Barnets lov § 72

Børne- og ungeudvalget kan på baggrund af en indstilling fra kommunalbestyrelsen, jf. § 70, stk. 1, på et møde indstille til Ankestyrelsen, at Ankestyrelsen træffer afgørelse om, at barnet eller den unge adopteres efter § 9, stk. 2-4, i adoptionsloven.

Stk. 2. Børne- og ungeudvalget skal inden afgivelse af indstilling efter stk. 1 give barnet eller den unge, barnets eller den unges forældre, forældremyndighedsindehaver eller eventuelle plejeforældre og disse parters eventuelle advokater og bisiddere lejlighed til at udtale sig. Plejeforældre anses alene som parter i sagen, hvis de søger om adoption af barnet eller den unge.

Stk. 3. En indstilling efter stk. 1 kan kun vedtages, hvis mindst 4 af udvalgets 5 medlemmer stemmer for indstillingen. Indstillingen skal være skriftlig og begrundet, og den skal meddeles sagens parter, jf. stk. 2, kommunalbestyrelsen og Ankestyrelsen. Er dommeren ikke enig i indstillingen, skal dette tilføres udvalgets protokol, og meddelelsen om indstillingen skal indeholde oplysning om dommerens opfattelse. Hvis indstillingen ikke vedtages, gives skriftlig meddelelse herom til sagens parter, jf. stk. 2, og kommunalbestyrelsen. Meddelelsen skal begrundes, og den skal indeholde oplysning om dommerens opfattelse.

Paragraf 72 handler om den sidste del af det offentlige adoptionsforløb, når det drejer sig om adoption uden samtykke fra barnets eller den unges forældre. Efter en grundig sagsbehandling og indstilling fra kommunalbestyrelsen, kan børne- og ungeudvalget – ved særlig høj stemmeflerhed (mindst 4 ud af 5 medlemmer) – indstille, at Ankestyrelsen afgør, om barnet skal adopteres efter adoptionslovens § 9, stk. 2-4. Inden indstillingen afgives, skal parterne høres. Udvalgets afgørelse skal være skriftlig og begrundet. Dette er sagens absolut mest indgribende skridt, hvor staten potentielt for altid afbryder det juridiske bånd mellem barn og biologiske forældre, ofte i sager med langvarig, alvorlig omsorgssvigt. Magten lægges bevidst væk fra kommunale politikere, da Ankestyrelsen får den endelige og uvildige afgørelse. Bestemmelsen modsvarer de betydelige menneskeretlige hensyn om både barnets og forældrenes rettigheder.

Eksempler

• Adoption efter mange års anbringelse

  Et barn har været anbragt fra spæd, og forældrene kan ikke varetage forældrerollen. Børne- og ungeudvalget indstiller til Ankestyrelsen, at adoption uden samtykke skal vurderes.

• Plejehjem ønsker at adoptere

  Plejeforældre søger om at adoptere et barn, de har haft anbragt i flere år. Udvalget behandler sagen og kan indstille adoptionen videre til Ankestyrelsen.

• Barnets forældre udtaler sig

  Forud for beslutningen får barnets forældre og eventuelle plejeforældre lejlighed til at udtale sig, før udvalget træffer sin indstilling.

• •Kommunen kan selv beslutte adoption uden samtykke – det er forkert; Ankestyrelsen har den afgørende kompetence.
• •Alle adoptioner uden samtykke føres automatisk igennem – nej, kravet til grundighed og stemmeflertal er skærpet, og processen er strengt reguleret.
• •Plejeforældre har altid status som part – kun hvis de selv søger om adoption.

• § 70

  Regulerer forløbet, hvor kommunalbestyrelsen indstiller sagen til børne- og ungeudvalget.

• § 69

  Om kommunens pligt til at overveje adoption i sager med langvarig anbringelse.

• Adoptionslovens § 9

  Indeholder de materielle betingelser for adoption uden forældres samtykke.