Færdselsloven § 2

I denne lov forstås ved:

1. Akseltryk:

det tryk, der overføres til vejen fra hjulene på en aksel.

2. Bil:

motorkøretøj, der er forsynet med 4 eller flere hjul eller med bælter, valser, meder eller lignende, samt motorkøretøj på 3 hjul, hvis egenvægt overstiger 400 kg.

3. Blokvogn:

bil, sættevogn- eller påhængsvogn, hvis vægt, akseltryk, dimensioner eller øvrige konstruktion udelukker køretøjet fra registrering som bil, sættevogn- eller påhængsvogn, og som er beregnet til transport af særlig tungt eller omfangsrigt gods.

4. Egenvægt:

vægten af køretøj med tilbehør, som køretøjet normalt medfører. Vægten af driftsmidler, herunder brændstof, smøreolie og kølevand, samt fører medregnes ikke til egenvægten.

5. Fodgængerfelt:

den del af vejen, som er bestemt for gående ved passage over kørebane eller cykelsti, og som er særligt afmærket.

6. Førerret:

retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, bortset fra lille knallert.

7. Knallert:

to- eller trehjulet køretøj med en forbrændingsmotor med et slagvolumen på ikke over 50 cm3 eller med elmotor og med en konstruktivt bestemt maksimal hastighed på højst 45 km i timen. Knallerter inddeles i stor knallert med en konstruktivt bestemt maksimal hastighed på over 30 km i timen og lille knallert med en konstruktivt bestemt maksimal hastighed på højst 30 km i timen.

8. Krybespor:

særlig vognbane, som med færdselstavle anvises for langsomtkørende færdsel.

9. Kørebane:

den del af vejen, der er bestemt for kørende, herunder dog ikke cykelsti eller ridesti. Reglerne om færdsel på kørebane gælder også for færdsel på cykelsti og ridesti.

10. Køretøj:

indretning på hjul, bælter, valser, meder eller andet, som er indrettet til kørsel på vej, og som ikke løber på skinner. Færdselsreglerne for kørende gælder, i den udstrækning de kan anvendes, også for ridende samt dem, der fører heste eller driver kreaturer.

11. Letbanekøretøj:

transportmiddel, som er indrettet til befordring af passagerer eller til udførelse af arbejde på letbanespor m.v., og som kører i eget letbanespor på vej i et lukket letbanesystem adskilt fra anden jernbaneinfrastruktur.

12. Lygtetændingstiden:

tiden fra solnedgang til solopgang eller i øvrigt, når anvendelse af køretøjets lygter på grund af mørke, tåge, dis, regn eller lignende dårlige sigt- eller lysforhold er påkrævet enten for at gøre køretøjet synligt for andre trafikanter eller for at give føreren tilstrækkelig synsvidde.

13. Motorcykel:

motorkøretøj på 2 hjul, med eller uden sidevogn, og motorkøretøj på 3 hjul, hvis egenvægt ikke overstiger 400 kg.

14. Motordrevet køretøj:

køretøj, der er forsynet med motor som drivkraft. For kørestol, som er konstrueret til en hastighed af højst 15 km i timen og kun med væsentlig konstruktiv forandring kan ændres til større hastighed, gælder bestemmelserne om cykel, hvor intet andet er bestemt. Motordrevne køretøjer inddeles i motorkøretøj, traktor, motorredskab og knallert.

15. Motorkøretøj:

motordrevet køretøj, der hovedsageligt er indrettet til selvstændigt at benyttes til personbefordring eller godstransport. Knallert anses dog ikke som motorkøretøj. Motordrevet køretøj, som er indrettet til andet formål, og som er konstrueret til en hastighed af over 40 km i timen, anses ligeledes for motorkøretøj. Motorkøretøjer inddeles i bil og motorcykel.

16. Motorredskab:

motordrevet køretøj, som hovedsageligt er indrettet som arbejdsredskab, og som er konstrueret til en hastighed af højst 40 km i timen. Motordrevet køretøj, der er bestemt til at føres af en gående, anses som motorredskab.

17. Motorvej og motortrafikvej:

vej, som er forbeholdt færdsel med motorkøretøjer, og som med færdselstavler er afmærket som henholdsvis motorvej og motortrafikvej.

18. Parkering:

enhver hensætning af et køretøj med eller uden fører. Standsning kortere end 3 minutter, standsning for af- eller påstigning samt af- eller pålæsning af gods anses dog ikke for parkering. Et køretøj, som hensættes, fordi det på grund af uheld eller teknisk fejl ikke er i stand til at fortsætte kørslen ved egen kraft eller ikke er i stand til at fortsætte kørslen forsvarligt, anses for parkeret, 18 timer efter at det er hensat.

19. Påhængskøretøj:

køretøj, der efter sin indretning er bestemt til at blive trukket af andet køretøj. Påhængskøretøjer inddeles i påhængsvogn, sættevogn og påhængsredskab.

20. Påhængsredskab:

andet påhængskøretøj end påhængsvogn og sættevogn. Campingvogn anses som påhængsredskab.

21. Påhængsvogn:

påhængskøretøj, der hovedsageligt er indrettet til befordring af personer eller gods, sættevogn dog undtaget.

22. Sidevogn:

et-hjulet køretøj, der kobles til siden af et tohjulet køretøj, og som hovedsageligt er indrettet til befordring af personer eller gods.

23. Sættevogn:

påhængskøretøj, der hovedsageligt er indrettet til befordring af personer eller gods, og som kobles til det trækkende køretøj således, at køretøjet eller dets last delvist hviler på det trækkende køretøj.

24. Totalvægt:

køretøjets øjeblikkelige vægt med driftsmidler, fører og last (faktiske totalvægt) eller den ved registrering eller godkendelse tilladte største vægt af køretøjet med driftsmidler, fører og last (tilladte totalvægt).

25. Trafikant:

enhver, der færdes eller i øvrigt opholder sig på vej eller i køretøj eller letbanekøretøj på vej.

26. Traktor:

motordrevet køretøj, som hovedsageligt er indrettet til at trække andet køretøj eller arbejdsredskab, og som er konstrueret til en hastighed af højst 40 km i timen.

27. Tættere bebygget område:

område, hvis grænser tilkendegives ved særlig afmærkning.

28. Vej:

vej, gade, cykelsti, fortov, plads, bro, tunnel, passage, sti eller lignende, hvad enten den er offentlig eller privat.

29. Vejkryds:

vejkryds, vejforgrening og vejudmunding.

30. Vognbane:

enhver af de baner, i hvilke kørebanen kan deles, og som hver er tilstrækkeligt bred til at kunne benyttes af en række køretøjer med 4 hjul.

§ 2 i færdselsloven har en afgørende betydning, fordi den definerer, hvordan forskellige ord og udtryk i loven skal forstås. Det giver klarhed og ensartethed i fortolkning af hele loven. Definitionerne omfatter eksempelvis hvad der menes med 'vej', 'køretøj', 'motorkøretøj', 'cykel', 'fortov', 'kørebanen', og mange andre centrale begreber. Dette sikrer, at både borgere, myndigheder og domstole tolker loven på samme måde og ikke taler forbi hinanden. Paragraffen er grundlaget for at kunne afgøre, hvordan reglerne i resten af loven anvendes i konkrete situationer, da mange bestemmelser henviser til netop disse definitioner. Selv mindre nuancer i definitionerne kan spille en væsentlig rolle i praksis, eksempelvis når det skal afgøres, om en elscooter er et motorkøretøj eller ej, eller hvilken betydning det har, om et område anses som 'vej' efter færdselsloven. Den løbende udvikling i trafik, teknologier og transportformer har nødvendige gjort det vigtigt at have ajourførte og præcise definitioner, så loven er dækkende og tidssvarende.

Eksempler

• Fastsættelse af, hvad en 'vej' er

  Hvis en grussti benyttes af offentligheden, afgør definitionen i § 2, om stien er en 'vej' efter loven, og om reglerne gælder for den.

• El-løbehjul som køretøj

  Når politiet vurderer, om et el-løbehjul må køre på cykelstien, tager de udgangspunkt i definitionerne af køretøj og cykel i § 2.

• Parkering på 'fortov'

  Hvis en bil holder med et hjul på det, der ligner en rabat, bedømmes det ud fra § 2’s definitioner, om det anses som fortov og dermed er ulovligt.

• •Mange tror, at definitionerne i § 2 kun er vejledende, men de er juridisk bindende.
• •Nogle antager, at en 'vej' kun omfatter asfalterede gader, men 'vej' kan også være stier og andre færdselsarealer, hvis de er åbne for almindelig færdsel.
• •Det overses ofte, at definitionerne kan betyde, at nogle køretøjer, fx el-løbehjul, er omfattet af særlige regler.

• § 1 Lovens område

  Fastlægger hvor færdselsloven gælder, hvilket igen afhænger af definitionerne i § 2.

• § 14 Anvendelsen af vejens forskellige baner

  Henviser ofte til de definitioner § 2 opstiller for vejens dele.