Hundeloven § 6

Det påhviler besidderen af en hund at træffe de foranstaltninger, der efter forholdene må anses påkrævet for at forebygge, at hunden volder andre skade.

1) give besidderen pålæg om, at den ejendom, hvor hunden holdes, skal være indhegnet af et hegn på op til 1,8 meter i højden, der skal være forsynet med en sluselåge,

2) give besidderen pålæg om, at hunden kun må luftes af besidderen eller af andre navngivne personer over 18 år og ikke må luftes sammen med andre hunde,

3) give besidderen pålæg om, at hunden, når den ikke holdes indelukket, skal føres i bånd, herunder pålæg om, at hunden skal føres i et bånd, der højst er 2 m langt, eller skal være forsynet med forsvarlig, lukket mundkurv eller begge dele, eller

4) træffe afgørelse om at lade hunden aflive.

Stk. 2. Hvis en hund har forvoldt skade på et menneske eller anden væsentlig skade, hvis hundens eller besidderens adfærd er af en sådan karakter, at den er egnet til at skabe frygt i sine omgivelser, eller hvis der i øvrigt er grundlag for at antage, at den pågældende hund kan være farlig for sine omgivelser, kan politidirektøren

Stk. 3. Politidirektøren kan give besidderen pålæg som nævnt i stk. 2, nr. 1-3, hvis hunden har for vane at forulempe mennesker eller dyr ved på gader, veje, stier eller pladser m.v., der er åbne for almindelig færdsel, at fare imod dem eller forfølge dem eller at forulempe husdyr i ejendom eller på mark.

Stk. 4. Hvis et pålæg efter stk. 2, nr. 1-3, eller stk. 3 overtrædes, kan politidirektøren, træffe afgørelse om at lade hunden aflive.

Stk. 5. Hvis en hund ved et overfald eller ved anden uacceptabel og farlig adfærd har bidt et menneske eller en anden hund, og hvis biddet kan betegnes som skambid, skal politidirektøren lade hunden aflive.

Stk. 6. Politidirektøren afholder omkostningerne ved at lade en hund aflive efter stk. 2, nr. 4, eller stk. 4 eller 5, men kan kræve beløbet refunderet af besidderen.

Stk. 7. Overdrages hunden til en anden besidder, gælder et pålæg efter stk. 2, nr. 1-3, eller stk. 3 eller en afgørelse om aflivning efter stk. 2, nr. 4, eller stk. 4 eller 5 umiddelbart over for den nye besidder.

§ 6 fastslår det klare ansvar for enhver, der ejer eller har besiddelse af en hund, for at forebygge, at hunden skader mennesker, dyr eller ting. Dette er ikke en tom formalitet: Loven kræver, at man tilpasser sine forholdsregler til situationen. Det betyder eksempelvis, at besidderen skal tage ekstra foranstaltninger, hvis hunden tidligere har vist aggressiv adfærd, eller hvis der foreligger særlige risici i omgivelserne. Forkert håndtering eller passivitet kan få vidtrækkende konsekvenser. Manglende overholdelse kan resultere i pålæg fra politiet og om nødvendigt aflivning af hunden. Reglen er blevet strammet op ad flere omgange, især efter alvorlige hundeangreb, der har ført til debat om ejernes ansvar. I praksis bliver denne bestemmelse ofte brugt ved klager om farlige eller generende hunde, og politiet har beføjelser til at handle hurtigt og konsekvent.

Eksempler

• Aggressiv hund bag lavt hegn

  En ejer har en stor hund med kendt aggressiv adfærd, men hegnet omkring ejendommen er lavt og utæt. Politiet pålægger ejeren at opsætte et solidt hegn for at forhindre skader på naboer.

• Hund bider gæst under luftning

  En hund bider en forbipasserende, mens ejeren lufter den uden snor i et område med færdselsret. Ejeren får pålæg om kun at lufte hunden med snor og mundkurv.

• Overtrædelse af pålæg om indhegning

  En ejer følger ikke politiets pålæg om indhegning. Efter gentagne overtrædelser vælger politiet at aflive hunden.

• •Man skal kun skærpe sikkerheden hvis hunden har bidt én.
• •Politiet kan ikke blande sig i private forhold mellem hund og ejer.
• •Alle beslutninger om aflivning kan overtrumfes af ejerens ønske.

• § 8: Erstatningsansvar for skader

  Uddybning af ejerens økonomiske ansvar hvis hunden volder skade.

• § 6a: Hundesagkyndig undersøgelse

  Fastlægger retten til og pligten til adfærdsundersøgelse før aflivning.