Barnets lov § 37

Må det anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til et barns eller en ungs særlige behov for støtte, kan kommunalbestyrelsen træffe afgørelse efter § 32, stk. 1, nr. 1, 3 og 5, for så vidt angår behandling af barnet eller den unge, selv om forældremyndighedsindehaveren ikke samtykker, når formålet med indsatsen skønnes at kunne opnås uanset det manglende samtykke.

Paragraf 37 giver kommunalbestyrelsen mulighed for at iværksætte visse støttende indsatser for et barn eller en ung – specifikt behandling – selv uden samtykke fra forældremyndighedsindehaveren, hvis det vurderes at være af væsentlig betydning for barnets behov for støtte. Dette gælder kun for handlinger besluttet efter § 32, stk. 1, nr. 1 (ophold i dagtilbud mv.), nr. 3 (fast kontaktperson) og nr. 5 (behandling af barnet eller den unge). Det afgørende er, at indsatsen skønnes at kunne opnå sit formål, selvom forældrene ikke samtykker. Bestemmelsen er markant, fordi den går på tværs af normal praksis om nødvendigheden af forældresamtykke ved foranstaltninger rettet mod barnet. Bestemmelsen kan bruges i komplekse eller konfliktfyldte familiesager, hvor et barn har behov for behandling, men hvor forældremyndighedsindehaveren nægter at samarbejde – f.eks. på grund af misforståelser, benægtelse eller andre forhindringer. Paragraffen sætter barnets tarv over forældrenes ret til at sige nej og afspejler en skærpet beskyttelse af udsatte børn, hvilket historisk har været et behov i sager om omsorgssvigt eller manglende erkendelse af barnets vanskeligheder.

Eksempler

• Behandling mod forældrenes ønske

  En 12-årig med udtalte psykiske problemer nægtes behandling af sine forældre, men kommunen vurderer, at behandling er afgørende for barnets trivsel og iværksætter støtte trods forældrenes modvilje.

• Fast kontaktperson uden samtykke

  Kommunen tildeler en fast kontaktperson til en ung, hvis forældre modsætter sig ethvert samarbejde, fordi kontakten vurderes som væsentlig støtte.

• Dagtilbud ved behov

  Et barn får ophold i dagtilbud trods manglende forældresamtykke, fordi kommunen konkluderer, at adgangen til dagtilbud er vigtig for barnets udvikling.

• •Mange tror, at kommunen frit kan tilsidesætte forældres ønsker – men kun meget specifikke indsatser kan ske uden samtykke, og det skal ske på et kvalificeret grundlag.
• •Flere antager fejlagtigt, at bestemmelsen kan bruges til at gennemtvinge anbringelser – det kan den ikke.
• •Det misforstås ofte, at forældrene ikke skal indgå i beslutningsprocessen, men kommunen skal normalt stadig inddrage og informere dem.

• § 32

  Liste over de indsatser, hvor kommunen kan træffe afgørelse uden samtykke efter § 37.

• § 38

  Beslægtet bestemmelse om forældrepålæg og muligheder for støtte uden samtykke i visse situationer.

• § 40

  Omhandler lægeundersøgelse ved livstruende sygdom – den kræver dog involvering af børne- og ungeudvalget.