Barnets lov § 95
Billedgenerering afventer: A Danish administrative hearing about noisy dog removal, with city officials and a pet owner present, in a modern meeting room, danish context
§ 95 pålægger kommunalbestyrelsen et stærkt ansvar for systematisk og vedvarende opfølgning i sager, hvor der er iværksat indsatser for børn, unge eller kommende forældre – for eksempel støtte i hjemmet, anbringelser eller efterværn.
Kilde: www.retsinformation.dk
LOV nr 721 af 14.6.2023
Kommunalbestyrelsen skal løbende følge op på barnets eller den unges trivsel og udvikling eller de kommende forældres forhold, når der er iværksat en indsats efter §§ 32, 46, 47, 114-116 og 120 i denne lov eller et forbedringsforløb efter §§ 13 og 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.
1) Når afdækningen eller undersøgelsen, som er foretaget sideløbende med en støttende indsats efter § 32, stk. 4, eller en anbringelse efter §§ 46 eller 143, af barnets eller den unges behov efter §§ 19, 20 eller 26 er afsluttet.
2) 3 måneder efter iværksættelse af indsatsen.
Stk. 2. Opfølgningen efter stk. 1 skal første gang finde sted på det tidligste af følgende tidspunkter:
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse med den første opfølgning træffe beslutning om den fremadrettede tilrettelæggelse af opfølgningen. Kommunalbestyrelsens beslutning skal afspejle forholdene i den konkrete sag, og barnets eller den unges ønsker og behov skal inddrages. Kommunalbestyrelsen skal begrunde sin beslutning over for barnet eller den unge og forældrene.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse med den løbende opfølgning vurdere, om indsatsen skal justeres, eller om der er behov for yderligere afdækning eller undersøgelse af barnets eller den unges behov, jf. §§ 19, 20 eller 26. Kommunalbestyrelsen skal desuden løbende tage stilling til tilrettelæggelsen af opfølgningen og vurdere, om der er behov for at udarbejde eller revidere barnets plan, jf. § 91 i denne lov, eller ungeplanen, jf. § 108 i denne lov, eller revidere relevante dele af den helhedsorienterede plan, jf. § 110 i denne lov, eller et forbedringsforløb, jf. §§ 13 og 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.
Stk. 5. Vurderingen, jf. stk. 4, skal omfatte en stillingtagen til, hvorvidt andre forhold end dem, der fremgår af planen, jf. §§ 92, 109 eller 110 i denne lov eller § 13, stk. 1, i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, er relevante. I givet fald skal disse forhold indgå i en revideret barnets plan, ungeplan, den helhedsorienterede plan eller det reviderede forbedringsforløb.
Stk. 6. Beslutning om revision af barnets plan, ungeplanen eller relevante dele af en helhedsorienteret plan skal ske med inddragelse af barnet eller den unge og forældrene og så vidt muligt med samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 15 år.
§ 95 pålægger kommunalbestyrelsen et stærkt ansvar for systematisk og vedvarende opfølgning i sager, hvor der er iværksat indsatser for børn, unge eller kommende forældre – for eksempel støtte i hjemmet, anbringelser eller efterværn. Hensigten er at sikre, at støtten tilpasses skiftende behov, og at barnets eller den unges udvikling og trivsel aldrig overlades til tilfældigheder eller slendrian. Opfølgningen skal ske hurtigt efter indsatsstart eller afsluttet undersøgelse, og fremadrettet være tilpasset den individuelle sag. Kommunen skal altid begrunde sine valg og løbende vurdere, om den igangværende støtte fortsat er den rette, eller om der skal laves ændringer – også i handleplanerne. Dette er et skarpt opgør med fortidens svigt i børnesager, hvor sager måtte ligge og samle støv – nu kræves løbende, aktiv opfølgning og tydeligt ansvar.
Eksempler
Opfølgning efter anbringelse
En 12-årig pige anbringes i plejefamilie. Kommunen skal senest tre måneder efter anbringelsen og derefter løbende følge op og vurdere, om anbringelsen fortsat er den rigtige løsning.
Støtte i hjemmet
En dreng på 8 år får pædagogisk støtte i hjemmet. Kommunen skal regelmæssigt tage stilling til, om støtten dækker behovet, og justere indsatsen, hvis familiens situation ændrer sig.
Kommende forældre under støtteforløb
Et ungt forældrepar får støtte under graviditeten. Kommunen skal løbende vurdere, om indsatsen er tilstrækkelig, og om der skal iværksættes yderligere undersøgelser eller planændringer.
- •At opfølgning kun skal ske én gang årligt – loven kræver løbende og behovsbaseret opfølgning.
- •At opfølgning kun omfatter anbringelse – den gælder ved alle former for støtte eller forbedringsforløb.
- •At kommunen frit kan beslutte at droppe opfølgning, hvis barnet har det bedre – opfølgning er lovpligtig, uanset situation.
Hvor ofte skal kommunen følge op?
Første opfølgning skal ske senest tre måneder efter indsatsstart eller når en undersøgelse afsluttes. Derefter fastlægger kommunen hyppigheden ud fra barnets behov og sagernes konkrete forhold.
Hvad sker der, hvis kommunen ikke følger op?
Mangelfuld opfølgning er et alvorligt sagsbehandlingssvigt. Det kan føre til klager og i grove tilfælde kritik fra Ankestyrelsen eller medføre ansvar i forhold til barnets rettigheder.
Kan barnets forældre inddrages i opfølgningen?
Ja, forældrene og barnet eller den unge skal inddrages, og kommunen skal begrunde sine beslutninger for dem.
Gælder opfølgningspligten også for unge over 18 år?
Nej, § 95 gælder for indsatser for børn, unge under 18 og kommende forældre, men lignende principper findes for efterværnsindsatser for unge over 18.
- § 156 – Kommunalt tilsyn og løbende opfølgning
Lægger yderligere rammer for det kommunale ansvar for løbende tilsyn med børn og unge.
- § 91 – Barnets plan
Fastslår krav til planlægning af indsatsen, som skal revideres ved opfølgning.
- § 96 – Opfølgning ved anbringelse
Uddybende regler for opfølgning når barn er anbragt uden for hjemmet.
Velkommen! Spørg mig frit om § 95 og social opfølgning.
Velkommen! Spørg mig frit om § 95 og social opfølgning.