Barnets lov § 8

Kommunalbestyrelsen skal tilrettelægge sagsbehandlingen således, at barnet eller den unge har mulighed for at medvirke aktivt i forløbet på lige fod med forældrene, jf. § 5, stk. 2 og 3. Tilrettelæggelsen af barnets eller den unges medvirken skal ske med respekt for børns og unges forskellighed og skal bl.a. tage hensyn til det enkelte barns eller den enkelte unges modenhed og ressourcer, herunder eventuel funktionsnedsættelse hos barnet eller den unge.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal tilrettelægge arbejdet med det enkelte barn eller den enkelte unge og familien med færrest mulige fagprofessionelle voksne om barnet eller den unge.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal i alle sager i relevant omfang overveje, hvordan der kan ske en systematisk inddragelse af barnets eller den unges familie og netværk.

Stk. 4. Hvis ingen har forældremyndigheden over et barn eller en ung, skal kommunalbestyrelsen i fornødent omfang medvirke til, at der udpeges en egnet indehaver af forældremyndigheden.

Stk. 5. Kommunalbestyrelsen skal i fornødent omfang medvirke til, at der udpeges en egnet forældremyndighedsindehaver, når Familieretshuset til brug for behandlingen af en sag efter forældreansvarslovens § 15 a, stk. 1, anmoder kommunalbestyrelsen herom.

§ 8 fastslår, at kommunalbestyrelsen er forpligtet til at tilrettelægge sagsbehandlingen sådan, at barnet eller den unge får reel indflydelse og inddrages aktivt på lige fod med sine forældre. Der lægges vægt på, at børns og unges forskellighed, modenhed, ressourcer og eventuelle funktionsnedsættelser respekteres og indgår som overvejede faktorer i, hvordan deres medvirken tilrettelægges. Bestemmelsen er i tråd med et moderne børne- og ungesyn, hvor myndighederne ikke bare taler med eller om barnet, men også lytter aktivt til deres selvstændige perspektiv i hele forløbet. Praktisk betyder det, at kommunens rådgivere for eksempel skal overveje barnets alder og særlige udfordringer, når de inddrager barnet i møder, beslutninger og opfølgningssamtaler – og ikke lade standardprocedurer skubbe barnets stemme i baggrunden. Historisk er dette et klart skift fra tidligere praksis, hvor børn ofte blev objekt for voksnes afgørelser. I dag har børns deltagelse karakter af et selvstændigt retssikkerhedsprincip, uanset forældres ønsker. Kommunalbestyrelsen har desuden ansvar for at sikre, at inddragelsen er meningsfuld og ikke blot en formalitet.

Eksempler

• Inddragelse i anbringelsessag

  En 13-årig med let udviklingsforstyrrelse deltager i samtaler om valg af anbringelsessted. Kommunen tilpasser kommunikationen og vægter barnets ønsker ift. samvær med søskende.

• Hensyn til barn med funktionsnedsættelse

  I en sag om støtte i hjemmet vurderer kommunen, hvordan en 9-årig med autisme bedst inddrages, fx ved brug af visuelle materialer og ekstra forberedelsestid før møder.

• Familieinddragelse af teenager

  En 16-årig inviteres på lige fod med forældrene til planlægningsmøde om fremtidsplaner og støttemuligheder, med særlig omtanke for modenhed og egne ressourcer.

• •Børn skal altid være fysisk til stede ved alle møder.
• •Kommunen kan ignorere barnets synspunkter, hvis forældre er uenige.
• •Kun børn over en vis alder har reel ret til at blive inddraget.

• § 5

  Konkrete rettigheder om børns inddragelse og krav til løbende samtaler med barnet.

• § 6

  Barnets adgang til bisidder og regler for støtte under sagsbehandling.