Barnets lov § 69
Billedgenerering afventer: A Danish administrative hearing about noisy dog removal, with city officials and a pet owner present, in a modern meeting room, danish context
Paragraf 69 pålægger kommunalbestyrelsen et særligt ansvar for at overveje, om et barns eller ungs behov for kontinuitet og stabilitet bedst sikres gennem adoption, hvis det må forventes, at anbringelsen uden for hjemmet bliver langvarig.
Kilde: www.retsinformation.dk
LOV nr 721 af 14.6.2023
Kommunalbestyrelsen skal i følgende situationer overveje, om hensynet til kontinuitet og stabilitet i barnets eller den unges opvækst taler for, at barnet eller den unge gennem adoption får en ny familie, når det må antages, at barnet eller den unge vil være anbragt i en længere årrække:
1) Ved anbringelse af et barn eller en ung uden for hjemmet efter §§ 46, 47 eller 49.
2) Ved fortsat anbringelse af et barn eller en ung uden for hjemmet efter § 50.
3) Ved permanent anbringelse af et barn eller en ung uden for hjemmet efter § 67.
4) Når Ungdomskriminalitetsnævnet har truffet afgørelse om anbringelse af et barn eller en ung uden for hjemmet efter § 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.
Stk. 2. Når en forælder til et barn eller en ung, der er anbragt eller er blevet bortadopteret på grund af manglende forældreevne, venter endnu et barn, skal kommunalbestyrelsen overveje, om hensynet til kontinuitet og stabilitet i det kommende barns opvækst taler for, at dette barn gennem adoption får en ny familie.
Paragraf 69 pålægger kommunalbestyrelsen et særligt ansvar for at overveje, om et barns eller ungs behov for kontinuitet og stabilitet bedst sikres gennem adoption, hvis det må forventes, at anbringelsen uden for hjemmet bliver langvarig. Paragraffen er tydelig: Det er ikke tilstrækkeligt passivt at fortsætte en anbringelse – kommunen SKAL aktivt vurdere, om adoption kan være i barnets bedste interesse. Pligten indtræder i tre situationer: Ved anbringelse efter §§ 46, 47 eller 49, ved fortsat anbringelse efter § 50, og ved permanent anbringelse efter § 67 – samt når Ungdomskriminalitetsnævnet har anbragt efter § 14 i ungdomskriminalitetsloven. Desuden gælder særligt, at hvis en forælder, der har mistet børn på grund af manglende forældreevne, får endnu et barn, skal det nye barns mulighed for adoption også vurderes. Baggrunden er ønsket om at give svigtede børn mulighed for en permanent og tryg opvækst i en ny familie – i stedet for langvarig institutionsanbringelse eller usikkerhed. Bestemmelsen udtryk for et markant skifte i retning af barnets bedste og varigt tilhørsforhold. Dog skal beslutningen altid bero på en konkret vurdering, ikke som automatreaktion.
Eksempler
Barn i langtidsanbringelse
Et barn anbringes uden for hjemmet og har været hos plejefamilie i over tre år. Kommunen skal nu overveje, om adoption er mere hensigtsmæssig.
Forælder mister endnu et barn
En mor, hvis første barn blev bortadopteret grundet manglende forældreevne, bliver gravid igen. Kommunalbestyrelsen skal overveje forhåndsadoption.
Ungdomskriminalitetsnævnets anbringelse
Ungdomskriminalitetsnævnet beslutter anbringelse. Kommunalbestyrelsen skal vurdere, om adoption bør indstilles.
- •Kommunen må ikke automatisk vælge adoption efter lang anbringelse – det kræver altid konkret vurdering.
- •Adoption betyder ikke nødvendigvis, at forældrene skal være helt uden indflydelse på processen.
- •Paragraffen gælder ikke kun for spædbørn, men også større børn og unge.
Er adoption altid første valg, hvis et barn er anbragt længe?
Nej, adoption vælges kun, hvis det vurderes bedst for barnet. Kommunalbestyrelsen skal aktivt overveje muligheden, men ikke nødvendigvis indstille til adoption.
Skal forældrenes samtykke altid indhentes ved adoption?
Som udgangspunkt ja, men hvis det er nødvendigt af hensyn til barnets bedste, kan det også ske uden samtykke efter adoptionsloven – dog efter grundig sagsbehandling.
Gælder overvejelsen om adoption også for kommende søskende?
Ja. Hvis forældrene tidligere har fået et barn anbragt eller bortadopteret pga. manglende forældreevne, skal kommunen overveje adoption for det kommende barn.
Hvem træffer den endelige beslutning om adoption?
Kommunalbestyrelsen indstiller, men den endelige afgørelse om adoption uden samtykke træffes af Ankestyrelsen, evt. på indstilling fra børne- og ungeudvalget.
- § 67 – Permanent anbringelse
Bestemmer, hvornår anbringelse kan gøres permanent, hvilket ofte vil udløse en vurdering efter § 69.
- § 70 – Kommunalbestyrelsens indstilling om adoption
Beskriver, hvordan kommunen indstiller til adoption, hvis § 69s overvejelse fører til konkret forslag.
- § 47 – Tvangsanbringelse uden samtykke
En af de situationer, hvor kommunen skal overveje adoption efter § 69.
Velkommen! Har du spørgsmål om adoption og anbringelse?
Velkommen! Har du spørgsmål om adoption og anbringelse?