Jordforureningsloven § 66
Kilde: www.retsinformation.dk
LOV nr 282 af 29.3.2017
Regionsrådet fører tilsyn med og overvåger udviklingen i forureningstilstanden i jorden. Regionsrådet fører tillige tilsyn med deponeringer i råstofgrave og tidligere råstofgrave samt med arealer omfattet af § 8, stk. 6.
Stk. 2. Regionsrådet forestår opsporing af forureningskilder i samarbejde med kommunalbestyrelsen, når der er konstateret en forurening af grundvandet.
Stk. 3. Regionsrådet påser, at påbud meddelt af regionsrådet, jf. § 39, stk. 3, efterkommes.
Stk. 4. Regionsrådet skal underrette den stedlige byggemyndighed, hvis regionsrådet konstaterer indeklimaproblemer på en boligejendom som følge af jordforurening.
Stk. 5. Regionsrådet skal underrette den stedlige arbejdstilsynsmyndighed, hvis regionsrådet konstaterer indeklimaproblemer på en erhvervsejendom, der antages at skyldes jordforurening.
Stk. 6. Regionsrådet skal underrette de berørte vandforsyninger, så snart en forurening er konstateret.
Hej! Jeg kan hjælpe dig med at forstå "§ 66". Stil mig et spørgsmål, eller prøv et af forslagene. Hele lovteksten er inkluderet i min viden.
Hej! Jeg kan hjælpe dig med at forstå "§ 66". Stil mig et spørgsmål, eller prøv et af forslagene. Hele lovteksten er inkluderet i min viden.