Barnets lov § 198

Billedgenerering afventer: A Danish administrative hearing about noisy dog removal, with city officials and a pet owner present, in a modern meeting room, danish context

Kort sagt

§ 198 regulerer statens medfinansiering af kommunale udgifter til hjælp og støtte efter børne- og ungeområdet, især i sager med meget høje udgifter.

Lovtekst – § 198

Kilde: www.retsinformation.dk

LOV nr 721 af 14.6.2023

I de tilfælde, hvor udgifterne til hjælp og støtte efter loven i en konkret sag overstiger 880.000 kr. årligt (2023-niveau), refunderer staten 25 pct. af den del af kommunens udgifter, som ligger over dette beløb. For den del af udgifterne, der overstiger 1.730.000 kr. årligt (2023-niveau), udgør statsrefusionen 50 pct. For den del af udgifterne, der overstiger 2.180.000 kr. årligt (2023-niveau), udgør statsrefusionen 75 pct. I udgifterne efter 1.-3. pkt. indgår også kommunens udgifter til foranstaltninger efter § 13, stk. 1, nr. 3-9, og §§ 14-17 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.

Stk. 2. Tilhører børn og unge samme husstand, finder stk. 1 tilsvarende anvendelse for kommunens samlede udgifter til hjælp og støtte efter denne lov.

Stk. 3. Kommunens udgifter til hjælp og støtte efter denne lov indgår dog ikke i udgifterne efter stk. 1, 1.-3. pkt., og stk. 2, hvis kommunen har anmodet om refusion for udgifterne efter § 176 i lov om social service.

Stk. 4. Social- og boligministeren kan fastsætte nærmere regler om statsrefusion efter stk. 1-3.

Praktisk betydning

§ 198 regulerer statens medfinansiering af kommunale udgifter til hjælp og støtte efter børne- og ungeområdet, især i sager med meget høje udgifter. Når en enkelt sag koster mere end 880.000 kr. årligt (2023-niveau), får kommunen 25 % refusion fra staten af det overskydende beløb. Ved udgifter over 1.730.000 kr. stiger refusionen til 50 %, og over 2.180.000 kr. får kommunen 75 % refusion af de yderligere udgifter. Reglerne omfatter også udgifter til visse foranstaltninger i ungekriminalitetssager. Dette system hjælper kommuner med at håndtere økonomisk tunge enkeltsager og mindsker risikoen for, at økonomiske hensyn står i vejen for nødvendig støtte til børn og unge. Det indebærer et betydeligt økonomisk sikkerhedsnet, så kommunerne ikke skal frygte ruinøse konsekvenser ved at hjælpe borgere med meget omfattende behov. Det har været omdiskuteret, om loftet og trappenivauerne rammer skævt mellem kommuner, men ordningen er etableret for at sikre ensartethed og en vis økonomisk tryghed.

Eksempler

  • Plejeanbringelse med meget store behov

    En handicappet dreng anbringes, og støtteforanstaltningerne koster kommunen 2,5 mio. kr. årligt. Kommunen får refusion af statskassen, gradvist stigende for hver niveau, så den endelige nettoudgift begrænses.

  • Flere søskende i samme husstand

    Tre søskende med komplekse behov får indgribende hjælp, samlet langt over refusionsgrænserne. Kommunen får refusion beregnet på det samlede beløb for alle børn i husstanden.

  • Tiltag mod ungdomskriminalitet

    Kommunen iværksætter dyre specialforløb for at forebygge kriminalitet hos en ung. Udgifterne tæller med, når refusionen opgøres.

Almindelige misforståelser
  • Det er en udbetaling til familierne – det er det ikke, men til kommunen.
  • Refusionen dækker alle typer udgifter – men den omfatter kun bestemte ydelser og foranstaltninger.
  • Kommunen kan få dækket hele udgiften – men statsrefusion er trappet og kun for de højeste udgifter.
Almindelige spørgsmål

Hvem får statsrefusionen – barnet eller kommunen?

Det er kommunen, der modtager refusionen fra staten. Refusionen påvirker ikke borgerens hjælp.

Hvordan reguleres beløbsgrænserne over tid?

Grænserne reguleres årligt efter satsreguleringsprocenten, så de følger udviklingen i prisniveau.

Gælder refusionen samlet for en hel familie?

Ja, hvis flere børn/unge i samme husstand får støtte, beregnes refusionen samlet for husstandens udgifter.

Kan kommunen få refusion både efter § 198 og servicelovens § 176?

Nej, udgifter kan kun refunderes ét sted og må ikke dobbeltdækkes.

Omfatter refusionen udgifter til ungdomskriminalitetstiltag?

Ja, visse udgifter til foranstaltninger efter lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet indgår i beregningen.

Relaterede paragraffer
  • § 199

    Også omhandler statslig refusion til kommunen, men for bestemte ydelser.

  • § 203

    Regulerer statsrefusion for udgifter til visse udenlandske børn og unge.

  • § 204

    Om regulering af beløbsgrænserne for refusion.

Stil et spørgsmål om denne lov

Velkommen – du kan få overblik over statsrefusion her.

Foreslåede spørgsmål
Hvilke ydelser tælles med i refusionsordningen?
Hvordan beregnes statsrefusionen konkret?
Gælder ordningen kun for børn med handicap?
Barnets lov § 198 | Forklaring med eksempler