Barnets lov § 39

Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om at meddele et barn eller en ung i alderen 10-17 år et børne- og ungepålæg, når barnet eller den unge har adfærdsproblemer eller udviser negativ adfærd af en sådan karakter, at der er risiko for, at barnets eller den unges udvikling er i fare, og når det vurderes, at et frivilligt samarbejde med barnet eller den unge og forældremyndighedsindehaveren om støtte efter § 32 ikke er tilstrækkeligt til at afhjælpe barnets eller den unges problemer, jf. dog §§ 12 og 13 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet. Afgørelsen om børne- og ungepålæg kan træffes uden forældremyndighedsindehaverens samtykke.

1) Barnet eller den unge har ulovligt skolefravær, eller undervisningspligten opfyldes i øvrigt ikke.

2) Barnet eller den unge er mistænkt eller sigtet for en overtrædelse af straffeloven, lov om euforiserende stoffer, våbenloven eller knivloven eller er mistænkt eller sigtet for anden kriminalitet af et vist omfang eller en vis grovhed.

3) Barnet eller den unge har udvist en utryghedsskabende adfærd på steder, hvortil der er almindelig adgang.

4) Barnet eller den unge har alvorlige adfærds- eller tilpasningsproblemer.

5) Barnet eller den unge nægter at samarbejde med de relevante myndigheder om løsningen af barnets eller den unges problemer.

1) Modtage en eller flere støttende indsatser efter § 32, stk. 1, nr. 1, 3-5, og 8.

2) Undlade at færdes frem og tilbage eller tage ophold i et nærmere geografisk afgrænset område.

3) Være hjemme på et nærmere fastsat tidspunkt eller i et nærmere fastsat tidsrum.

4) Bidrage til at genoprette forrettet skade.

5) Deltage i andre aktiviteter med genoprettende formål, herunder udføre samfundsnyttigt arbejde.

Stk. 2. Meddelelse af et børne- og ungepålæg forudsætter, at der foreligger oplysninger om et eller flere af følgende forhold:

Stk. 3. Et børne- og ungepålæg skal angive en eller flere konkrete handlepligter for barnet eller den unge, som vurderes at være egnede til at bidrage til en løsning af barnets eller den unges problemer, og som står i rimeligt forhold til formålet. Det kan herunder fastsættes, at barnet eller den unge skal gøre følgende:

Stk. 4. Er der truffet afgørelse om børne- og ungepålæg efter stk. 1, kan kommunalbestyrelsen træffe afgørelse efter § 32, stk. 1, om at iværksætte støttende indsatser efter § 32, stk. 1, nr. 1, 3-5 eller 8, selv om forældremyndighedsindehaveren ikke samtykker, når det vurderes, at formålet med indsatsen vil kunne opnås uanset det manglende samtykke.

Stk. 5. § 38, stk. 5 og 8, finder tilsvarende anvendelse på børne- og ungepålæg efter stk. 1.

Stk. 6. Kommunalbestyrelsen skal ved afgørelse om børne- og ungepålæg efter stk. 1 overveje, om der samtidig bør træffes afgørelse om forældrepålæg efter § 38.

Stk. 7. Overholder barnet eller den unge ikke et børne- og ungepålæg, skal kommunalbestyrelsen, når det vurderes relevant, straks underrette politiet og anmode om bistand til kommunens udøvelse af beføjelser efter § 139.

Stk. 8. Social- og boligministeren kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte nærmere regler om politiets bistand til kommunerne i forbindelse med gennemførelse af børne- og ungepålæg.

§ 39 er en af de mest indgribende bestemmelser i dansk børnelovgivning. Her fastsættes det, at kommunalbestyrelsen skal meddele et såkaldt børne- og ungepålæg til børn eller unge mellem 10 og 17 år, hvis deres adfærd truer deres udvikling – fx ved kriminalitet, skolefravær eller utryghedsskabende adfærd – og hvis frivillige støttetiltag ikke er nok. Pålægget kan gives uden forældremyndighedsindehaverens samtykke, hvilket er bemærkelsesværdigt, da det fratager forældre den sidste hånd på rattet, hvis myndigheden vurderer, at barnet har brug for mere styring. Der kan pålægges barnet eller den unge konkrete handlinger, såsom deltagelse i bestemte aktiviteter, geografiske opholdsforbud eller genoprettende tiltag. Brydes pålægget, kan kommunen involvere politiet hurtigere end på andre sociale områder. Bestemmelsen har rødder i et ønske om hurtigere, mere forpligtende indsatser over for børn og unge, hvis udvikling er i fare. Den bruges ofte i situationer, hvor kriminalitet eller massiv ulydighed sætter barnet eller den unges muligheder for et normalt ungdomsliv på spil.

Eksempler

• Ulovligt fravær fra skole

  En 13-årig har gentagne gange undladt at møde i skole. Da frivillig indsats ikke hjælper, pålægger kommunen barnet at deltage i skolen og møde op til samtaler.

• Gentagen kriminalitet

  En 16-årig er flere gange blevet taget for butikstyveri. Kommunen udsteder et pålæg om at møde fast hos en kontaktperson og deltage i forebyggende aktiviteter.

• Opholdsforbud i bestemt område

  En 15-årig har udvist utryghedsskabende adfærd i et center. Barnet får pålæg om ikke at opholde sig i centerområdet efter klokken 18.

• •Et børne- og ungepålæg er ikke det samme som en straf eller dom.
• •Kommunen behøver ikke altid forældrenes samtykke for at inddrage børn over 10 år.
• •Et pålæg kan ikke bruges, hvis ikke der foreligger risikoadfærd eller forsøgt frivillig indsats først.

• § 38 (Forældrepålæg)

  Regulerer pålæg til forældrene, ofte forbundet med børne- og ungepålæg.

• § 32 (Støttende indsatser)

  Frivillig støtte skal være forsøgt, før pålæg kan gives.