Barnets lov § 83

Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at der er det nødvendige antal pladser i særlige dagtilbud til børn, der på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har et særligt behov for støtte, behandling m.v., der ikke kan dækkes gennem ophold i almindelige dagtilbud eller fritidshjem efter dagtilbudsloven.

Stk. 2. Social- og boligministeren kan fastsætte nærmere regler om forældrebestyrelser i særlige dagtilbud og om beregning af tilskud og egenbetaling for ophold i særlige dagtilbud.

§ 83 pålægger kommunalbestyrelsen et klart ansvar for at sikre, at der altid er tilstrækkelig kapacitet i særlige dagtilbud for børn, der på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har et støttebehov, som almindelige daginstitutioner ikke kan imødekomme. Bestemmelsen skal forhindre, at udsatte børn bliver tabt i systemet eller bliver henvist til utilstrækkelige løsninger, fordi den eksisterende dagtilbudsstruktur ikke er tilstrækkeligt differentieret. Paragraffen er central for inklusion, men også i debatten om ressourceprioritering i det specialiserede socialområde. Historisk har for få pladser i specialtilbud flere gange skabt massive udfordringer, både for børnene og deres familier. Bestemmelsen har afgørende praktisk betydning af hensyn til barnets rettigheder; kommunen kan ikke gemme sig bag økonomiske eller logistiske barrierer. Hver kommune skal til enhver tid sikre, at børn, der ikke kan modtage et reelt specialiseret tilbud i det almene dagtilbudssystem, har adgang til et relevant særligt dagtilbud.

Eksempler

• Barn med cerebral parese får specialdagtilbud

  En 3-årig med omfattende fysiske funktionsnedsættelser får bevilliget plads i et specialiseret dagtilbud, da et almindeligt børnehus ikke kan tilbyde tilstrækkelig støtte og behandling.

• Autismespektrum-forstyrrelse kræver andet miljø

  Et barn med svær autisme, som ikke trives i almen børnehave, får plads i kommunens specialbørnehave, hvor personalet har særlige kompetencer.

• Manglende plads er kommunens ansvar

  Kommunen kan ikke afslå at tilbyde et specialtilbud til et barn med omfattende funktionsnedsættelse med henvisning til, at der aktuelt ikke er ledige pladser. Kommunen må finde eller etablere pladsen.

• •Man tror, kommunen kan afvise børn, hvis der er venteliste – det må de ikke.
• •Nogle antager, at kun børn med fysiske handicap er omfattet, men psykiske funktionsnedsættelser er også inkluderet.
• •Forældre tror ofte, at kommunen kun skal tilbyde de pladser, de aktuelt har – men kommunen skal tilvejebringe flere, hvis behovet er der.

• § 82

  Bestemmer at særlige dagtilbud er én af flere mulige indsatser til børn med betydelig og varigt nedsat funktionsevne.

• § 84

  Omhandler kommunens pligt til at etablere særlige klubtilbud for større børn og unge med tilsvarende behov.

• § 85

  Regulerer hjemmetræning som et alternativ eller supplement til særlige dagtilbud for børn med særlige behov.