Barnets lov § 60
Billedgenerering afventer: A Danish administrative hearing about noisy dog removal, with city officials and a pet owner present, in a modern meeting room, danish context
§ 60 pålægger kommunalbestyrelsen at tilbyde den nødvendige faglige støtte til netværksplejefamilier – altså familier, der har børn fra sit eget eller det udvidede netværk anbragt hos sig.
Kilde: www.retsinformation.dk
LOV nr 721 af 14.6.2023
Kommunalbestyrelsen skal tilbyde den fornødne faglige støtte til netværksplejefamilier i overensstemmelse med plejeopgavens omfang.
Stk. 2. Social- og boligministeren kan fastsætte nærmere regler om faglig støtte til netværksplejefamilier.
§ 60 pålægger kommunalbestyrelsen at tilbyde den nødvendige faglige støtte til netværksplejefamilier – altså familier, der har børn fra sit eget eller det udvidede netværk anbragt hos sig. Støtten skal stå mål med plejeopgavens konkrete omfang, sådan at netværksplejefamilier ikke bliver ladt alene med komplekse opgaver, uanset forholdet til barnet. Dette er væsentligt, fordi netværkspleje bygger på eksisterende relationer, som kan lette anbringelsen men samtidig indebærer særlige udfordringer: Loyalitetskonflikter, manglende pædagogisk erfaring og pressede familiestrukturer. Historisk har netværksplejefamilier ofte fået mindre støtte end almindelige plejefamilier – denne paragraf forsøger at rette op på det, så kommunens støtte er systematisk og tager højde for både emotionelle og praktiske aspekter. I praksis betyder det blandt andet tilbud om rådgivning, supervision og rådgivning tilpasset den enkeltes behov, og ikke standardløsninger. Paragraffen skaber både ret og pligt – netværksplejefamilier kan kræve støtte, og kommunen kan ikke undgå ansvaret ved at henvise til barnets familiemæssige tilknytning.
Eksempler
Supervision til bedsteforældre som netværksplejefamilie
Bedsteforældre får et barnebarn i pleje og modtager månedlige samtaler og rådgivning fra kommunale fagfolk om konfliktløsning og opdragelse.
Intensiv støtte ved svære familieforhold
En moster overtager plejeforældreskabet, og kommunen kobler både familiebehandling og løbende supervision fra en socialrådgiver til for at støtte relationen.
Adgang til netværksgruppe
En familie med et plejebarn fra netværket tilbydes adgang til grupper med andre netværksplejefamilier for erfaringsudveksling og støtte.
- •Mange tror, at netværksplejefamilier selv må klare opgaven fordi de kender barnet.
- •Nogle tror, at ordningen kun rummer økonomisk støtte, men også faglig rådgivning er obligatorisk.
- •Der er en udbredt misforståelse, at kommunen kan fravige støtten, hvis relationen er tæt.
Hvilken form for støtte kan kommunen give en netværksplejefamilie?
Kommunen kan tilbyde rådgivning, supervision, kurser, netværksmøder og faglig sparring – alt i forhold til hvad plejeopgaven kræver.
Skal støtten tilpasses hver enkelt familie?
Ja, støtten skal altid tilpasses konkret til familiens og barnets situation og det reelle behov, ikke blot ud fra faste standarder.
Kan netværksplejefamilier sige nej til støtte?
Ja, men det anbefales at tage imod, da kommunen både har ret og pligt til at tilbyde og sikre den nødvendige støtte.
Kan kommunen undlade støtte, hvis familien tidligere har passet barnet?
Nej, familiens private relation fritager ikke kommunen for pligten til at stille støtte til rådighed.
Hvem vurderer, hvor meget støtte der er fornøden?
Kommunen skal i dialog med familien og på baggrund af barnets og familiens behov vurdere støtteomfanget.
- § 58: Godkendelse af netværksplejefamilier
Beskriver hvordan netværksplejefamilier godkendes og introducerer grundkursus og forudsætninger for rollen.
- § 59: Økonomiske vilkår for netværksplejefamilier
Regulerer godtgørelse og udgiftsdækning, som hænger tæt sammen med den faglige støtte.
- § 56: Støtte til plejefamilier
Fastlægger tilsvarende pligt for kommunen til at give supervision og efteruddannelse til plejefamilier.
Velkommen! Spørg frit om reglerne for netværksplejefamilier.
Velkommen! Spørg frit om reglerne for netværksplejefamilier.