Hundeloven § 4a

Afgørelser truffet i henhold til § 4, stk. 1, 2. pkt., kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som behandler sagen i afdelingen omhandlet i § 3, stk. 1, nr. 8, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet og kan dermed ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 2. Klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet indgives skriftligt til den myndighed, der har truffet afgørelsen, ved anvendelse af digital selvbetjening, jf. dog § 21, stk. 2-4, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. Myndigheden skal, hvis den vil fastholde afgørelsen, snarest og som udgangspunkt ikke senere end 3 uger efter modtagelsen af klagen videresende klagen til klageinstansen. Klagen skal ved videresendelsen være ledsaget af den påklagede afgørelse, de dokumenter, der er indgået i sagens bedømmelse, og en udtalelse fra myndigheden med dennes bemærkninger til sagen og de i klagen anførte klagepunkter.

§ 4a fastlægger klart, at hvis du får et pålæg om at fjerne din hund efter politiets vurdering af gentagen eller vedholdende gøen, kan du kun klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Sagen behandles specifikt i nævnets afdeling vedrørende sager om dyr. Denne bestemmelse afskærer fuldstændigt klage til andre administrative myndigheder, hvilket skal give en koncentreret, ensartet og specialiseret behandling af denne type klager. Reglen blev skærpet for at undgå langvarige, bureaukratiske forløb og sikre, at beslutninger om generende hunde afgøres med dybfagligt kendskab til både miljø- og dyrevelfærdsspørgsmål. I praksis medfører reglerne, at kommunen eller politiet ikke kan tage en klagesag op, når først afgørelsen er truffet og påklaget korrekt til nævnet. Dermed opstår et klart, men også lukket klagespor for de implicerede.

Eksempler

• Klage over politiets krav om fjernelse af hund

  En nabo klager over støj. Politiet pålægger ejer at fjerne hunden. Ejer klager – kun Miljø- og Fødevareklagenævnet kan behandle dette.

• Afvisning af klage til kommunen

  Efter politiets afgørelse forsøger hundeejeren at klage til kommunalbestyrelsen, men får besked om, at kun Miljø- og Fødevareklagenævnet har kompetence.

• •Man kan klage til både kommunen og Miljø- og Fødevareklagenævnet.
• •Man kan anke afgørelsen til en højere administrativ instans bagefter.
• •Kommunalbestyrelsen kan overrule nævnets afgørelse.

• § 4

  § 4 er grundlaget for pålæg om fjernelse af hunden ved støjgener, som § 4a handler om klageadgangen til.

• § 4a, stk. 2

  Stk. 2 præciserer klageproceduren, herunder krav om skriftlig og digital indgivelse.