Barnets lov § 30

Når kommunalbestyrelsen vurderer, at det kan imødekomme barnets eller den unges behov, skal kommunalbestyrelsen tilbyde en eller flere af følgende tidligt forebyggende indsatser til barnet, den unge eller familien:

1) Konsulentbistand, herunder familierettede indsatser.

2) Netværks- eller samtalegrupper.

3) Rådgivning om familieplanlægning.

4) Andre indsatser, der har til formål at forebygge et barns, en ungs eller familiens vanskeligheder.

§ 30 pålægger kommunalbestyrelsen en myndighedsforpligtelse til, på baggrund af en vurdering af barnets, den unges eller familiens behov, at tilbyde én eller flere konkrete tidligt forebyggende indsatser. Det kan være konsulentbistand, netværksgrupper, familieplanlægningsrådgivning eller anden målrettet, forebyggende indsats. Bestemmelsen er udtryk for en holdningsændring over de senere år, hvor der er kommet øget fokus på at sætte ind så tidligt som muligt for at forhindre sociale problemer i at vokse sig større og koste barnet, den unge og samfundet dyrt – både menneskeligt og økonomisk. Kommunen må ikke vente med at reagere til problemerne er alvorlige, men har pligt til at foretage en konkret vurdering og reagere med et relevant tilbud, hvis tidlig forebyggelse kan afhjælpe eller mindske problemer. Det betyder i praksis, at tilbuddene ofte vil gives på et tidspunkt, hvor der endnu ikke er tale om åbenbare sociale problemer, men hvor der er tegn på begyndende vanskeligheder. Samtidig er kommunen bundet af præcise rammer; indsatsen må ikke overlades til tilfældigheder eller ensidige standardpakker.

Eksempler

• Familierettet konsulentbistand

  En familie med begyndende konflikter modtager støtte fra en familiebehandler via kommunens forebyggende indsats, før vanskelighederne udvikler sig yderligere.

• Netværksgruppe for børn med skilte forældre

  Et barn, der oplever skilsmisse, bliver tilbudt deltagelse i en samtalegruppe med andre børn i samme situation for at styrke trivsel og ressourcer.

• Rådgivning om familieplanlægning

  En ung mor får tilbudt rådgivning om familieliv og prævention, fordi kommunen vurderer, at dette kan bidrage til at stabilisere familiens situation.

• •At kommunen kun må tilbyde disse indsatser, hvis barnet har alvorlige problemer.
• •At tilbuddene ikke kan gives til hele familien, men kun til barnet.
• •At tilbud under § 30 er pålagt og ikke kan afslås.

• § 32

  Omhandler støttende indsatser, der iværksættes, hvis behovet er mere omfattende end de tidlige forebyggende indsatser.

• § 28

  Fastslår kommunens pligt til at tilbyde gratis rådgivning og støtte for at forebygge sociale problemer.

• § 29

  Specifikt om familieorienteret rådgivning, der ofte udgør en del af det forebyggende arbejde.