Barnets lov § 156

Kommunalbestyrelsen i barnets eller den unges handlekommune, jf. § 9 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, fører tilsyn med de tilbud, som kommunalbestyrelsen i denne kommune i forhold til det enkelte barn eller den enkelte unge har truffet afgørelse om, jf. § 10, stk. 1. Tilsynet omfatter ikke det generelle driftsorienterede tilsyn, jf. § 157 og lov om socialtilsyn.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen i barnets eller den unges handlekommune, jf. § 9 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, skal løbende følge de enkelte sager for at sikre sig, at hjælpen fortsat opfylder sit formål. Kommunalbestyrelsen skal herunder være opmærksom på, om der er behov for at yde andre former for hjælp. Opfølgningen skal ske ud fra barnets eller den unges forudsætninger og så vidt muligt i samarbejde med barnet eller den unge og dennes familie.

Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse for kommunalbestyrelsen i barnets eller den unges handlekommune for børn og unge, som Ungdomskriminalitetsnævnet har truffet afgørelse om, jf. §§ 12-14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.

Stk. 4. Bliver kommunalbestyrelsen i barnets eller den unges handlekommune, jf. § 9 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, i forbindelse med tilsynet efter stk. 1 og 3 opmærksom på bekymrende forhold i et tilbud, der er omfattet af lov om socialtilsyn, skal kommunalbestyrelsen underrette den kommunalbestyrelse, som efter § 2 i lov om socialtilsyn har ansvar for det driftsorienterede tilsyn med tilbuddet.

Stk. 5. Tilsynet efter stk. 1 skal omfatte mindst to årlige tilsynsbesøg på anbringelsesstedet, hvor kommunen taler med barnet eller den unge. Samtalen skal så vidt muligt finde sted uden tilstedeværelse af ansatte fra anbringelsesstedet.

Stk. 6. Kommunalbestyrelsen skal sikre kontinuitet og stabilitet, jf. § 21, stk. 5, for det anbragte barn eller den anbragte unge i samtaler efter stk. 5, ved at disse samtaler med barnet eller den unge som udgangspunkt afholdes med deltagelse af to børne- og ungerådgivere.

§ 156 fastslår, at det er kommunalbestyrelsen i barnets eller den unges handlekommune, der har pligt til at føre personrettet tilsyn med de konkrete sociale tilbud, kommunen har truffet afgørelse om for det enkelte barn eller ung. Tilsynet er ikke blot en administrativ forpligtelse, men en grundlæggende sikring af, at hjælpen fortsat opfylder sit formål – både fagligt og i forhold til barnets eller den unges udvikling og trivsel. Paragraffen lægger vægt på løbende og individuel opfølgning, dialog med barnet/den unge og familien og på at gribe ind, hvis hjælpen ikke længere er tilstrækkelig. To årlige tilsynsbesøg med barnet/den unge på anbringelsesstedet er et minimum, og samtalerne skal fortrinsvis foregå uden ansatte fra stedet for at sikre åben dialog. Særligt hvis kommunen opdager bekymrende forhold på tilbud, der er underlagt andre myndigheders driftsmæssige tilsyn, er der pligt til at underrette rette myndighed. Over tid har § 156 fået større opmærksomhed, efter sager hvor mangelfuldt tilsyn har ført til svigt – fx i anbringelsessager. Loven afspejler et politisk ønske om mere nærvær, dialog og rettidigt ansvar i kommunalt børneområde.

Eksempler

• Tilsynsbesøg på plejefamilie

  En kommunal sagsbehandler besøger et anbragt barn i plejefamilien hver sjette måned og taler alene med barnet for at vurdere trivsel.

• Indgriben ved bekymring

  Kommunen opdager, at et anbringelsessted overtræder reglerne, og underretter straks det relevante socialtilsyn for driftsmæssig opfølgning.

• Evaluering og tilpasning af indsats

  Ved personrettet tilsyn konstateres, at behovene har ændret sig, og kommunen iværksætter supplerende støtte i samarbejde med familien.

• •Det er en almindelig misforståelse, at kommunen kan nøjes med at modtage skriftlige rapporter i stedet for at gennemføre egentlige tilsynsbesøg.
• •Nogle tror fejlagtigt, at familier selv kan sige nej til tilsynsbesøg – men kommunen har pligt til at føre tilsyn.
• •Det personrettede tilsyn forveksles ofte med det generelle driftsmæssige tilsyn, men opgaver og formål er forskellige.

• § 157

  Omhandler kommunens generelle driftsorienterede tilsyn med tilbuddene, som adskiller sig fra personrettet tilsyn efter § 156.

• § 21

  Lægger vægt på kontinuitet og stabilitet, som også fremhæves ved tilsynssamtaler efter § 156.

• § 97

  Omhandler kommunens ansvar for den daglige omsorg for barnet eller den unge under anbringelse, tæt forbundet med tilsynspligten.