Barnets lov § 213
Billedgenerering afventer: A professional Danish social worker reviewing child welfare case files, symbolizing legal transition in Danish context
§ 213 fastlægger, at sager om børn og unge – herunder ansøgninger og underretninger – der er modtaget efter den tidligere lov om social service og ikke afsluttet før 1.
Kilde: www.retsinformation.dk
LOV nr 282
Indstillinger og henvendelser vedrørende børn og unge, herunder ansøgninger og underretninger, efter lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 170 af 24. januar 2022, som ændret ved § 41 i lov nr. 324 af 16. marts 2022 og § 2 i lov nr. 892 af 21. juni 2022, som er modtaget eller påbegyndt før den 1. januar 2024 og ikke færdigbehandlet senest den 31. december 2023, færdigbehandles efter denne lov, jf. dog stk. 5.
Stk. 2. Afgørelser vedrørende børn og unge truffet efter lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 170 af 24. januar 2022, som ændret ved § 41 i lov nr. 324 af 16. marts 2022 og § 2 i lov nr. 892 af 21. juni 2022, og planer efter §§ 54, 140 og 140 a i samme lov er fortsat gældende.
Stk. 3. Undersøgelser, indstillinger og planer vedrørende børn og unge udarbejdet eller afgivet efter lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 170 af 24. januar 2022, som ændret ved § 41 i lov nr. 324 af 16. marts 2022 og § 2 i lov nr. 892 af 21. juni 2022, vil fortsat kunne anvendes til brug for beslutninger, afgørelser og indstillinger efter denne lov, jf. dog § 67, stk. 4, nr. 3.
Stk. 4. Tidsfrister i forbindelse med Social- og Boligstyrelsens pålæg vedrørende tilbud for børn og unge efter § 13 c i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 170 af 24. januar 2022, som ændret ved § 41 i lov nr. 324 af 16. marts 2022 og § 2 i lov nr. 892 af 21. juni 2022, er fortsat gældende.
Stk. 5. For personer, der har indgivet ansøgning om hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste efter § 42 i lov om social service før den 1. januar 2011, og for personer, der i løbet af 2010 har fået udbetalt hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste efter de hidtidige bestemmelser i § 42 i lov om social service, finder § 87, stk. 3, 1. og 2. pkt., ikke anvendelse. For disse personer fastsættes ydelsen efter § 87, stk. 1, på baggrund af personens hidtidige bruttoindtægt, hvis betingelserne for at modtage hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste i øvrigt er opfyldt.
Stk. 6. Kommunalbestyrelsens forpligtelse efter § 54 for børn og unge anbragt på et børne- og ungehjem, jf. § 43, stk. 1, nr. 5-7, inden lovens ikrafttræden, jf. § 212, stk. 1, har virkning fra den 1. juli 2024.
Stk. 7. Udgifter til indsatser og støtte vedrørende kommende forældre og børn, unge og deres forældre, som følger af afgørelser, der er truffet efter lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 1089 af 16. august 2023, før den 1. januar 2024, men hvor udgifter afholdes fra og med den 1. januar 2024, og hvor bestemmelsen, som indsatsen eller støtten ydes efter, i medfør af § 1 i lov nr. 753 af 13. juni 2023 er ophævet i lov om social service med virkning fra den 1. januar 2024, kan medtages i refusionsopgørelser efter §§ 198, 199, 202 og 203.
§ 213 fastlægger, at sager om børn og unge – herunder ansøgninger og underretninger – der er modtaget efter den tidligere lov om social service og ikke afsluttet før 1. januar 2024, skal færdigbehandles efter barnets lov. Dette sikrer kontinuitet og undgår sagsbehandlingsvakuum for igangværende sager ved lovskiftet. Paragraffen afgrænser dog med et henvisningspunkt i stk. 5, hvor visse undtagelser gør sig gældende, hvilket kan skabe uklarhed for både myndigheder og borgere. I praksis betyder bestemmelsen, at overgangen mellem to omfattende lovregimer håndteres ved reel genoptagelse i ny lovs regi – et nødvendigt, men administrativt bøvlet kompromis. Dermed sikres, at børn og unge ikke mister rettigheder eller sagsbehandlingstiltag midt i et forløb. Paragraffen demonstrerer udfordringerne ved lovstrukturer, hvor nye rammer indføres, men sager efter gamle regler stadig kræver retssikker og effektiv behandling. Fremtidige reformer kunne vinde ved klarere overgangsbestemmelser og procedurekøreplaner, som kan mindske usikkerhed for kommunernes sagsbehandlere og de involverede familier. Sammenhængen med øvrige bestemmelser, især i relation til rettigheder, tidsfrister og aktindsigt, er essentiel for at forstå og implementere denne bestemmelse korrekt.
Eksempler
Igangværende underretning om omsorgssvigt
En underretning modtaget i november 2023 om potentielt omsorgssvigt skal færdigbehandles efter barnets lov, så det nyeste retssikkerheds- og støtteapparat sikres anvendt.
Familieansøgning om støtte til barn med særlige behov
En ansøgning startede før 1. januar 2024 og mangler afgørelse. Sagen fortsætter nu under barnets lov, hvor de nye procedurer for afdækning og støtte til børn og unge anvendes.
Udredning i sag vedrørende skolefravær
En sag om ulovligt skolefravær modtaget i 2023 behandles efter barnets lovs regler, hvilket kan ændre kravet til den kommunale reaktion og opfølgning.
- •At alle sager opstartet før 2024 automatisk afsluttes efter den gamle lov; § 213 påbyder færdigbehandling efter barnets lov for ikke-afsluttede sager.
- •At overgangsbestemmelserne gælder for nye sager; § 213 omhandler kun sager modtaget før 2024.
- •At der ikke kan klages over afgørelser truffet efter lovskiftet i sager omfattet af § 213, hvilket ikke er korrekt.
Gælder § 213 for alle sager opstartet før 2024?
Nej, kun for sager efter lov om social service, som ikke er færdigbehandlet senest 31. december 2023, og som ikke er undtaget efter stk. 5. Sager uden for denne kategori følger andre overgangsregler.
Hvad betyder færdigbehandling efter barnets lov i praksis?
Det betyder, at alle fremtidige afgørelser, opfølgninger og sagsbehandlingsskridt udføres efter reglerne i barnets lov, som indeholder opdaterede rettigheder, procedurer og myndighedsroller.
Kan sager blive forsinkede ved skiftet til barnets lov?
Overgangen kan medføre administrative udfordringer og forsinkelser, da de nye regler skal forstås og anvendes korrekt. Derfor er det vigtigt, at kommunerne følger klare retningslinjer og vejledninger.
Hvordan kan forældre eller børn klage ved sager, der overgår til barnets lov?
Klageadgang følger barnets lovs bestemmelser, herunder mulighederne for partsinddragelse og klage til Ankestyrelsen, jf. kapitel 10 i barnets lov.
Hej! Hvordan kan jeg hjælpe om barnets lov?
Hej! Hvordan kan jeg hjælpe om barnets lov?