Barnets lov § 4

Enhver, der opholder sig lovligt i Danmark, og som er omfattet af § 1, har ret til hjælp og støtte efter denne lov. Børn og unge, der opholder sig lovligt i Danmark, har ret til hjælp efter denne lov, uanset om barnets eller den unges forældremyndighedsindehaver ikke har lovligt ophold.

Stk. 2. Når en dansk myndighed efter artikel 8 og 9 i Haagerkonventionen af 19. oktober 1996 om kompetence, lovvalg, anerkendelse, fuldbyrdelse og samarbejde vedrørende forældreansvar og foranstaltninger til beskyttelse af børn er tillagt kompetence til at behandle en sag om anbringelse uden for hjemmet her i landet af et barn eller en ung, der opholder sig i udlandet, har barnet eller den unge ret til hjælp og støtte efter kapitel 5.

Stk. 3. Social- og boligministeren fastsætter regler om, hvilke ydelser efter denne lov der kan medtages under midlertidige ophold i udlandet, og om betingelserne herfor.

Stk. 4. Der kan ved aftale med andre stater eller internationale organisationer gives kommunalbestyrelsen mulighed for efter denne lov at yde hjælp til behandling eller pleje m.v. af længere varighed i Danmark af børn og unge, som har særlig tilknytning til landet, men som på ansøgningstidspunktet ikke har ophold i Danmark. Det samme gælder herboende børns og unges behandling eller pleje m.v., når de tager ophold i et andet land, hvortil de pågældende børn og unge har særlig tilknytning.

§ 4 sikrer, at alle børn og unge, der opholder sig lovligt i Danmark, har ret til hjælp og støtte efter loven. Det gælder, uanset om deres forældremyndighedsindehaver har lovligt ophold eller ej. Bestemmelsen har afgørende praktisk betydning fordi den sætter barnets behov over forældrenes opholdsstatus. Dermed sikres, at børn ikke bliver udelukket fra støtte grundet deres forældres situation – hverken når det handler om social støtte, rådgivning eller anbringelse. Særligt relevant bliver bestemmelsen i sager, hvor børn af udvisningstruede eller papirløse forældre alligevel kan modtage støtte. Paragraffen afspejler vor tids klare prioritering af barnets tarv frem for forældres juridiske status og er indskrevet for at undgå sårbare børn falder mellem to stole. Praksis er entydig: Kommunen kan ikke afvise barnet på grund af forældres ulovlige ophold.

Eksempler

• Barn i asylproces får støtte

  En 12-årig opholder sig lovligt i Danmark, men moren har ikke opholdstilladelse. Barnet har ret til støtte efter loven – kommunen skal handle.

• Unge flygtning uden forældres opholdsret

  En 17-årig med lovligt ophold kan få særlig støtte, selvom forældrene er på tålt ophold. Kommunen må ikke lade forældrenes status forhindre hjælpen.

• Søskende med forskellig status

  Tre børn i samme familie har alle lovligt ophold, men kun den ældste forælder har gyldig opholdstilladelse. Alle børn har ret til støtte, også de to yngste, selvom deres forælder ikke har ophold.

• •Kun børn med danske forældre er omfattet (det er forkert).
• •Hvis forældrene ikke har lovligt ophold, har børnene heller ikke ret til støtte.
• •Kommunen kan vælge at se bort fra bestemmelsen, hvis ressourcerne er knappe.

• § 1

  Definerer formålet med loven og afgrænser persongruppen, som § 4 henviser til.

• § 5

  Uddyber børns ret til omsorg, tryghed og støtte uanset baggrund.