolene. Indbringelse sker efter reglerne i straffelovens § 78, stk. 3, og kan tidligst finde sted, når der er forløbet 2 år af frakendelsestiden. Retten kan kun tilbagegives, når ganske særlige omstændigheder foreligger. Har vedkommende tidligere været frakendt retten til at beskæftige sig personligt med hunde efter bestemmelsen i stk. 1, kan generhvervelse inden frakendelsestidens udløb kun ske ganske undtagelsesvis.

§ 12a giver domstolene mulighed for at frakende en person retten til personligt at have med hunde at gøre – enten for altid eller for en bestemt periode – hvis vedkommende groft har misbrugt dette ansvar. Det gælder især i tilfælde, hvor en hund bruges til angreb eller trusler, hvor ejeren tillader overfald, er involveret i hundekampe, eller hvor vedkommende gang på gang bryder centrale regler om hundehold. Paragraffen er indført for at beskytte mennesker, dyr og samfundet mod personer, der groft tilsidesætter regler og forsvarlighed i omgangen med hunde. Sanktionen er vidtgående og betyder, at man f.eks. hverken må eje, passe, træne eller have anden personlig kontakt til hunde i frakendelsesperioden. Ved lange frakendelser kan den dømte dog under særlige omstændigheder ansøge om at få retten tilbage. Generhvervelse er dog meget restriktiv og sjældent forekommende, hvis personen tidligere har været frakendt retten.

Eksempler

• Hund anvendt til overfald

  En person sætter med vilje sin hund til at angribe en anden. Retten frakender personen retten til at have hund for bestandigt.

• Gentagne alvorlige overtrædelser

  En hundeejer dømmes flere gange for at lade sin hund færdes løs og for ikke at overholde mundkurvpåbud. Retten fratager retten til at beskæftige sig med hunde i fem år.

• Afholdelse af hundekampe

  En person står bag ulovlige hundekampe og får et permanent forbud mod at beskæftige sig med hunde.

• •Frakendelse gælder kun ejerskab – men omfatter al personlig beskæftigelse med hunde.
• •Kun grove forbrydelser fører til frakendelse – men gentagne mindre overtrædelser kan også udløse det.
• •Man kan let få retten tilbage – i praksis gives generhvervelse kun i ganske ekstraordinære tilfælde.

• § 12

  Fastlægger sanktionerne, hvis man handler i strid med frakendelsen efter § 12a.

• § 6

  Bestemmer pålæg og foranstaltninger mod farlige eller uansvarlige hundehold, der kan føre til frakendelse.