Barnets lov § 213

Indstillinger og henvendelser vedrørende børn og unge, herunder ansøgninger og underretninger, efter lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 170 af 24. januar 2022, som ændret ved § 41 i lov nr. 324 af 16. marts 2022 og § 2 i lov nr. 892 af 21. juni 2022, som er modtaget eller påbegyndt før den 1. januar 2024 og ikke færdigbehandlet senest den 31. december 2023, færdigbehandles efter denne lov, jf. dog stk. 5.

Stk. 2. Afgørelser vedrørende børn og unge truffet efter lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 170 af 24. januar 2022, som ændret ved § 41 i lov nr. 324 af 16. marts 2022 og § 2 i lov nr. 892 af 21. juni 2022, og planer efter §§ 54, 140 og 140 a i samme lov er fortsat gældende.

Stk. 3. Undersøgelser, indstillinger og planer vedrørende børn og unge udarbejdet eller afgivet efter lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 170 af 24. januar 2022, som ændret ved § 41 i lov nr. 324 af 16. marts 2022 og § 2 i lov nr. 892 af 21. juni 2022, vil fortsat kunne anvendes til brug for beslutninger, afgørelser og indstillinger efter denne lov, jf. dog § 67, stk. 4, nr. 3.

Stk. 4. Tidsfrister i forbindelse med Social- og Boligstyrelsens pålæg vedrørende tilbud for børn og unge efter § 13 c i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 170 af 24. januar 2022, som ændret ved § 41 i lov nr. 324 af 16. marts 2022 og § 2 i lov nr. 892 af 21. juni 2022, er fortsat gældende.

Stk. 5. For personer, der har indgivet ansøgning om hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste efter § 42 i lov om social service før den 1. januar 2011, og for personer, der i løbet af 2010 har fået udbetalt hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste efter de hidtidige bestemmelser i § 42 i lov om social service, finder § 87, stk. 3, 1. og 2. pkt., ikke anvendelse. For disse personer fastsættes ydelsen efter § 87, stk. 1, på baggrund af personens hidtidige bruttoindtægt, hvis betingelserne for at modtage hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste i øvrigt er opfyldt.

Stk. 6. Kommunalbestyrelsens forpligtelse efter § 54 for børn og unge anbragt på et børne- og ungehjem, jf. § 43, stk. 1, nr. 5-7, inden lovens ikrafttræden, jf. § 212, stk. 1, har virkning fra den 1. juli 2024.

§ 213 er en overgangsbestemmelse, der regulerer, hvordan sager vedrørende børn og unge skal behandles, når lov om social service er blevet ændret og den nye lov træder i kraft fra 1. januar 2024. Paragraffen sikrer, at alle indstillinger, henvendelser, ansøgninger og underretninger, som er modtaget eller igangsat før denne dato, men endnu ikke afsluttet ved årets udgang, skal færdigbehandles efter den nye lov. Samtidig betyder det, at afgørelser og planer truffet efter den gamle lov fortsat er gyldige, så der ikke sker retsusikkerhed eller pludselige ændringer for familier og børn i igangværende sagsforløb. På denne måde tager loven højde for kontinuitet, tryghed og undgår administrative gråzoner i overgangsfasen. Historisk set anvendes denne type overgangsbestemmelse, når større sociallovgivninger ændres, for at undgå kaos og forvirring – både blandt borgere og sagsbehandlere.

Eksempler

• Gammelt anbringelsessag afsluttes efter ny lov

  En sag om mulig anbringelse blev igangsat i december 2023 og endnu ikke afsluttet. Kommunen skal herefter følge den nye lovs regler i deres afgørelse og sagsbehandling.

• Tidligere afgørelse om tabt arbejdsfortjeneste opretholdes

  En familie fik i november 2023 tilkendt tabt arbejdsfortjeneste. Denne afgørelse gælder fortsat, selvom loven ændres fra januar 2024.

• Undersøgelser og planer fra gammel lov kan bruges

  En handleplan for et barn fra 2023 kan fortsat indgå i kommunens vurderinger og beslutninger i begyndelsen af 2024 uden at skulle genudarbejdes straks.

• •Alle gamle sager skal lukkes og starte forfra efter nytår.
• •Tidligere afgørelser mister automatisk deres gyldighed i 2024.
• •Kommunen kan ignorere gamle planer i overgangsperioden.

• § 87

  Særbestemmelser i § 213, stk. 5 vedr. tabt arbejdsfortjeneste bygger direkte på § 87's regler.

• § 67

  Undersøgelser og planer fra gammel lov kan ikke altid bruges til permanent anbringelsesbeslutninger efter § 67, jf. undtagelsen i § 213, stk. 3.