Barnets lov § 214

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Stk. 2. Personer, der udøver offentlig tjeneste eller offentligt hverv, og personer, der udfører opgaver på børne- og ungeområdet for det offentlige, kan underrette den kompetente myndighed i Grønland eller på Færøerne, hvis de under udøvelsen af tjenesten eller hvervet får kendskab til eller grund til at antage, at et barn eller en ung under 18 år, der har bopæl i Grønland eller på Færøerne, kan have behov for særlig støtte eller har været udsat for overgreb, eller at et barn umiddelbart efter fødslen i Grønland eller på Færøerne kan få behov for særlig støtte på grund af de kommende forældres forhold.

Stk. 3. Social- og boligministeren fastsætter efter aftale med Færøernes landsstyre og Grønlands Naalakkersuisut regler om visitation, betaling, refusion, handleplaner, handle- og betalingskompetence, lovvalg og besøgsrejser m.v., når personer på foranledning af færøske eller grønlandske myndigheder får ophold i Danmark og modtager tilbud efter denne lov. Tilsvarende kan der efter aftale fastsættes regler for personer, der fra Danmark får ophold på Færøerne eller i Grønland på foranledning af danske sociale myndigheder. Tilsvarende kan der efter aftale fastsættes regler om underretningspligt mellem sociale myndigheder i Danmark og Grønland og mellem sociale myndigheder i Danmark og på Færøerne.

Stk. 4. Uenighed mellem færøske eller grønlandske sociale myndigheder og danske sociale myndigheder om deres forpligtelser efter disse regler afgøres af Ankestyrelsen.

§ 214 fastslår klart, at loven ikke har gyldighed på Færøerne og Grønland. Det betyder, at de sociale og børneretlige regler i denne lov ikke automatisk finder anvendelse på sager og personer med bopæl i disse to selvstyrende områder. Dog anerkender bestemmelsen, at der eksisterer et behov for et formaliseret samarbejde mellem de danske og færøske/grønlandske myndigheder, især når det gælder underretning om børn i mistrivsel eller med støttebehov. Bestemmelsen indeholder derfor adgang til at fastsætte detaljerede regelsæt for sager, hvor personer på tværs af rigsfællesskabet – fx børn, der opholder sig i Danmark efter anmodning fra færøske eller grønlandske myndigheder – får behov for hjælp. Dette samarbejde er både praktisk og politisk nødvendigt i et rigsfællesskab, hvor mobilitet mellem Danmark, Færøerne og Grønland er en realitet og hvor socialt udsatte børn på tværs af geografiske grænser ikke må falde ned mellem to stole. Afgørelser om eventuelle tvister mellem de pågældende myndigheder kan indbringes for Ankestyrelsen, hvilket bidrager til retssikkerheden.

Eksempler

• Dansk socialrådgiver modtager bekymringshenvendelse om barn i Grønland

  En dansker, der arbejder i det offentlige i København, får viden om en grønlandsk families barn, der lever under kritisable forhold i Nuuk. Socialrådgiveren kan nu underrette de relevante myndigheder i Grønland, men skal ikke følge den danske sociallovs procedure.

• Grønlandsk barn får behandlingsophold i Danmark

  En grønlandsk dreng visiteres af de grønlandske myndigheder til specialbehandling i Danmark. Spørgsmål om betaling og handlekompetence afklares gennem de samarbejdsregler, social- og boligministeren har fastlagt.

• Tvist om anbringelsesansvar mellem kommuner

  Der opstår uenighed mellem Færøerne og en dansk kommune om betalingen for et barn, der opholder sig i Danmark. Ankestyrelsen træffer afgørelse.

• •Mange tror, at danske socialregler automatisk gælder for Færøerne og Grønland.
• •Det antages fejlagtigt, at danske myndigheder kan træffe afgørelser direkte i sager om børn bosat på Færøerne eller i Grønland.
• •Nogle tror, at samarbejde eller underretning ikke er muligt på tværs af grænserne.

• § 133 underretningspligt

  Forbindelsen til underretningspligter, især hvis barnet ikke har bopæl i Danmark.

• § 4 hjælperet ved midlertidigt ophold i udlandet

  Regulerer visse ydelser til børn under midlertidigt ophold i udlandet, relevant for grænseoverskridende sager.