Barnets lov § 195

Billedgenerering afventer: A Danish administrative hearing about noisy dog removal, with city officials and a pet owner present, in a modern meeting room, danish context

Kort sagt

§ 195 har afgørende betydning for finansieringen af sociale tilbud til børn og unge.

Lovtekst – § 195

Kilde: www.retsinformation.dk

LOV nr 721 af 14.6.2023

Den kommunale, regionale eller private leverandør fastsætter vejledende takster for ydelser og tilbud efter denne lov, jf. dog stk. 3. Taksterne fastsættes på baggrund af samtlige budgetterede, direkte og indirekte langsigtede omkostninger ved levering af ydelsen eller drift af tilbuddet.

1) Takstberegning, herunder om grundlaget for beregningen, om, hvilke ydelser og tilbud efter loven og hvilken sundhedsfaglig behandling efter sundhedsloven der er omfattet af stk. 1, og om, hvornår stk. 1 kan fraviges.

2) Principperne for kommunernes finansiering af de mest specialiserede lands- og landsdelsdækkende tilbud.

3) Kommunernes finansiering af ophold i sikrede døgninstitutioner efter § 62, stk. 2, nr. 4, for børn og unge uden lovligt ophold her i landet.

4) Nødvendige oplysninger til brug for beregning og opkrævning af en fast takst hos kommunerne, når unge under 18 år har ophold i Kriminalforsorgens institutioner.

Stk. 2. Anvender en kommune en anden kommunes eller en regions tilbud efter denne lov, skal krav om betaling herfor på baggrund af den beregnede takst, jf. stk. 1, være fremsat, senest 12 måneder efter at hjælpen er ydet.

Stk. 3. Kriminalforsorgen videregiver oplysninger om varetægtsfængslede unge og unge, der afsoner i Kriminalforsorgens institutioner, til Social-, Bolig- og Ældreministeriet til brug for Social-, Bolig- og Ældreministeriets opkrævning af takst, jf. stk. 4, nr. 4, Social-, Bolig- og Ældreministeriet kan alene behandle sådanne oplysninger til beregningen og opkrævningen af takster, jf. stk. 4, nr. 4.

Stk. 4. Social- og boligministeren fastsætter regler om følgende:

Praktisk betydning

§ 195 har afgørende betydning for finansieringen af sociale tilbud til børn og unge. Her pålægges både kommunale, regionale og private leverandører at fastsætte vejledende takster for deres ydelser under denne lov. Taksterne skal baseres på alle budgetterede omkostninger – både de direkte (fx løn, materialer) og indirekte (fx administration, vedligeholdelse) samt de langsigtede udgifter. Det betyder, at takster ikke må beregnes letfærdigt eller særskilt for enkelte år; de skal give et retvisende, langsigtet billede af de omkostninger, der følger med at levere ydelsen eller drive tilbuddet. Bestemmelsen sikrer, at betalinger mellem kommuner og regioner samt eventuelle betalinger fra kommuner til private leverandører sker på et solidt og fair grundlag. Derudover har Social- og Boligministeren beføjelse til at udstede regler for takstberegning og finansiering af særlig komplekse eller dyre tilbud, og der er stramme frister for at fremsætte betalingskrav. Ordningen skal blandt andet forhindre, at kommuner skubber udgifter mellem hinanden eller skyder urealistisk lave takster foran sig for at tiltrække opgaver.

Eksempler

  • Kommunale takster på specialinstitution

    En kommune driver et børnehjem for særlig udsatte børn. Kommunen udregner taksten for ophold ved at inkludere udgifter til personale, ejendommens drift, pædagogiske materialer og en andel af de administrative omkostninger, der er forbundet med institutionens ledelse og supportfunktioner.

  • Privat leverandør fastsætter takst for dagtilbud

    En privat aktør, der driver et særligt specialiseret dagtilbud efter loven, fastsætter hvert år en vejledende takst baseret på de samlede budgetterede lønninger, leje af lokaler, kurser til personalet og nødvendige investeringer i hjælpemidler.

  • Regional betaling for børnepsykiatrisk ydelse

    Regionen leverer en specialydelse til børn med komplekse psykiatriske diagnoser. Taksten for denne ydelse fastsættes ud fra et budget, der omfatter både behandling, uddannelse, journalføring og overvågning – alle relevante udgifter tælles med.

Almindelige misforståelser
  • Man må kun regne de direkte driftsudgifter med i taksten.
  • Takster fastsættes udelukkende af kommunen selv uden regler udefra.
  • Taksten kan altid justeres frit bagud uden tidsgrænser.
Almindelige spørgsmål

Hvem bestemmer taksten for et tilbud efter loven?

Det gør den kommune, region eller private leverandør, der driver tilbuddet, ud fra lovens krav om at medregne alle langsigtede omkostninger.

Skal indirekte udgifter som administration tages med i taksten?

Ja, både direkte og indirekte omkostninger skal medregnes, så beregningsgrundlaget er fuldstændigt og retvisende.

Kan en kommune kræve betaling med tilbagevirkende kraft?

Betalingskravet skal fremsættes senest 12 måneder efter, ydelsen er leveret til en anden kommune eller region.

Er alle ydelser omfattet af takstreglerne?

Ikke nødvendigvis – social- og boligministeren kan fastsætte undtagelser og specifikke regler for særlige tilbud.

Hvad sker der, hvis taksten fastsættes for lavt?

Det kan føre til økonomisk skævvridning og kan potentielt udfordre offerlovens henstilling om at sikre dækkende og gennemsigtige takster.

Relaterede paragraffer
  • § 159

    Omhandler takst for driftsorienteret tilsyn, som også beregnes efter en tilsvarende model for gennemsnitsomkostninger.

  • § 194

    Bestemmer, at kommunen afholder de endelige udgifter, hvilket hænger sammen med takstfastsættelsen.

Stil et spørgsmål om denne lov

Velkommen! Spørg ind til takstberegning og § 195.

Foreslåede spørgsmål
Hvordan beregnes takster for sociale tilbud?
Hvem kontrollerer, at taksterne er rimelige?
Kan jeg klage over en fastsat takst?